Synspunkt

Jeg besnæres af ideer, som giver kirkens tradition nye former

Folkekirken, men også vore frikirker og andre kirkesamfund er jo netop karakteriseret ved dels at være tilstede bredt ud over landet – også i de helt små by- og landsamfund - dels at høre til et særligt sted, mener én af dommerne i årets initiativkonkurrence, generalsekretær i Danmission, Jørgen Skov Sørensen Foto: Scanpix

Der er behov for at sætte spotlys på de gode ideer og ildsjæle, der trives i Danmarks kirkeliv. Derfor ser jeg frem til at se mange spændende tiltag som dommer i Kristeligt Dagblads Initiativpris 2016, skriver generalsekretær i Danmission, Jørgen Skov Sørensen

Kristeligt Dagblad har siden 2010 uddelt en årlig initiativpris til ét eller flere kirkelige initiativer, som har haft kirkelig kvalitet og relevans, som gjorde dem til noget særligt i dansk kirkeliv. Indstiftelsen af denne initiativpris er i sig selv et så godt initiativ, at man næsten fristes til at indstille den til at modtage selv samme pris. For der er behov for at sætte spotlys på nogle af de mange gode ideer, der fostres og iværksættes rundt om i folkekirken, i frikirkerne og i andre kirkesamfund i Danmark.

Når der tales om kirke og kristendom i Danmark, er der en tendens til, at der fokuseres på problemer og udfordringer. Vi, der arbejder i kirkelige kredse og kender til dem indefra, ved godt, at der opstår kirkelige problemer fra tid til anden, som er svære at løse. En gang imellem er vi selv alt for gode til at italesætte fejl og mangler.

Vi næres imidlertid også ved at se initiativer tage form og blive iværksat. Og de kirkelige ideer trives og har det godt. Der er mennesker i det kirkelige landskab, der tænker og gentænker menighedernes og de kirkelige organisationers rolle, og som sætter kirkens tilstedeværelse og muligheder ind i en lokal eller national sammenhæng. Alt sammen til gavn og glæde for mennesker, der længes efter kristendommens befriende budskab.

Men hvad er så et godt og relevant kirkeligt initiativ? I Danmark har vi tradition for at tænke kirken meget tæt ind i de lokale forhold, der hersker omkring den enkelte kirke og menighed. Derfor kan initiativer skabt i den ene ende af landet være irrelevante i den anden ende. Initiativer skabt til byen, lader sig ikke altid iværksætte på landet eller omvendt.

Jeg håber, at jeg som medlem i bedømmelsespanelet i årets konkurrence vil komme til at se mange forskellige initiativer, der retter sig mod mange forskellige sammenhænge – hver med deres særlige kendetegn. Folkekirken, men også vore frikirker og andre kirkesamfund er jo netop karakteriseret ved dels at være tilstede bredt ud over landet – også i de helt små by- og landsamfund - dels at høre til et særligt sted, som gennem årene er blevet afgørende for deres karakter.

Personligt besnæres jeg af initiativer, der ikke nødvendigvis bryder med kirkens traditioner eller kerneopgaver, men som netop giver tradition og traditionelle opgaver nye udtryk, der er med til at styrke det, kirken er sat til: at forkynde kristendommens fællesskabsberigende, befriende og trøstende budskab.
 
Skal jeg nævne et af de i øvrigt mange fine initiativer, som de seneste år har modtaget prisen, vil jeg pege på ”Sorggrupper i folkekirken”, der har evnet at kombinere en traditionel kirkelig indsats, sjælesorgen, med et landsdækkende netværk, som erfaringsudveksler og udvikler både nationalt og lokalt.

”Et gratis tilbud til mennesker, der har mistet en nærtstående, hvor man kan møde andre i samme situation og dele de oplevelser, der kan være svære at dele med ens nærmeste”, som det hedder på initiativets hjemmeside.

Der er tale om et kirkeligt initiativ, som løfter en opgave, der har karakteriseret kirken historisk, som afspejler en kerneopgave i kirken, men samtidigt gør det for det moderne menneske i det individualiserede moderne samfund.

Jørgen Skov Sørensen er generalsekretær i Danmission