De sidste tider og Jesu genkomst

Biskop Steen Skovsgaard har sat gang i debatten om dommedag med sine udtalelser om klimaforandringer. - Foto: Scanpix.

De voldsomme reaktioner på en forsigtig udtalelse om, at man ikke kan afvise klima-forandringer som tegn på dommedags komme, er både tankevækkende og foruroligende, skriver biskop Steen Skovsgaard

DET HAR VÆRET tankevækkende at læse og høre nogle af de kommentarer og reaktioner, som er fremkommet på min i grunden meget forsigtige udmelding i et Ritzau-interview vedrørende dommedag. Jeg blev af en journalist fra Ritzau spurgt, om klimaforandringerne er tegn på, at dommedag er nær?

Måske, svarede jeg. Det vil jeg ikke afvise. Der er jo meget af det, som sker i verden, som svarer til Jesu ord om de sidste tider. Men jeg understregede i samme åndedrag, at det er der som bekendt ingen, der ved, al den stund Jesus siger, at ingen kender dagen og timen for hans genkomst. Og så forsøgte jeg samtidig at sige noget om betydningen af dommedag. At det er Herrens dag, en glædens dag, som vi i troen på Kristus har lov til at se frem til med håb og glædelig forventning. Og hvad var reaktionerne? "Fundamentalist" og "dommedagsprofet" var bare et par af de etiketter, som jeg fik hæftet på.

I Kristeligt Dagblad kunne man læse, at jeg af sognepræst Martin Ishøy blev slået i hartkorn med Jehovas Vidner, og at det er "videnskabeligt uvederhæftigt" at udtale sig på den måde, som jeg gjorde. Videnskabeligt uvederhæftigt! Jeg må indrømme, at jeg ikke ved meget om dommedag; men jeg har nu aldrig hørt, at man kan behandle dommedag på en videnskabelig vederhæftig måde. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet.

Flere teologiprofessorer har også udtalt sig. Professor Svend Andersen siger, at mine udtalelser er uigennemtænkte og grænsende til det naive, for man kan ikke bare omsætte Bibelens beskrivelser til vores sammenhæng. "Der kræves en fortolkning og en nyformulering." Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er så stor en teolog som Svend Andersen eller har læst så mange bøger om dommedag og de sidste tider, som han. Men som jeg forstår hans udtalelser, så mener Svend Andersen, at der åbenbart ikke er noget, der tyder på, at Jesu genkomst skulle være forestående.

Det kunne jeg da godt tænke mig at høre og blive lidt bedre oplyst om. For så ved Svend Andersen meget mere om Jesu genkomst end jeg. Jeg tør nemlig ikke afvise, at dagen er nær; men det gør han tilsyneladende. Hvorfor og med hvilken begrundelse gør han det? For vi er vel enige om, at Jesus skal komme igen for at dømme levende og døde, ikke?

I JYLLANDS-POSTEN SIGER min gode ven og gamle lærer fra Århus Universitet professor Viggo Mortensen: "Disse tekster skal som alt andet i Bibelen ikke forstås bogstaveligt, men læses som billeder på den menneskelige eksistens, som mennesker i enhver tid kan spejle sig i." Gad vide, om han er korrekt citeret? For mener han virkelig, at intet i Bibelen skal forstås bogstaveligt? Hvad så med helbredelserne, opstandelsen, nadveren og Jesu løfte om at komme igen. Er det alt sammen noget, som vi blot skal forstå i overført betydning? Eller symbolsk? Selvom det er længe siden, at jeg blev cand.theol., husker jeg ikke, at det var det, vi lærte. Og jeg håber da heller ikke, at det er det, som de teologiske studenter lærer nu om dage og skal ud at forkynde for menighederne: at intet i Bibelen skal forstås bogstaveligt! Det kunne jeg også godt tænke mig at høre mere om.

Endelig udtaler professor Niels Henrik Gregersen i Berlingske Tidende, at han mener, at jeg går for vidt i mine udtalelser. Hvad mener han med det? Er det at gå for vidt at sige, at vi måske befinder os i de sidste tider, og at Herrens dag godt kan være nær? Det forstår jeg heller ikke. Jeg synes jo netop, at disse skræmmende klimaændringer må få os som kristne til at lytte til evangeliet og ikke mindst til Jesu ord om de sidste tider, hvor han siger: lad jer ikke skræmme. Men løft jeres hoveder. Sæt jeres lid til Gud i forventning til Jesu komme, og lev jeres liv med hans rige for øje.

Er det at gå for vidt at forsøge at forkynde og at holde fast i det håb? Er det at gå for vidt at tro på, at Herrens dag er nær, og at blive mindet om det levende håb? Som kristne mener jeg, at vi snarere skal passe på med, at vi ikke ender med alene at rette vort håb til denne verden. Som Paulus udtrykker det: "Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. " (1. Kor. 15 19).

Vi synger jo også glad og gerne om de sidste tider og Jesu genkomst i kirken, både i de nye og i de gamle salmer: "Der høres over jord en bitter klage, når Jesus kommer, fuld af kraft, tilbage", "Agt vel på tidens tegn, for Jesus kommer" eller "Rejs op dit hoved, al kristenhed! Opløft dit øje, slå ej det ned! I Himlen du har hjemme".

ER DET VIRKELIG så naivt, fundamentalistisk og alt for meget, hvis man en gang imellem kommer til at tolke tidens tegn som et udtryk for, at Herrens dag er nær?

Så må det også være for meget, det som Kaj Munk siger i sin prædiken til anden søndag i advent i 1941: "For 15-16 år siden stod jeg en perlende sommermorgen i min have, aldeles fortabt i livets dejlighed. Da hørte jeg på en gang en underlig tone i luften, og jeg tænkte: Det skulle dog vel aldrig være Herren, der kommer igen. Det viste sig nu senere hen, at redningsbåden ved havet holdt øvelse, og det var en raket, der var fyret af. Men jeg hverken lo ad mig selv eller skammede mig. Jeg havde fået noget at vide om mig selv, jeg var glad for. Og aldrig vil jeg glemme den følelse af lykke, der greb mig ved muligheden for, at det kunne være Ham selv. Skønnere synes jeg ikke den skønne sommermorgen kunne krones."

Steen Skovsgaard er biskop over Lolland Falster Stift

Læs alle artikler og debatindlæg i temaet på kristeligt-dagblad.dk