"Folkekirkens ansættelsesmodeller er forældede"

Med hensyn til ansættelsesforholdenes natur og struktur i folkekirken bør de sker markante forandringer eller direkte forvandlinger, skriver provst Søren Peter Hansen. Foto: Arkivfoto

Den nuværende struktur i folkekirken skal omtænkes radikalt. Faktisk er det direkte forkert at tale om 'ansatte' i folkekirken. Det er medarbejdere, det handler om, mener provst Søren Peter Hansen

Tiden synes inde til folkekirkelig nytænkning blandt andet ved at gøre folkekirken som organisation til et sted, hvor samtlige medarbejdere kan have mulighed for at gøre deres idealer og værdier virkelige, og hvor ordet fællesskab igen kan begynde at få mening.

LÆS OGSÅ: 20 ideer til en ny folkekirke

Den gode medarbejder i folkekirken er ikke en ansat, men en partner! Det er en medarbejder, der udvikler sig, og føjer nye kompetencer, perspektiver og ressourcer til sit arbejde om det så er præsten, organisten, kirkesangeren, menighedsrådsmedlemmet, kirkegårdslederen, kontorassistenten eller den frivillige.

En medarbejder, der går op i sit bidrag til det folkekirkelige liv, men som også er engageret andre steder, og som derfor også forstår værdien af ikke at arbejde hele tiden. Kort sagt en, som har et liv ved siden af.

Vi skal slippe talenterne fri
At alle medarbejdere i folkekirken skal betragtes som partnere og individer med egne mål og værdier, skyldes dels, at det er en god måde at slippe talenterne fri på, og dels - men ikke mindst - skyldes det, at de gældende ansættelsesmodeller er forældede. Og det har de rent faktisk været længe.

Derfor er det på sin vis også forståeligt, at repræsentanter for nogle af medarbejdergrupperne i folkekirken har følt sig forbigået i relation til nedsættelsen af den kommission, der i det kommende års tid skal drøfte en folkekirkelig styrelsesreform.

LÆS OGSÅ: Nytænkning - ikke uden teologisk refleksion

Selvfølgelig bør der fremadrettet i forhold til en styrelsesreform være lokale samtaler og drøftelser i provstierne med inddragelse af samtlige medarbejdere, der gør det muligt at spille med åbne kort og at kunne stå ved egne dagsordner.

Samarbejde er en nødvendighed
Vi skal nemlig ikke glemme, at ejerskab, motivation, passion og engagement er væsentlige aspekter af et job og en organisation, hvis vi skal tiltrække de bedste medarbejdere og holde fast i dem.

Det skal dog ikke stå sin prøve i et kommissionsarbejde, men derimod i dagligdagens folkekirkelige liv i tæt samarbejde mellem alle medarbejdere/partnere i det enkle provsti.

Det er ganske vist sagt rigtig mange gange inden for de seneste år, at samarbejde er en nødvendighed. Og når det stadig siges, så skyldes det at det ikke er det rene pjat.

Samtale og samarbejde er og bliver en nødvendighed, når vi skal udføre næsten enhver opgave i folkekirken. Alle næsten alle må være bredt involveret. Det giver selv sagt den enkelte noget, men det giver sandelig også mange andre noget, og det er ikke uvæsentligt.

Med hensyn til ansættelsesforholdenes natur og struktur i folkekirken bør der ske markante forandringer eller direkte forvandlinger.

Alle ejer folkekirken
Alle ansatte i folkekirken har et lige stort ejerskab til folkekirken, alle ejer som sådan organisationen folkekirken. Det er i hvert fald grundlaget for en samarbejdende organisation. Vi er hinandens medarbejdere og medejere i den samarbejdende organisation, som folkekirken er. Det er der i øvrigt også teologisk belæg for at understrege.

Hver eneste medarbejder skal behandles som et menneske med egne værdier og mål, hvormed alle de kompetencer (eller i hvert fald en stor del af dem) der gemmer sig i hvert eneste individ, opdages og udnyttes, både for den enkeltes egen skyld men så sandelig også for alle andres skyld.

