Faste gør festglæden større

I dag tror mange, at de som faster mest og strengest er muslimerne...men det er nu ikke sandt, fortæller søster Abraham. Foto: Arkiv

Adventsfaste er ikke længere en integreret del af juleforberedelsen - men burde måske være det. Læs søster Abrahams refleksion over den kristne fastes formål

I oldkirken var adventstiden en bods- og fastetid. Det synes til en vis grad at være gået tabt i de protestantiske kirker.

I dag begynder imidlertid den ortodokse kirkes adventsfaste og kristendom.dk har spurgt søster Abraham fra Jerusalem, om hun faster op til jul, og hvilke tanker hun gør sig om advent som en bods- og fastetid:

I den lutherske kirke er adventsfasten for længst kommet af brug. Men man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man ser lutfisken serveret på det svenske julebord. Ja, hvad er et svensk juleaftensmåltid uden lutfisk?

Der er bare det mærkelige ved det, at den i vore dage optræder i meget fint og rigt selskab - med skinker og pølser og alt mulig anden god og fed festmad. Det gjorde den naturligvis ikke i den svenske katolske middelalder, som har efterladt den til os.

Anden Verdenskrig ændrede fasten
Det er nu ikke så længe siden, man opgav adventsfasten i den katolske Kirke - heller ikke i Norden. I min barndom i 1930erne og fyrrerne havde man både faste og abstinens i adventstiden, men under Anden Verdenskrig begyndte det at blive sådan, at folk spiste hvad som helst, når de overhovedet fandt noget at spise. Og derefter var der mange, som var blevet vant til slet ikke at faste.

Kristne faster mere end muslimer
De tre abrahamiske religioner - jødedom, kristendom og islam - har altid kendt og praktiseret faste. I dag tror mange, at de som faster mest og strengest er muslimerne, fordi en-måneds fasten Ramadan er strengt foreskrevet som et bud fra Profeten Muhammad selv. Men det er nu ikke sandt.

De af de tre, som faster mindst er jøderne, som tidligere har fastet mere, og de, som faster mest er de (orientalske) kristne. Mange af dem, bl.a. de etiopiske kriste, observerer ikke mindre end 200 fastedage om året. Der er naturligvis adventstiden en fastetid, som varer til Midnats-Julemessen er fejret.

Den jødiske og den muslimske faste varer fra solopgang til solnedgang, men omfatter til gengæld ikke nogen egentlig abstinens (at man afholder sig fra visse fødevarer), når vi lige ser bort fra det jødiske forbud mod gæret brød under Påskeugen, der naturligvis ellers ikke er nogen fastetid.

Den kristne faste er derimod forbundet med abstinens. Hos etiopierne spiser man intet, som kommer fra dyr - hverken kød, æg, fisk, mælk. Selv lutfisken må forsvinde her. Men det er let at huske, hvad der er forbudt. De græsk-ortodokse har tilføjet olivenolie, som spiller en så stor rolle i det græske køkken. Honning er tilladt hos etiopierne, selv om det godt nok på en måde kommer fra dyr. Og mærkeligt nok er alkohol tilladt - det eneste muslimerne afholder sig fra - og det permanent. Det kan hverken jøder eller kristne gøre, fordi de jo bruger vin i deres liturgiske handlinger.

Faste er fest-forberedelse
Hvorfor faster man? Dels som bod og bedring. Man vil forsøge at vise Gud, at man mener det alvorligt. Dette er tilfældet overalt, som naturligvis på den jødiske Store Forsoningsdag (Yom ha-Kippurim). Men i kristendommen er der også tale om forberedelse til fest, som f.eks. netop Adventsfasten.

En god ting ved fasten, er at den får os til at føle glæden så meget mere, når man er færdig med at faste.

Når man ikke overdriver, er faste nok en god og positiv skik, både åndeligt og legemligt. Overdrivelse er derimod ikke af det gode.

Kan man ikke gøre sit arbejde ordentligt, så at man f.eks. sætter andre menneskers liv i fare, fordi man ikke har spist morgenmad, så kan fasten ikke være af det gode. Naturligvis heller ikke, når man faster så meget, at man ikke har kræfter til at gøre økonomiske fremskridt og producere tilstrækkeligt med føde for befolkningens behov.

Der er steder i verden, hvor dette er et problem, men næppe i nutidens Danmark. Adventstiden er en dejlig og velsignet tid. Men jo mere den hjælper os til at se frem til Jul, des bedre er den!

Søster Abraham, hvis borgerlige navn er Kirsten Stoffregen Pedersen, er nonne og bosat på Oliebjerget i Jerusalem. Hun er desuden panelist ved religion.dk.