Biskop: Julen er livets bouillon
Jeg skal holde julegudstjeneste i Viborg Domkirke, og efter gudstjenesten ønsker jeg et par venner glædelig jul over et lille glas. Julen rummer både glæde over Guds nærhed og sorg over tabet af dem, vi har mistet, skriver biskop Henrik Stubkjær
Hvad tænker du, når du hører ordet "jul"?
Julen er for mig at se ”livets maggiterning” (bouillonterning, red.). Den forkynder, at Gud er kommet os mennesker helt nær. Gud er ikke den fjerne Gud, som sidder i sin himmel og regerer. Nej, han er den nære Gud, som blev født i stalden i Betlehem, tog livet på sig og viste os, at kærligheden er stærkere end døden og alt ondt.
Det er en virkelighed, som må få konsekvenser i mit og alle menneskers liv. Julen understreger relationen mellem Gud, mennesket og vore medmennesker. Det er den treklang, vi må leve i. Gud er udgangspunktet, og så holder alle juletraditionerne os ellers fast på, at vi står i en nær relation med vore medmennesker. Vi udfordres til både at give og modtage gaver. Nogle af mine bedste minder er fra min barndom, hvor jeg i hemmelighed havde lavet gaver til mor og far og næsten ikke kunne vente, til de pakkede dem ud.
Julen er beretningen om kærlighedens og nådens komme til jord i et sårbart barn i en fattig stald i Betlehem - og bliver dermed en modhistorie til den gængse opfattelse af, at styrken og magten findes i rigdom og kraft. Optakten til julen er adventstiden, som er tillagt den violette farve, der betyder bod og faste. Også her møder vi et massivt modbillede til det, som vi har gjort julen til – hvor stress og overforbrug tager over.
Julen sætter livet i perspektiv. Julen udfordrer os på vore værdier. Vi søger sammen. Vi giver gaver. Vi mødes i kirken, for julen er om noget højtiden, der også lader os ane et stykke himmel. Julen rummer glæde. Nyt liv bliver til. Men det også tid til sårbarhed - til sorgen over dem, som ikke er der. Jul er håb, lys i mørket, kultur og fællesskab på tværs af aldre. Jo, julen er på mange måder livets maggiterning.
Hvad laver du juleaften?
Juleaften fejres her i bispegården. Vores børn kommer hjem fra Århus og København, og mine forældre fejrer også julen hos os. Jeg skal holde julegudstjeneste i Viborg Domkirke, og efter gudstjenesten kommer der gerne nogle venner med hjem til et lille glas, så vi kan ønske hinanden en glædelig jul.
Min kone, som også er præst, har tre gudstjenester i Ølst og Haslund, så det bliver traditionen tro mig, der laver julemaden, som også i år består af risengrød, and og en dessert.
Den 23. december holder vi en lille forprøve, da vi har inviteret vores syriske/muslimske venskabsfamilie til at opleve lidt af den danske jul og fortælle dem om juletræ og julepynt.
Julen er fejringen af Kristi fødsel, men julen er et godt udgangspunkt for også at tale med nye danskere om tro og dansk kultur – og lur mig, om ikke der er mange af kristendommens værdier, de som muslimer kan genkende fra deres egen religion.