Debatklassiker

Derfor bør kristne kende jødernes forsoningsdag

På billedet ses en ultraortodoks jøde fra Jerusalem, der svinger en levende kylling over sine familiemedlemmer. Tanken med kapparot-ritualet er, at det forgangne års synder overføres til kyllingen, der derefter slagtes. Foto: JIM HOLLANDER Denmark

Fra i morgen aften og et døgn frem fejres jødernes største helligdag, yom kippur. Kristne tror også på en fremtidig dommedag, men med den tilføjelse, at forsoningen er opnået i og med Jesu offer, skriver sognepræst Jan Holm Mortensen. Læs eller genlæs hans indlæg

Den jødiske og bibelske festkalender er bygget op omkring tre store fester: påske, pinse og løvhyttefesten, til minde om Guds frelse af sit folk i Sinajpagtens dage. Det var den festkalender, Jesus voksede op med.

Løvhyttefesten er festårets store klimaks. Men før man kan gå ind til den store løvhyttefest (15.-22. Tishri), er der to andre højtider, man først må igennem: det jødiske nytår eller hornblæsningsfesten (1. Tishri) og den store forsoningsdag (10. Tishri).

Det jødiske nytår indleder frelsens måned
Hornblæsningsdagen fejrer man i rabbinsk tradition som det jødiske nytår, rosh ha-shanah. Det faldt i år (2018, red.) på den 9. september. Man ønsker hinanden godt nytår med æbler, der er runde som året, og honning, som er sød og god.

Det virker lidt forvirrende, at den 1. Tishri kaldes for nytår, når Tishri ifølge 3. Mos. 23 er den syvende måned. Det har sine grunde, som vi ikke skal ind på her.

Man blæste i horn ved hver nymåne, men den syvende måned får med denne højtidsdag en særlig markering. Hornblæsningsdagen indvarsler sabbats-måneden, frelsens måned: Gør dig klar, for nu rejser Herren sig til frelse og dom.

Yom Kippur en lille dommedag
Herfra går vejen til løvhyttefesten via den store forsoningsdag. Det var den eneste dag om året, hvor ypperstepræsten måtte gå ind i det allerhelligste i templet - for at skaffe soning. Centralt stod ritualet omkring de to syndebukke (3. Mos. 16), der bar folkets synd i dets sted.

Blodet fra det første dyr blev stænket på låget af pagtens ark, på sonedækket (kipporæt). Den anden buk bar folkets synd ud i ørkenen til den visse død. Bortsendelsen af denne buk viser den vej, synderen måtte gå uden soning.

På den store forsoningsdag blev der én gang om året skaffet soning for hele folket og templet selv. Denne årlige renselse kalder Hebræerbrevet for en årlig påmindelse om synd (Hebr 10,3), en lille dommedag. Men dagen forkyndte også, hvordan et syndigt menneske kan få adgang til den store løvhyttefest.

Jødedommens største helligdag handler om bod
Den rabbinske tradition knytter også de to fester tæt sammen, men lægger vægten på gode gerninger. Rosh ha-shanah opfattes som den dag, hvor Gud gør status. Han åbner bøgerne og afvejer det enkelte menneskes gerninger for det år, der er gået.

Den retfærdige går ind til livet, den onde bliver slettet af livets bog, mens andre får ti dage indtil yom kippur til at rette op, lægge gode gerninger i vægtskålen og søge tilgivelse. For på nytårsdagen bliver alle mennesker dømt, og dommen besegles på forsonings-dagen (Rabbi Akiva, 40-135 e.Kr.).

Den store forsoningsdag, yom kippur, er jødedommens største helligdag. Alt er lukket og gaderne ligger øde hen. Det er en dag for omvendelse og bod.

Forsoningsdagen er opfyldt for den kristne
Det Nye Testamente ser den store forsoningsdag opfyldt i og med Jesu død én gang for alle (Hebr 9). Men festkalenderens fremtidsperspektiv ligger stadig foran os. Målet venter stadig. Vi venter på efterårsfesternes endelige opfyldelse: Først vil den sidste basun lyde (Matt 24,31; 1 Kor 15,52 o.a.) og indvarsle den store dommedag (Matt 25,31-46; Åb 20,13-15).

Her dukker tanken om livets bog op, som også kaldes det slagtede lams bog (Åb. 13,8). Hvordan man får sit navn i den bog, fremgår af Johannes' Åbenbaring 7 om Herrens beseglede, der nu fejrer løvhyttefest: Det er dem, som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i lammets blod (kapitel 7,13-15).

Sådan går adgangen til endetidens store løvhyttefest gennem lammets blod. Adgangen til Guds rige går gennem den store forsoningsdag og er ikke baseret på vægten af mine gode gerninger men på vægten af Jesu offer.

Jan Holm Mortensen er sognepræst og tidligere dansk præst i Jerusalem.

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 13. september 2013. Den er senest redigeret 17. september 2018.