Budskabet om opstandelsen er for godt til at være løgn

Jesus bragte Guds budskab om kærlighed helt ind i døden med det resultat, at døden selv blev forandret, skriver Hanne Jul Jakobsen. Foto: Privat

"At Kristus er opstået fra de døde kan ikke bevises eller sandsynliggøres. Det er en bekendelse," skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Et spørgsmål, der deler mange teologer, er opstandelsen. Fandt den i virkeligheden sted? Er det ren symbolik? Eller er opstandelsen en forening af krop og ånd? Kristendom.dk har bedt en række teologer om at give deres bud på, hvordan man skal tolke opstandelsen.

Sognepræst Hanne Jul Jakobsen svarer:

Kristus er virkelig opstået fra de døde! På et helt specifikt, konkret tidspunkt blev vores historie afbrudt af en skelsættende begivenhed: Vi slog Guds søn ihjel og lagde ham i graven til evig død. Men tre dage efter stod han op. Han gennembrød og gennemlyste mørket og rejste sig lyslevende til evigt liv.

Hvor er beviset?

At Kristus er opstået fra de døde kan ikke bevises eller sandsynliggøres. Det er en bekendelse. Kristus er opstanden" er den første og korteste trosbekendelse vi har. Kun en kristen kan sige: Kristus er opstanden. Alle andre må ryste på hovedet, tvivle og protestere.

Kristus er opstået fra de døde, og vi har fået lovning på, at vi skal følge efter ham. Men hvad er opstandelse? Hvad betyder opstandelsen?

Vi falder i levende hænder

En af grundene til, at vi kan have svært ved at svare på det spørgsmål, er måske at vi har svært ved at tro på opstandelsen. Tro på den, som andet end et billedligt udtryk for en livsbekræftende oplevelse i dette liv.

Budskabet om, at livet har sejret over døden, budskabet om, at de døde bliver levende, så vi skal møde vores elskede igen, er næsten for godt til at være sandt. Det er grund nok i sig selv til at tvivle på det.

Men budskabet er samtidig for godt til at være løgn for den, der elsker og mister, og som ikke kan blive færdig med sin sorg og sit savn. Det er i sig selv grund nok til at tro på budskabet om opstandelsen.

Johannes Møllehave skriver i sin smukke salme, som Anne Linnet synger: Men vi tror, du falder i levende hænder. Og jeg synes, at de levende hænder, er et virkelig flot billede på opstandelsen og det evige liv. Det er som levende hænder, der tager imod os og rejser os op.

Levende, varme og kærlige hænder, der ikke giver slip på os. Som holder fast i os, og som bliver ved med at rejse os op til liv og nye muligheder. Opstandelse betyder, at vi trygt kan lægge vores liv i Guds hænder. Han holder sin beskærmende hånd under os i livet såvel som i døden.

Vi skal rejse os igen

Opstandelse betyder, at Kristus er opstået fra de døde. Opstandelse betyder, at livet er stærkere end døden. Opstandelse betyder, at uanset hvor sort det hele ser ud, så vender livet og glæden tilbage til os.

Opstandelse betyder, at vi skal rejse os igen. Opstandelse betyder, at intet kan skille os fra Guds kærlighed. Opstandelse betyder, at vi må tro på og have tillid til Gud, den Gud, der ikke holder hånden over os og skåner os, men som holder hånden under os og frelser os - både levende og døde.

Opstandelsen fjerner frygten

På min gravsten skal der stå: Frygt ikke, tro kun! For det er for mig virkelige essensen i den kristne tro. Ja, vi kan have dage, uger og måneder, hvor vi har svært ved at føle og erfare os omfavnet af Gud.
Men jeg tror virkelig på, at vi er det. Det er min grundlæggende indstilling til livet, at vi med frimodighed kan lægge vores liv i Guds hænder.

Når jeg beder fadervor om aftenen med mine børn, så gør jeg det også i håbet om at give dem en grundlæggende tillid til livet og Gud, så de kan stå op om morgenen og møde deres medmennesker med et Frygt ikke - Tro kun!

Angsten for at miste venner og familie kan gøre mig syg. Vi lever i en verden, hvor sygdom, ulykker og død er en del af livet, og hvis vi lader frygten for at miste få tag i os, så bliver vi syge af magtesløshed, og tanken om at miste det umistelige kan virkelig gøre mig forfærdelig bange.

Velsignelsen giver mig trøst og mod, og det at sidde i kirken og være en del af en større sammenhæng - en åndelig virkelighed, som rækker ud over mig selv - og som rækker ud over dødens grænse.

Tanken om, at vi er favnet og velsignet af Gud både i liv og død, at Kristi opstandelse betyder, at døden aldrig har det sidste ord i noget menneskes liv. Det er vigtigt for mig.

"Lovet være Gud, som har genfødt os til det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde". Det er det første ord ved døbefonten og det sidste ord ved graven. Af det ord har vi dannet et slags billede for dermed at sige, at livet - uanset om det er vellykket eller mislykket - ihvertfald fra først til sidst er rammet ind af et levende håb.

Omtydning af døden

Jesus bragte Guds budskab om kærlighed helt ind i døden med det resultat, at døden selv blev forandret. Korsdød og opstandelse betyder ikke, at vi fritages fra vores biologiske død. Ingen kan dø en andens død. Men den biologiske død omtydes i lyset af troen på Jesu død og opstandelse.

Vi kan ikke selv rive os ud af dødens garn. Vi kan ikke selv rejse os fra døden. Det kan kun Gud, men dette er netop også helt centralt i påskens budskab at fastholde vores liv som det, der alene finder sin frelse og opfyldelse i den korsfæstede og opstandne Kristus. Frygt ikke livet. Frygt ikke døden. Frygt ikke, tro kun - du er i gode hænder.

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og panelist på kristendom.dk