Essay

Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned

Humoristen Storm P. går nærmest bag om ryggen på den enkelte ensomme, når han siger: ”Ensomhed er en god ting – hvis man ikke havde sig selv at trækkes med.” Der er ganske meget alvor i denne sjove italesættelse af, hvad det vil sige at kæmpe med sig selv i ensomhedens mørke dalsænkning. Foto: LoloStock - Fotolia

Det at være alene må ikke forveksles med det at være ensom. For ensomheden er et godt sted at besøge. Men man skal passe på med at slå sig ned der, mener teolog og billedkunstner Jørn Henrik Olsen

Hvis du føler dig alene, er du ikke alene. For mange mennesker kender til en tung ensomhed i deres liv. Ensomheden er endda et stærkt voksende problem. Det er tillæg et sammensat problem. Der er ikke tradition for at tale åbent om det. Tværtimod er det fortsat tabubelagt. Selv om ensomhed bærer på både negative og positive aspekter ved menneskelivet. 

Ensomhed er ofte forbundet med en dyb følelse, en særlig længsel. Eller snarere er ensomheden indvævet i et uopfyldt længselsbillede. Mange pile peger på de her mørke vinterdage og i omegnen af jul den vej. Længslen rækker bagud i tiden og bliver til et savn. Noget er måske ikke længere, som det var.

Selv mennesker med gode, tilgængelige relationer kan igen og igen dykke ned i den samme længselssmerte. Men uanset omfanget af familie- og vennerelationer, så mærkes remmen af, at det ikke er godt for mennesket at være alene. I så fald hedder ensomhedens søskende måske bare: længsel, kedsomhed, tristhed og vemod. Det fraværende bliver nærværende.

Det at være alene må dog ikke kobles til det at være ensom. Billedet er såre komplekst. Humoristen Storm P. går nærmest bag om ryggen på den enkelte ensomme, når han siger: ”Ensomhed er en god ting – hvis man ikke havde sig selv at trækkes med.” Der er ganske meget alvor i denne sjove italesættelse af, hvad det vil sige at kæmpe med sig selv i ensomhedens mørke dalsænkning.

Den ærligt beskrevne ensomhed går denne vej: Ensomhed kan være et godt sted at besøge, men mange oplever det som et trist sted at slå sig ned. Ensomhed er både smerte og åbning.

Som et frivilligt og opsøgt sted, også dér hvor den sagte, susende stilhed dominerer, kan ensomheden være god og livsbekræftende. Her er der nemlig plads til fornyende kreativitet. Her kan der i høj grad være udsigt. Livets konturerer bliver skarpere på et sådant sted.

Men så generøs og godgørende er den ikke, når der er tale om ufrivillig forladthed eller tilbagetrækning. Ensomhedsfølelsen kan for eksempel på grund belastende sider af familielivet eller samfundsudviklingen fremkalde en sygelig tilstand.

Ensom og fremmed i verden er en smukt og stærkt beskrevet følelse hos den schweiziske forfatter, dr.theol., Debora Cornelia Sommer. I bogen Longing – Sehnsucht – Længsel (Vita Nuova Publisher 2015) indgår der er digte om længsel, vemod og ensomhed.

Digtet ’Ensomhed’ henviser til manges erfaringer i et smukt og rigt billedsprog om den fortvivlende smerte, der kan udvikle sig til at være en dyb og integreret del af et menneskes kamp og råb: ”Mørkets ensomhed får mig til at skælve”, ”En trykkende stilhed bedøver mig”, ”Glødende tårer kvæler mit hjerte” og ”Omgivet af mennesker er jeg helt alene”.

Digtet klinger ud i bønfaldelse: ”Jeg bønfalder / dig som har lovet at være der for mig / kom mig dog i møde / favn mig i ensomhedens dal / så jeg atter bliver hel.” Dette råb efter helhed får mig til at tænke på den forladthed, som Jesus kom ud i, for at vi aldrig skulle blive forladt af Gud.

Jørn Henrik Olsen, cand.theol., ph.d., forfatter, foredragsholder og billedkunstner

Kunstner: Jørn Henrik Olsen