"De er skøre, de københavnere!"

Man begrunder det vist fra de kirkelige myndigheders side med, at man ikke har råd til at drive kirkerne. Det lyder besynderligt, mener tidligere sognepræst Ricardt Riis

For én, der har været glad for at læse Asterix, er der en sætning, der sidder i hovedet. Når Asterix og Obelix endnu engang har erfaret romernes absurde tiltag, siger Asterix:

"De er skøre, de romere!"

LÆS OGSÅ: Disse 16 kirker skal lukkes i København

Og når man såden herovre fra det mørke Jylland på opfordring skal bedømme de mange kirkelukninger i København, fristes man til at bruge det samme udtryk:

"De er skøre, de københavnere!"

Nogle kirker bliver til lejlighedskirker
Herovre i Udkantsdanmark har vi mange sogne på omkring et par hundrede folkekirkemedlemmer. Og selvfølgelig har vi da "rationaliseret," som årene er gået, og befolkningstallet på landet er faldet.

Det er sket ved at sammenlægge til både tre- og firesogns pastorater, det er sket ved at nedskrive antallet af højmessegudstjenester, det er også sket ved ligefrem at udnævne en kirke til lejlighedskirke, en eufemisme, der dækker over, at der kun holdes gudstjeneste, når lejlighed byder sig og lejlighed betyder her: dåb, bryllup, begravelse, eller andet og ikke hver evig eneste søndag.

Kirkelukninger er et mærkeligt fænomen
Lukke en kirke? Nej, det har vi da vist endnu ikke været i gang med i større stil. Det hænger nok også sammen med, at folkekirkemedlemmernes følelse for deres lokalkirke er ret stærk i landområderne, blandt andet i kraft af, at man har anlagt kirkegårde rundt om kirken. I hvert fald det giver jo en vis binding.

Jo, vi har da nok fulgt med i, herovre fra Jyllandssiden af Store Bælt, at der igennem nogen tid har været diskussioner om kirkelukninger i København.

Og vi har da også kunnet mobilisere en vis forståelse for diverse sammenlægninger og alternative anvendelser af kirkebygningerne. Smart nok! Når folk ikke vil komme til højmesserne, så må man finde på noget andet at bruge kirkebygningerne til. Jo, jo, det kan vi da godt forstå.

Men når nu hele 16 kirker på én gang tænkes lukket, så studser man alligevel lidt. Og især studser man over, at mange af sognene har et antal folkekirkemedlemmer på mellem tre og fire tusinde.

Det er dog ganske mange, selv om antallet af ikke-medlemmer ofte er næsten lige så stort. Men ikke mindst finder man det absurd, når man, for eksempel i Kristeligt Dagblad læser alle kommentarerne fra præster og menighedsrådsformænd.

Sparer man mon virkelig penge ved at lukke kirker?
Det er jo ikke, fordi der er tale om tomme bygninger, der ikke bliver brugt. Én kommentator mener, at der ikke bliver tale om nogen besparelse, når man skal ud at finde alternative lokaler til aktiviteterne.

En anden mener, at der kommer mellem 20 og 30 til højmesse, et antal, mange landsogne herovre bliver grønne i ansigtet af misundelse over. En tredje mener, at man har fået held til at sætte mange hverdagsaktiviteter i gang, når nu højmessedeltagelsen svigter.

Man begrunder det vist fra de kirkelige myndigheders side med, at man ikke har råd. Og ikke mindst det er besynderligt. I de sogne, der har landets suverænt højeste kirkeskat, har man ikke råd!

Der er vist ikke andet at sige end:

"De er skøre, de københavnere!"

Ricardt Riis
Tidligere sognepræst og panelist på www.religion.dk