David og Jonatan var sande venner

Det er et jødisk ideal, at på samme måde som vi er forpligtet til at elske Herren uden sikkerhed for at vi får noget igen, på samme måde skal vi stræbe efter at elske vor næste, skriver overrabbiner for Det Mosaiske Troessamfund i Danmark Bent Lexner. Foto: Jakob Boserup Denmark

Davids kærlighed til Jonatan var ikke et kærlighedsforhold i seksuel forstand, men en hengivenhed uden sidestykke, skriver overrabbiner Bent Lexner

I den rabbinske litteratur findes der følgende udsagn: Hvor findes den kærlighed som var afhængig af noget sanseligt? Det var Amnons og Tamars kærlighed, medens David og Jonathans kærlighed var uafhængig af nogen sanselig ting.

I jødisk tankegang var kærligheden mellem David og Jonathan helt uafhængig af såvel eksterne som interne årsager. De var sande venner. Som udgangspunkt havde Jonathan mange grunde til at misunde David. David søgte at overtage Jonathans fars trone, ja, Jonathan kunne faktisk frygte for sit liv, men venskabet mellem de to holdt.

Når David efter Jonathans tragiske død udtaler: Jeg sørger over dig, Jonathan min bror, du var utrolig kær overfor mig, ja din kærlighed imod mig var større end kvinders så er der absolut ikke tale om et kærlighedsforhold i seksuel forstand, men en hengivenhed uden sidestykke.
Den kærlighed som omtales i 5 Mosebog, hvor der siges at du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte og med hele dit sind og af al din evne; det var den kærlighed, som var mellem David og Jonathan.
Det er et jødisk ideal, at på samme måde som vi er forpligtet til at elske Herren uden sikkerhed for at vi får noget igen, på samme måde skal vi stræbe efter at elske vor næste.

Det er i dette lys, at historien om David og Jonathan skal ses, og der har ikke i jødisk tankegang på noget tidspunkt været blot en antydning af, at denne kærlighed mellem to mennesker skulle kunne forstås som en seksuel forbindelse mellem de to unge mænd.

Bent Lexner er overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund og panelist ved religion.dk.