"Kun Jesus er blevet inkarneret"

I kristendommen er kun én inkarneret - kødbleven - og det er Guds søn, der blev menneske, skriver fungerende sognepræst Margrethe Horstmann, der selv var til stede i det tv-program, hvor Annette Berg udtalte sig om reinkarnation

Sognepræst Annette Berg er i TV2 Øst-programmet ”Præstens lektie” fremkommet med nogle udtalelser om reinkarnation. Hun mener ikke, der er noget til hinder for, at en sjæl genopstår i en ny krop, når den gamle er død og borte. Ej heller mener hun, at der er nogen egentlig modsætning mellem kristentro og reinkarnation. Selv ser hun sig som brobygger mellem traditionel kristendom og alternative bevægelser.

Der skal ikke herske tvivl om, at hun har - og får - tilhængere. Det er altid en stor lettelse, når det viser sig, at Gud grundliggende er enig med én selv, og det er reinkarnationstilhængere nu ikke ene om at mene.

Der var engang noget, der kaldtes fremgangsteologi, en afart af vulgærcalvinismen, og ifølge den var det et tegn på Guds velvilje, at man tjente penge og havde stor ydre succes i livet. Antinomisterne mente, at synd ikke var så slemt, for man kunne jo få tilgivelse bagefter. Valgmenighedspræst Niels Grønkjær mener tilsyneladende, at Gud tilpasser sig vor tid og ikke længere er fundamentalist. Og sådan er der så meget.

Men reinkarnationstanken hører ikke til i kristendommen. Det gør til gengæld troen på kødets opstandelse, hvorefter det hele menneske, uden at blive opdelt i forskellige lag, hvor det ene er mere værdifuldt end det andet, står op med Kristus.

Vi er med Paulus døbt til Kristi død - den store, hvide flok - og dermed til hans opstandelse. Der er kun en inkarneret - kødbleven - og det er Guds søn, der blev menneske. Det er en vigtig pointe, at Han blev helt og fuldt menneske, fordi det er et tegn på, at der ikke er dele af mennesket, der er mere værdifulde end andre.

Helligånden betyder ikke, at menneskets ånd sejler videre til en ny krop ved døden, men derimod at hvor Helligånden efter Guds vilje blæser, dér er Kristus lyslevende til stede i blandt os med sit livgivende ord. Det evige liv, hvor mennesket er fuldt ud forenet med Gud og sin næste - hvor med venner i lys vi tale - indebærer ikke nogen sjælevandring, for dét vil blot være en evindelig trædemølle. Der er intet i bibel eller bekendelse, der tyder på, at evigt liv skal forstås på den måde.

Nu er der i de seneste dage poppet en masse information op om børn, der er udstyret med en ufattelig klogskab, der tyder på, at de har levet før. Men det kunne jo ligeså godt skyldes, at det ikke er lige så længe siden, de var hos vor Herre, som vi voksne var det.

Kærlighed til denne jord er som bekendt såre stor, og når vi tænker "evigt liv", vil vi sammenligne med noget fra vores eget liv, for vi kan ikke andet. Det andet skal tilsiges os af en anden. Reinkarnation hører ind under det jordiske, ligesom troen på det sunde legeme, antirygning og sportspræstationer gør det. Eller skulle man sige overtroen.

For en præst i embede er det vigtigt at gøre Johannes Døbers gerning. Pege væk fra sig selv og hen på Kristus. Selv om præsten har hang til drømmesyn, rygning, gamle biler eller dyre møbler, er det ikke dem, der skal fokuseres på. Det er Kristus, og så skal der forkyndes til tro på Ham, at Han er hos os, så alt det andet forbliver jordisk og dermed til at holde ud.

Nu er jeg en bangebuks, og præstefyringer kan jeg virkelig ikke lide. Heller ikke at høre om. Men det selvfølgelig gøres klart for enhver præst, hvad embedet går ud på, og at der er - ja, fanden til forskel - på at være gestaltterapeut, auralæser, åndelig vejleder - og så præst. Det er ikke en diffus åndelighed, der skal bygges bro til. Men præsten skal træde tilbage fra sig selv og forkynde Kristus som herre over kød, sjæl og ånd.

Margrethe Horstmann er cand.theol. og panelist ved kristendom.dk. Hun var med i TV ØST's studie, da sognepræst Annette Berg den 29. oktober udtalte sig om kombinationen af reinkarnation og kristendom i programmet "Præstens lektie".