Det er ikke nemt at være rummelig

Præster, der prædiker homoseksuelle ned i det fuleste helvede og mandlige præster, der ikke vil anerkende kvindelige kolleger, hører aldeles med til den rummelige folkekirke, skriver sognepræst Flemming Pless i debatten på Kristendom.dk

Kender du det med den rummelige folkekirke? Det er med folkekirken som med den plakat, jeg så hver morgen på vej til skole, den med Wonderful Copenhagen, hvor en andemor med et kuld ællinger går over Vesterbrogade og trafikken bliver holdt tilbage af en venlig betjent. Når jeg tænker på rummelighed, tænker jeg lige nu på den plakat og sindelaget bag den. 

Kan vi nu være helt sikre på rummeligheden? Ikke hvis det skal komme an på en gængs empirisk undersøgelse. Og i øvrigt, rummelig i forhold til hvad?

Men rummelig er den, for så vidt, at hvert enkelt folkekirkemedlem, menighedsrådsmedlem eller præst er rummelig i forhold til den forkyndelse, der lyder i kirkerne landet over. Eller sagt anderledes, hvorledes jeg eller en hvilken som helst anden folkekirkekristen forholder sig til både Jesus og dagliglivet.

Som det står skrevet om splinten og pælen i dit og din næstes øje, er det en ganske glimrende lakmusprøve på rummeligheden. Personligt går min rummelighed med (noget svingende, må jeg så alligevel indrømme) intensitet så langt, at præster, der prædiker homoseksuelle ned i det fuleste helvede og mandlige præster, der ikke vil anerkende kvindelige kolleger, helt aldeles hører med til den rummelige folkekirke.

Rummeligheden forholder sig efterfølgende også til Bibelens fordømmelse af de samme bøsser og lesbiske samt til det besynderlige forhold, at apostlen Paulus mente, at kvinder skal tie i forsamlinger.

Det er ikke nemt at være rummelig, det koster dyrt at indse, at den kristne forkyndelse ikke er et spørgsmål/svar skema og at der deraf følger en vis søgen hos den troende, der med gavnlighed kobles med rummelighed. 

Vi har kæmpet for de homoseksuelles rettigheder til at blive velsignet i kirken. Det slag er vundet. Det siges, at et par biskopper og en masse præster holder igen. Det er rummelighed, at de ved, at der også er plads til dem i folkekirken. Og når vi så er i gang med at bryde tabuer, kommer det nok for en dag, at rummelighed ikke står i vejen for at leve i Guds kærlighed.