Det kan undre, at Koenig ønsker at fjerne Det Gamle Testamente

Jurist Klaus Koenig taler om, at GT er fantasi i frit fald. Men det kræver faktisk stor fantasi at tro på Bibelens budskab om, at den almægtige Gud interesserer sig for os jordvæsner, skriver professor Kirsten Nielsen

I Kristeligt Dagblad den 29.4.2013 rejste Klaus Koenig dette spørgsmål: "... hvorfor er der aldrig nogen, der har overvejet at tage konsekvensen og amputere Bibelen lige over knæene, cirka omkring år 0."

Svaret på spørgsmålet er, at det har der sandelig også været. Et godt eksempel er teologen Markion, der levede i andet århundrede e.Kr. i Rom. Ligesom Koenig øjensynlig mener (den ironiske tone i indlægget gør det vanskeligt at være sikker på, hvor han egentlig vil hen med sit indlæg), mente Markion, at Det Gamle Testamente stod i vejen for sand kristendom. Derfor foreslog han, at man overlod Det Gamle Testamente til jøderne.

LÆS OGSÅ: Markion ville skære kristendommens jødiske fortid bort

Markions anliggende var dog et andet end Koenigs. Koenig hævder, at "Det Gamle Testamente er fantasi i frit fald". For Markion var Det Gamle Testamente udtryk for en lovreligion, som ikke hørte hjemme i kristendommen. Derfor gik Markions amputation af Bibelen også langt dybere end Koenigs. Markion ville også udrense alt det i Ny Testamente, der smagte af jødisk lovreligion, så man som kristen alene skulle holde sig til troen på Kristus. Derfor blev der faktisk kun Lukasevangeliet og dele af Paulusbrevene tilbage, når Markion førte kniven!
Hvad med Davids Salmer eller Jobs Bog?
Nu kan det undre, at juristen Koenig ønsker at fjerne hele Det Gamle Testamente og dermed også De Ti Bud, som om de var udtryk for "fantasi i frit fald". Og hvad med Davids Salmer eller en bog som Jobs Bog? Her møder man i allerhøjeste grad realistiske skildringer af, hvordan menneskelivet kan forme sig.

LÆS OGSÅ: Job - den uretfærdige lidelses grundfigur

Fjerner vi Det Gamle Testamente, så forsvinder desuden ikke blot den kulturhistoriske og religionshistoriske baggrund for Det Nye Testamente, men også den nære tilknytning mellem Jesu himmelske far og den Gud, som skildres i Det Gamle Testamente. For Jesus var de skrifter, vi kalder Det Gamle Testamente, ganske enkelt Den Hellige Skrift, og den Gud, Skriften taler om, kalder Jesus for sin far.

Bibelen er en historisk tekst og som sådan præget af den tid, den er blevet til i. Derfor kræver det vilje til at sætte sig ind i datidens måde at tænke på, hvis man skal forstå Bibelens budskab og se relevansen af det. Men det kræver faktisk også fantasi.

Jeg synes i hvert fald, at det kræver stor fantasi at turde tro på, at den almægtige Gud, som har skabt hele universet, interesserer sig så meget for os jordvæsener, at han for en tid blev menneske, levede, døde og opstod for at frelse os. Men vi er heldigvis mange, der vover at tro det.

Kirsten Nielsen er professor i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet.