Dyremose: Tag ikke traditionerne og pusterummene fra os

Teologisk set kan man fint argumentere for, at både Bededag og 2. pinsedag kan undværes. Og kirken finder såmænd nok en anden dag til konfirmationerne. Problemet er den tabte sammenhængskraft, traditionstabet og de manglende pusterum i en travl hverdag, skriver cand.scient.pol og debattør Charlotte Dyremose. Foto: Kristian Djurhuus.

Regeringen vælter nærmest over hinanden for at træde på alt, som skaber sammenhængskraft - nu også vores helligdage, skriver debattør Charlotte Dyremose

Aldrig har vi set så massivt et opgør med vore samfundsværdier, kulturarv og traditioner, som det, vi ser lige nu.

Regeringens og regeringspartiernes medlemmer nærmest vælter over hinanden for at træde på alt, som skaber sammenhængskraft: Det Kongelige Teater, Dannebrog, Kongehuset, folkeskolen og ikke mindst folkekirken og vores kristne kulturarv.

LÆS OGSÅ:
Kirkeminister: Jeg har svært ved at få Gud ind i min livsligning

Ministeren vader rundt på kirken, så selv den stærkeste tilhænger af vores kirkeordning er begyndt at overveje sit standpunkt. En kommission skal løsne båndet mellem stat og kirke, mens en anden kommission skal ændre grundloven og måske skrive kirken helt ud.

Kommende folkeskolelærere skal ikke længere undervises i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Skolelever skal have mindre kristendomskundskab, og staten skal ikke længere understøtte folkekirken og vores familiære traditioner ved at fastholde helligdagene som fridage.

Teologisk set kan man fint argumentere for, at både Bededag og 2. pinsedag kan undværes. Og kirken finder såmænd nok en anden dag til konfirmationerne.

Problemet er den tabte sammenhængskraft, traditionstabet og de manglende pusterum i en travl hverdag. Selvfølgelig kan både kirken og den enkelte familie forsøge at drive traditionerne videre på en ny dag. Men vi mister det fællesskab, der skabes, når alle har fri samtidig og derfor altid kan være med.

Selvfølgelig skal der laves reformer, hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen. Vi kan ikke alle bare få i pose og i sæk. Men alt kan ikke handle om økonomi. Vi mennesker har brug for traditioner, værdier, fællesskaber og lyspunkter i en travl hverdag for at kunne fungere som mennesker. Må jeg derfor foreslå en anden vej, der skaber mere sammenhængskraft og ikke sælger ud af traditionerne:

De økonomiske midler skal målrettes til dem, der har mest behov. Og så skal skattesystemet indrettes, så det kan betale sig at arbejde, så familien kan indrette sig, som det bedst passer den.

I dag straffes familien på skattebilletten, hvis den ene part tjener meget mere end den anden, eller hvis man knokler rigtig meget i nogle år for at få mere luft i økonomien i andre år.

Hvis vi får et skattesystem, der tager højde for, at vi i perioder af vores liv kan arbejde mere end andre, og at den ene part måske gerne vil gå hjemme eller være på deltid, mens børnene er små, og den anden knokler igennem, så får vi gladere mennesker, tryggere familierammer, højere livskvalitet og som bonus mere nyttige samfundsborgere.

Som tingene er i dag, er vi alt for afhængige af de få spredte helligdage, hvis vi skal have tid til vore børn og overskud til livet. Så kære regering: Tag ikke traditionerne, værdierne, sammenhængskraften og pusterummene fra os og vores børn. Naturligvis skal vi have noget at leve af. Men vi skal også have noget at leve for.

Charlotte Dyremose
Cand.scient.pol, debattør og tidligere folketingsmedlem