Dansk katolik i Rom: Pave Frans puster liv i vores kristne tro

Pope Francis greets Catholic faithful as he arrives for his final mass on Copacabana Beach in Rio de Janeiro, July 28, 2013. Pope Francis, in a stunningly candid assessment of the state of the Catholic Church, said on Saturday it should look in the mirror and ask why so many people are leaving the faith of their fathers. REUTERS/Pilar Olivares (BRAZIL - Tags: RELIGION TPX IMAGES OF THE DAY) Foto: PILAR OLIVARES/ Denmark

"Frans-effekten" stikker dybere, end medierne viser. For gennem ham har mange genopdaget glæden ved den kristne tro, skriver katolsk præstestuderende i Rom om sine oplevelse af pavens første år

For et år siden stod jeg på en lidt kølig og våd Peters plads. Da Kardinal Bergoglio kom ud og tog navnet Frans, havde jeg ikke den fjerneste ide om, hvem han var, eller hvad jeg skulle forvente mig af min nye pave. Men nu et år efter er der masser af viden og ikke mindst positive minder fra pave Frans første år.

Verdens Ungdomsdagene i Brasilien
Dette er altid et stort event hvor millioner af unge fra hele verden deltager. Men det særlige ved Brasilien var, at det var i Sydamerika og de havde lige fået deres første pave.

LÆS OGSÅ: Thranholm om det første år: Pave Frans er en radikal kristen

Alle jeg talte med, især argentinerne, var glade og stolte over pave Frans og følte sig mere en del af den verdenskirke som nok i mange år har været for centreret omkring Europa.

Dette forsøg på at åbne mere op og bruge hele Kirken har paven forsat og senest med udnævnelse af de nye kardinaler.

Møde med præstestuderende og ordenskandidater
I juli mødtes paven med ca 5000 præstestuderende og ordenskandidater, mødet var sat til 30 minutter og hans tale var klar, men det ændrede sig hurtigt. Efter at have læst den første linje lægger pave sit manuskript væk og taler frit om hvad det betyder at følge Kristus som præst.

Efter 45 min spørger han "hvor lang tid har jeg" hvortil en biskop svarer "hele aftenen". Paven siger hurtigt: "Så skal de unge mennesker have en sandwich og noget vand!"

Efter mere end en time forlod paven salen med ordene "jeg ved godt jeg talte lidt længere end planlagt, men jeg havde så meget jeg gerne ville sige."

Pavens budskab var simpelt, men fyldt med glæde over at være præst, samt stærke ord om hvad der kræves at følge Jesus, ord som vi alle har brug for at høre men måske helst ignorere. Budskabet kom stærkt igennem, fordi det kom med stor ydmyghed og et smil på læben.

SE OGSÅ: Billedserie: Et år med den folkelige pave Frans

Evangelii Gaudium
Da pavens udsendte dette dokument som på dansk er oversat til Glæden ved Evangeliet, fik alle et indblik i pave Frans tanker og håb for Kirken. Mest markante og som den røde tråd igennem hele dokumentet er opfordringen til at huske på glæden ved vores tro.

Men teksten er også krævende, for der er kærlige opsange til mange af de ting der foregår i kirken og en venlig påmindelse om, hvad der er kernen i vores tro. Denne stil har Paven brugt ved flere lejligheder og målet for ham er altid det samme: At komme tilbage til det essentielle og der hvor troen begynder og vokser, det er vores udgangspunkt.

Spørgeskema om familie og ægteskab
Da paven besluttede at holde en synode (et stort møde i Vatikanet) om familie og ægteskab var det i sig selv ikke nogen stor nyhed, nyheden bestod i det spørgeskema, som skulle forberede synoden. Normalt bliver dette sendt til eksperter og biskopper rundt omkring i verden, men ikke denne gang.

Paven ville også høre almindelige menneskers mening, og derfor blev det sendt ud, så alle, der havde lyst, kunne svare på det. Hvad resultatet bliver vides ikke endnu, men med sikkerhed kan vi sige at paven har interesse i de folk der lever livet og vil lytte til deres erfaringer også.

Det er altså et skridt væk fra centralisering af Kirken og endnu et tiltag fra pavens i forsøget på at nå flere mennesker.

De mange mennesker...
Den sidste ting sker hver onsdag og søndag når paven holder audiens og beder Angelus. Hver gang er Peters pladsen fyldt, uanset vind og vejr.

LÆS OGSÅ: På årsdagen: Paven Frans superstar - en helt alminelig mand

Det er helt tydeligt, at folk er glade for paven og gerne vil bruge lang tid på at komme og høre, hvad han har at sige. Men det stopper ikke ved paven, det er ikke ham der er endestationen! Det er pave Frans dygtig til at få formidlet. Gennem hans simple stil og enkle talemåde har mange folk genopdaget deres tro og ikke mindst glæden ved denne tro.

Det er helt tydeligt, at der er noget om det, som populært bliver kaldt 'Frans-effekten', men den effekt han har på folk går heldigvis dybere og puster liv i deres tro.

Kasper Baadsgaard studerer til katolsk præst og bor i Rom.

Foto: Privatfot