Og deri refleksion over betydningen af personlige og organisatoriske værdier. Det er nemlig samspillet mellem medarbejdere med forskellige kompetencer, der får tingene til at blomstre.

Det handler også om solidaritet, der i sit væsen er det fællesskab at leve og arbejde for et formål, og det er så betydningsfuldt, at det kan overskygge alle de individuelle interesser.

Det kan da heller ikke udelukkes, at folkekirken kunne få gavn af at den enkelte medarbejder og for eksempel brugte en videreuddannelse til at udvikle helt nye kompetencer.

LÆS OGSÅ: Nu sætter vi fokus på nytænkning i kirken

Inden for de rette rammer bør alle medarbejdere have beføjelser til at handle på egen hånd, altså være med til at bestemme deres eget handlingsrum. Det er nu engang mere spændende at være involveret end ikke at være.

Det er jo medarbejderne, der skal finde ud af, hvordan opgaverne skal udføres eller tingene skal gøres, når det først er besluttet, hvad der skal gøres og hvorfor. Nu giver rigtig mange ting sig selv. Men processen og kommunikationen giver ikke altid sig selv.

Samarbejdende partnere er som en organisme der opfatter sig selv som sådan, taler sammen og giver hinanden medansvar.

Vigtigt, at vores arbejde gør en forskel
En afgørende del af en folkekirkelig nytænkning er tillige følelsen af, at ens arbejde er vigtigt i den forstand, at det gør en forskel for andre. Det giver mere, end vi måske umiddelbart tænker. Det giver lyst og mod til mere. Og det er godt.

Engagement betyder nu engang mere end rapporter, regler og regulativer. Enkle regler og processer er nok nødvendige, men der er grænser selv i en ubegrænset sammenhæng.

Det ser vi blandt andet i det krydsfunktionelle samarbejde om en begravelse: de pårørende, præsten, bedemanden, kirkegårdslederen, blomsterhandleren, entreprenøren, organisten, kirkesangeren med flere.

I en sådan sammenhæng er det afgørende at forstå, at mennesker er mere end blot deres profession.

LÆS OGSÅ: "Folkekirkens styrke og svaghed er dens bredde"

Alle medarbejdere bør derfor have mulighed for at udleve deres talenter udover dem, der er de umiddelbare og formelle kvalifikationer.

Det handler nemlig i ethvert samarbejde om både at udnytte mere af den enkeltes talent og bedre at forstå det folkekirkelige arbejde i en bredere forstand. Alt andet lige er det med til at anspore følelsen af medejerskab, ansvar og motivation.

Folkekirken har ikke ansatte, men medarbejdere
Folkekirken er i og for sig en ubegrænset organisation (nogle gange har vi måske den modsatte opfattelse), derfor er det direkte forkert at tale om ansatte; det er medarbejdere, det handler om.

Medarbejdere, der har modet til at udfordre deres egne jobbeskrivelser, og som er i stand til at tage beslutninger og fremadrettet deltage på mange forskellige måder, fra beskedne bidrag over fælles udviklingsprocesser til hårdt fuldtidsarbejde i flere år.

Samarbejdende partnere er noget ganske andet end egoistiske og snævertsynede ansatte. Det siger sig selv, at det første er det ønskværdige, det er målet.

Strukturen skal omtænkes
Derfor bør de konventionelle lønsystemer afskaffes. Ligesom det betyder en nytænkning af forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Den organisatoriske struktur skal kort sagt omtænkes. Radikalt omtænkes! Den nuværende giver ingen mening.

LÆS OGSÅ: Nytænkning kan forhindre kirkelukninger

Den giver kun en kampplads mellem to forskellige formål, hvor ingen af dem er identisk med folkekirkens formål. En unødvendig strid, idet de såkaldte arbejdstagere og arbejdsgivere har samme interesser.

Tiden fordrer med afsæt i fælles interesser samarbejde om de fælles opgaver i forhold til det fælles formål.

Nutidens realiteter fordrer nytænkning!

Søren Peter Hansen er provst og medlem af Etisk Råd.