Det ortodokse nytår indrammes af festerne for Jomfru Maria

Den ortodokse patriark Bartholomæus i Konstantinopel har netop udpeget nytårsdagen den 1. september som en særlig bededag for bevarelsen af det naturlige miljø - Guds skaberværk, skriver ortodokse Kristian Larsen Foto: Aleshkovsky Mitya Denmark

De forskellige begivenheder i Gudsmoders liv peger på vores egen rejse fra synd til Gud, skriver ortodokse Kristian Larsen

Hvor kirkeåret i den romersk-katolske og den protestantiske kirke begynder ved advent, så begynder det i den ortodokse kirke den 1. september. Vi taler altså om det kirkelige nytår, for det sekulære nytår begynder 1. januar - såvel i øst som i vest.

LÆS OGSÅ: Hvordan ser ortodokse på treenigheden?

I den ortodokse kirke følger man enten den gamle julianske kalender eller den "reformerede" julianske kalender, som stort set svarer til den gregorianske kalender fra 1582, vi alle kender fra den danske hverdag.

LÆS OGSÅ:
De ti vigtigste ting om den ortodokse kirke

Det kirkelige nytår er ikke en højtid i den ortodokse kirke, men der er en særlig pointe i, at nytåret indrammes af festerne for Jomfru Marias fødsel den 8. september og festen for Jomfru Marias hensoven den 15. august.

De forskellige begivenheder i Gudsmoders liv peger på vores egen rejse fra synd til Gud, hvad man også kan betragte som guddommeliggørelsen af skaberværket.

LÆS OGSÅ:Hvad er ortodoks kristendom?

Den ortodokse patriark Bartholomæus i Konstantinopel har netop udpeget nytårsdagen den 1. september som en særlig bededag for bevarelsen af det naturlige miljø - Guds skaberværk.

Kristian Larsen er cand.scient.pol., ortodoks kristen og panelist ved kristendom.dk.