- De afdøde kan have brug for hjælp

Katolsk, bøn, helgen, lys

Kirkens fest for Alle Helgen og bøn for de afdøde hjælper os helt konkret med at forholde os til det hinsides og dermed også til den åndelige dimension i os selv, skriver generalvikar i Den katolske Kirke Lars Messerschmidt

I Den katolske Kirke Danmark fejrer vi altid Alle Helgen på 1. søndag i november, som i år netop falder den 1. november, som er den korrekte dato. Denne fest har en høj liturgisk rang med megen højtidelighed.

Festens indhold er nok en del anderledes end for eksempel i folkekirken. Vi fejrer ikke de afdøde i al almindelighed, men alle de, der er optaget i Himlen. Helgen betyder netop det for os: at have nået målet for ens liv, det evige liv hos Gud. Som bekendt 'helgenkårer' Den katolske Kirke (og Den ortodokse Kirke) nogle af disse hellige afdøde, fordi de er blevet til særlige forbilleder for os ved deres kristne liv og vidnesbyrd.

På den måde sætter Kirken navn og ansigt på disse hellige. De forbliver ikke anonyme. Fællesskabet med dem betyder meget for en katolik. For eksempel er det en tradition, at børn bliver opkaldt efter en helgen, og tidligere fejrede man ikke så meget sin fødselsdag, men sin navnedag, det vil sige den helgens festdag, man var opkaldt efter.

Vi bekender i trosbekendelse 'de helliges samfund', det er de afdøde, der er hos Gud og alle os kristne på jorden og i Skærsilden. Og for os katolikker er der ingen grænse mellem vore brødre og søstre i himlen, i Skærsilden og os her på jorden, det er ét og samme fællesskab, samme familie af Guds børn.

Den 2. november (ofte begyndende den 1. november om eftermiddagen) mindes vi vore - ja alle afdøde - ved en særlig messe for de afdøde. Det er tradition at holde gudstjeneste på kirkegårdene og for eksempel tænde lys på gravene.

Hvem er så de afdøde, vi mindes? Det er naturligvis først og fremmest vore egne. men også alle, der er døde i menigheden i det forløbne år, og vi udvider det gerne til alle de mange, der er blevet ofre i krig, katastrofer og den slags. Det er også blevet almindeligt, at vi beder for de afdøde, ingen tænker på og beder for.

For os er der aldrig tale om blot en mindegudstjeneste, men om forbøn for de afdøde og ikke kun de efterladte. Det er katolsk (og oldkirkelig) forståelse, at de afdøde kan have brug for hjælp på deres vej til Himlen i form af forbøn, ikke mindst i forbindelse med messen, deraf de såkaldte 'sjælemesser'.

Moderne mennesker, der ikke har en bevidst tro, står ret hjælpeløse overfor deres afdøde. Kirkens fest for Alle Helgen og bøn for de afdøde hjælper os helt konkret med at forholde os til det hinsides og dermed også til den åndelige dimension i os selv.

Lars Messerschmidt er generalvikar i Den katolske Kirke i Danmark.