"Birgitta af Vadstena inspirerer mig i mit daglige liv"
Birgitta af Vadstena var pilgrim hele sit liv, og hun er en levende inspiration for pilgrimsbevægelsen og for os, der vil forene det daglige liv med et kald, et nærvær og en daglig samtale med Gud, mener sygehuspræst Birthe Friis
I søndags, allehelgenssøndag, mindedes vi vore døde børn i udvalgte kirker rundt omkring i Danmark i et samarbejde med Landsforeningen Spædbarnsdød. Jeg mindedes specielt min lille datter, Sabine, som min mand og jeg mistede, straks efter min mand havde nøddøbt hende. En uge efter begravede jeg hende på kirkegården.
Vi er alle Guds skabninger, og vore døde børn er Guds elskede, og de er helliget af Guds kærlighed i Kristus til hver enkelt af os. Det er en stor sorg at miste et elsket barn. Det vidste kvinden, vi kender som Den hellige Birgitta af Vadstena. Hun mistede to af sine drenge som små, og som 69-årig mistede hun en voksen søn.
Jeg lærte Birgitta at kende, da jeg læste teologi og arkæologi på Jerusalem Universitet. Her mødte jeg den danske nonne, søster Abraham, der fortalte om sin tid som Birgittinernonne i Sverige. Siden har jeg haft et levende forhold til Birgitta.
Birgitta blev født i Sverige i 1303. Allerede før hun blev undfanget og født, gik der forunderlige historier om barnet, der en dag skulle fødes. Der findes underfulde beretninger fra hele hendes liv, og helt fra barnsben så og hørte hun vidunderlige visioner af Gud, Jesus, Maria, engle og døde mennesker, men også skrækindjagende visioner af Djævelen.
Hun mente selv, at hun var kaldet til at blive nonne. Men hendes far var en af Sveriges mægtigste mænd. Derfor var hun en brik i det politiske spil i Sverige og blev som 13-årig gift til øget magt og velstand med den 16 årige Ulf. De fik et godt ægteskab med otte børn, fire drenge og fire piger. I deres sidste år drog de på pilgrimsrejser sammen, indtil Ulf døde som 44 årig. Birgitta var da 39 år.
Efter sin mands død begyndte Birgitta et tæt samarbejde med forskellige præster, der nedskrev hendes ”Himmelske Åbenbaringer”. Nogle år senere drog hun til Rom med præster, familie og venner. Her levede hun i fattigdom med bøn, visioner og pilgrimsrejser indtil sin død i 1373, 70 år gammel.
Allerede kort efter sin mand død fik Birgitta hjemme i Sverige en åbenbaring med en nøjagtig beskrivelse af sin nye klosterorden med tilhørende kloster og klosterkirke. Det første Birgittakloster blev grundlagt i 1370 i Vadstena i Sverige. Birgittanonner og –brødre slog sig tidligt ned i Danmark: Først i Maribo i 1416 og siden i Mariager i 1446. I Maribo har vi ruinerne af det gamle Birgittakloster, mens den gamle Birgitta klosterkirke er den nuværende Maribo Domkirke i Lolland-Falsters Stift.
Lige ved siden af ligger vores nye pilgrimshus med overnatningsmuligheder og café, og ikke langt derfra ligger et nyt Birgittakloster, der også har overnatningsmuligheder. Den gamle Birgittakirke i Mariager fungerer i dag som sognekirke. Både i Maribo og i Mariager er der velfungerende Birgittaforeninger på folkekirkelig basis.
Der er en Birgittaleden ved Vadstena, en Birgitta Pilgerweg i Tyskland, og vi håber på at etablere en Birgittapilgrimsrute fra Hamborg gennem Maribo til Vadstena. På nuværende tidpunkt skærer to moderne pilgrimsruter gennem Maribo: Den Danske Klosterrute og Santiagoruten.
Birgitta var pilgrim hele sit liv, og hun er derfor en levende inspiration for pilgrimsbevægelsen og for Birgittanonner og –munke, men også for mig og andre, der forsøger at forene det daglige liv med ægtefælle og børn, døde som levende, med et kald, et nærvær og en daglig samtale med Gud.
Birthe Gunhild Friis
Sygehuspræst i Lolland-Falster Stift