Bøn udtrykker tillid

En god bøn er en virkelighedsnær bøn, som styrker vort fællesskab med Gud, mener åndelig vejleder Per Mollerup

Bøn er ikke kun en religiøs aktivitet. Vi beder daglig hinanden om et eller andet. Måske beder vi om at låne et eller andet for en tid. Eller vi beder om en håndsrækning med at løfte en genstand, som er for tung til, at vi kan klare den alene.

Bøn skaber fællesskab
Det dækker ikke alene et konkret behov, men det styrker også vort fællesskab, at vi viser hinanden tillid og låner det ud, som den anden har brug for eller samarbejder om en opgave. Fællesskabet styrkes gennem vore bønner til hinanden.

Vi beder også til Gud, men hvad er formålet med vor bøn til Gud? Jesus siger i Bjergprædikenen blandt andet følgende om bøn:

Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Matt, 6; 7-8)

Vi skal altså ikke bede for at sætte Gud ind i vore behov, dem kender han i forvejen bedre end vi selv. Vi skal heller ikke bede for at overtale Gud til at give os det, vi beder om, for Gud vil i sin kærlighed hellere end gerne give os det, som vi har brug for. Men hvorfor er det så alligevel godt for os at bede til Gud?

At bede er at tage imod
Jeg tror, at en meget vigtig grund til at bede til Gud er, at når vi beder tillidsfuldt til Gud, så er vi åbne for at modtage det, vi beder om. Gud kan ikke smide sine gaver i nakken på et menneske, som åndeligt talt vender ham ryggen.

Gennem at bede vender vi os mod Gud og åbner vore hænder for at tage imod det, vi beder om. Og når vi jævnligt beder til Gud og således vender vor opmærksomhed mod ham, så erfarer vi hans nærhed og kærlighed og styrkes i fællesskabet med ham.

Indimellem har vi virkelig nogle dybe behov for, at Gud gør noget konkret for os. Og jeg har i løbet af mit liv oplevet mange bønhørelser, ofte ved at Gud har inspireret andre mennesker til at sige noget bestemt til mig eller ved at hjælpe mig.

I bønnen mærker vi Guds kærlighed
Men for det meste har vi ikke så meget brug for at få noget af Gud som for i bønnens kontakt med Gud at erfare, at han er virkelig og omslutter os med sin kærlighed.

For mig er det vigtigste formål med min bøn at være åbent nærværende hos Gud med min fulde opmærksomhed rettet mod ham. Bønnen kan indeholde ord og være en meditativ, lyttende opmærksomhed. Jeg tror, vi har brug for begge dele, og balancen kan forskyde sig efter vor aktuelle situation.

For det meste er det vigtigste for mig ikke at få konkrete ønsker opfyldt af Gud, men i bønnens samvær med Gud igen og igen at erfare hans nærhed og kærlighed og samtale med ham om mit liv og lytte efter hans vejledning.

Set fra det udgangspunkt oplever jeg den nye bønnebog Himlen i mine fodsåler som en blandet sag. Mindst en af de bønner, som har været aftrykt på forsiden af Kristeligt Dagblad (d. 31. maj, red.), er efter min opfattelse slet ikke en bøn. Der er ingen henvendelse til Gud, men det er refleksioner over livet med Gud som tilhører.

Hvilke ord, der udtrykker en god bøn, afhænger i den grad af den aktuelle situation for den bedende.

Bøn er udtryk for tillid til Gud
En god bøn er ikke så meget et spørgsmål om de rigtige ord og formuleringer. Det er snarere et spørgsmål om, at bønnen udspringer af den bedende konkrete virkelighed, og at man tillidsfuldt søger det hos Gud, som man her og nu oplever størst behov for at få af Gud eller få talt med Gud om.

Der er i de senere år kommet flere bønnebøger med den gode hensigt at inspirere flere til at bede til Gud. Men jeg tror ikke, at det er mangel på de rigtige ord, som holder mennesker tilbage fra at bede, men mere mangel på tillid til Gud og tro på, at Gud er virkelig og nærværende.

Per Mollerup
Åndelig vejleder og tidligere sognepræst