"Faste er at stå i mod den indre modstand"
I fasten opdager det, at man med Guds hjælp kan stå imod, og at fristelser er noget der kommer indefra, skriver cand.scient.pol Kristian Larsen
Meningen med fasten er at øve sig i at leve i overensstemmelse med Kristus. Dermed tænker jeg ikke på, hvad Jesus spiste og drak, da han gik omkring på Jorden, men på hvad Jesus er, og hvad han ønsker af os.
Jesus er ét med Faderen, og Jesus ønsker, at vi er ét med Ham. For at jeg kan blive ét med Jesus, er det ikke nok, at jeg er blevet døbt, og modtager nadveren jævnligt. Jeg skal ville forene mig med Ham. Det kræver, at jeg fylder min olielampe i god tid, og ifører mig festklæder, for ellers bliver der ingen bryllupsfest til mig.
Derfor må jeg ransage mig selv i forhold til, om jeg lever op til, hvad Jesus ønsker af mig. Helliger jeg Guds navn? Foretrækker jeg, at Guds vilje sker frem for min egen vilje? Forlader jeg mine skyldnere? Ærer jeg mine forældre? Taler jeg altid sandt? Er jeg uden begær? Og svaret er nej og atter nej.
Der er noget ved mig, der ikke er, som det burde være, og det er, at jeg i den sidste ende kun tænker på mig selv og handler derefter.
LÆS OGSÅ: Hvornår skal man faste som kristen?
Nu vil nogle sikkert sige, at sådan er det jo for alle, det er ikke noget at være ked af, jeg skal blot synde bravt, for Gud er nådig imod alle (kristne). Men det er ikke min tro. Min tro er, at Gud har givet os ansvar og stiller krav. Han har skabt os med en fri vilje til at elske eller lade være.
Det er en udfordring
At forsøge at leve i overensstemmelse med Kristus er en omvendelsesproces. I stedet for at være optaget af mig selv, skal jeg forsøge at være optaget af Gud.
Fasten er ikke i sig selv at sige nej til god mad og drikke. Det er at anstrenge sig for at glemme begæret, der forhindrer én i at sige ja til Gud. Og det er ikke ligesom at sige ja til et politisk parti. Gud ønsker, at vi siger ja til at bede uophørligt, at vi siger ja til Ham fremfor vore kære, vores måske endnu mere kære ejendom og vores allerkæreste nydelsesmidler.
Det var en udfordring for 2000 år siden, men i dag i Danmark er udfordringen langt større, for vi er alle rige, men står foran det samme nåleøje.
Fasten er så meget mere
Den traditionelle fastediæt består i at afstå fra animalske fødevarer og alkohol. Ikke fordi der er noget galt med en saftig bøf og et godt glas vin eller noget spirituelt ved kål og bønner. Men gennem fasten opdager man, hvor afhængig man kan være af lyst efter god mad. Indre modstand giver én lyst til at springe over, vælge sin egen personlige fasteform, eller får fasten til at virke formålsløs og gerningsretfærdig.
LÆS OGSÅ: I fasten bliver vi vegetarer
Anstrengelsen ved fasten er ikke at undvære bøffer, men at stå imod denne indre modstand. Og jo bedre man bliver til at hamle op mod modstanden, jo bedre bliver man til at stå imod fristelser også udenfor fasten. Man opdager, at man med Guds hjælp kan stå imod, og at fristelserne er noget der kommer indefra.
Det er begæret, der ser fristelserne i form af mad, alkohol, det andet køn, prestige og så videre. Fasten er altså meget mere end fastemad. Det er at tilgive andre, hjælpe andre, bede mere, gå mere i kirke, læse mere, og måske kan det holde ved efter fasten.
Faste er lig med forberedelse
For mig personligt har fasten betydet noget godt for mit forhold til Gud, for den har lært mig, at jeg behøver den helbredelse, som Kristus giver. Den har også lært mig, at den kun virker i det skjulte, for hvis jeg bad andre om at tage hensyn til min faste, ville fokus ikke være på Gud, men på mig selv. Derfor spiser jeg, hvad der bliver serveret, når jeg er ude.
LÆS OGSÅ: "Mad og drikke kan blive en afgud"
Fasten før påske er en forberedelse til at deltage i Kristi lidelse, død og opstandelse med det rette sind. Vi følger den hellige Maria af Ægypten et lillebitte stykke på vejen fra lystlivet over ørkenen til den hellige nadver skærtorsdag og fejrer derefter opstandelsen og gudsrigets komme.
Kristian Larsen er cand.scient.pol og ortodoks kristen.