Vestens kirke har større problemer end materialisme

Den koptiske pave sætter lighedstegn mellem Vestens problemer og materialisme. Men jeg tror, at han tager fejl. Historien viser, at økonomiske vækst og kirkegang kan hænge sammen, skriver dr.theol. Kurt Larsen

Den koptiske pave sagde ved sit besøg i Danmark til Kristeligt Dagblad, at Vesten i sin materialisme lider af åndelig blodmangel, og at vi har brug for et vitamintilskud fra østlig kristendom.

Der er uendelig forskel på den kristne kirkes historie og nutid i henholdsvis Danmark og Egypten. Evangeliet kom til Egypten meget tidligt og vandt mange tilhængere.

På det tidspunkt var Egypten en del af romerriget, hvor kristendommen ikke var tilladt, og derfor blev kirken udsat for forfølgelser. Mange mennesker blev martyrer, indtil kristendommen blev statsreligion.

I 600-tallet overtog en muslimsk hær magten i Egypten, der lige siden har haft muslimsk ledelse. De kristne indbyggere blev i første omgang behandlet godt, men siden kom der også tider med hård forfølgelse. I dag er kun cirka ti procent af den ægyptiske befolkning kristne.

De kristne i Egypten (kopterne) er præget af deres historie med forfølgelser og diskrimination i hverdagen. Som alle andre egyptere har kopterne desuden måttet leve med forholdsvis svære økonomiske og politiske vilkår. Men de har arbejdet ufortrødent videre og lagt vægt på et inderligt liv med Gud. For manges vedkommende via klostre, der har virket som åndelige kraftcentre.

For andre kristne i Egypten har en solid undervisning i Bibelen og kristen litteratur været redskabet til at skabe et stærkt åndeligt liv i menighederne. Derved er den koptiske kirke blevet en åndelig kraftstation, den største og åndeligt stærkeste kristne kirke i mellemøsten.

I Egypten er der fulde kirker, trods alle vanskeligheder. I Danmark har vi en folkekirke og totalt frie arbejdsvilkår for alle slags kirkelige organisationer og frikirker. Men alligevel er kirkelivet stagnerende.

Tema: Den koptiske kirke 

Den koptiske pave sætter Vestens problemer i forbindelse med vores materialisme. Nu er det svært at tale imod advarsler mod materialisme, for Jesus har selv sagt, at det er svært for en rig at komme ind i Guds rige og advarer mod have-syge. Alligevel tror jeg ikke, at den koptiske paves diagnose er rigtig.

Det er ofte set i historien, at økonomiske fremgangstider har været fulgt af kirkelig fremgang. I USA oplevede man i årene efter 1945 en stærk kirkelig vækst, mens landets økonomi buldrede frem.

I Sydkorea har der været en utrolig kirkevækst i årene 1960-1990, mens landet udvikledes til industrination.

Og i Kina oplever den kristne kirke stor fremgang, og specielt i de østkyst-provinser, der har stærkest økonomisk vækst. Der er således næppe grund til uden videre at sætte lighedstegn mellem rigdom og kirkelig tilbagegang.

Materialismen er næppe Vestens primære problem.

Pave Tawadros’ tale om åndelige vitaminer leder på sporet af den rette diagnose. Det, der har holdt den koptiske kirke oppe gennem årene, er den stærke vægt på fromhedslivet. Bøn og stilhed i klostrene; bibelbrug og katekismus-undervisning i hjem og kirke.

En søndagsskolebevægelse, der satte fokus på disse ting, har haft stor indflydelse blandt børn og voksne siden 1950’erne. En kirke, der holder sig nøje til sine kilder og henter åndelig næring og vitaminer derfra, bliver sund og stærk. Så kan den modstå både fattigdom og materiel rigdom, og bære både gode dage og svære tider.

Men netop her har vi nok det store problem i den vestlige kirke, herunder Danmark.

Alle taler for folkekirkens bredde, men hvem lægger vægt på at grave dybt ned til de åndelige kilder? Hvor finder man det danske sogn, der sætter bøn, bibelbrug og grundlæggende kristendomsundervisning højest på præsters og menighedsrådets dagsorden?

Kurt E. Larsen er professor ved Menighedsfakultetet, dr. theol. og panelist ved religion.dk.