"Fri os for en koncernkirke med åremålsansættelser!"

Forslaget om at ansætte præster på åremål er direkte farlig for forkyndelsesfriheden, mener sognepræst Jens Kvist

Nu er kirkeministeren, der ikke ligger på den lade side, hvad idéer til lovforslag angår, kommet på den idé, at biskopper skal åremålsansættes.

LÆS OGSÅ: Fremtidens biskopper bliver ansat på åremål

12 år er tanken, at åremålet skal være. Det er svært at se, hvad den dybere mening med et sådant forslag er. Ministeren taler angiveligt om at sikre den nødvendige dynamik i folkekirken, hvad han så end måtte mene med det.

Vi bør ikke være bange for "fastgroede biskopper"
For mig at se er et sådant udtryk ikke andet end varm luft. For hvad er den nødvendige dynamik for noget? Og går biskopper automatisk i stå, fordi de har siddet i stolen i mere end 12 år? Det er ikke tilfældet i mit stift, kan jeg hilse og sige!

Jeg er ganske enig med biskop Kresten Drejergaard i, at det er en dårlig idé, alene af den grund, at det tager lang tid overhovedet at lære sit stift at kende. Skal man så sparkes ud, hvor det går allerbedst? Og hvad skal man så sættes til at arbejde med bagefter?

Kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen (V) er enig med ministeren, men klapper i som en østers, da han, ikke urimeligt, bliver bedt om at give eksempler på fastgroede biskopper. Hvad med folketingsmedlemmer, for resten? Skal de også ud efter 12 år? Faren for, at de kan gro fast er vel ikke mindre end for biskopper!

Lovforslaget er udtryk for koncerntænkning
Det er da muligt, at forslagets oprindelige ophavsmænd er nogle af biskopperne selv (vel at mærke, inden de blev valgt!), sådan som Socialdemokraternes kirkeordfører og formand for folketingets kirkeudvalg Karen Klint er inde på.

"Det er sundt at skifte job en gang imellem," siger Klint.

Ja, det har alle biskopper jo faktisk også prøvet, idet de før har været sognepræster og mange af dem også provster. Og flere af dem har da også været i embede som præst i flere steder end et.

Men Klint går så et skridt videre og lufter tanken om, at det også kan komme på tale at åremålsansætte præster. Det begrunder hun med, at det kan kan være gavnligt med en vis jobrotation. Igen: Koncerntænkning for fuld udblæsning, selvom hun siger, at hun ikke på nuværende tidspunkt er parat til at åremålsansætte præster.

Forkyndelsesfriheden er i fare
Men den tanke er direkte farlig for forkyndelsesfriheden. I Menighedsrådslovens § 37 står der, at Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet.

Nu udtrykker Kirkeministeriets Betænkning nr. 1477 fra 2006 ganske vist bekymring for, at denne ordlyd kan lægge op til en forståelse i retning af præstens fuldstændige uafhængighed af menighedsrådet, hvorfor man foreslår tilføjet: Præsten forudsættes således i øvrigt at at samvirke med menighedsrådet om det kirkelige liv i sognet.

En både banal og overflødig tilføjelse, eftersom præsten jo qua sit embede et medlem af menighedsrådet og således allerede er samarbejdspartner med menighedsrådet om menighedens liv og vækst. Men det skal han netop kunne være i frihed og uafhængighed, hvilket ikke er det samme som, at han kan blæse menighedsrådet en lang march.

Så fri os da vel for den koncernkirke, der via dette lovforslag er sendt på march!

Jens Kvist er sognepræst i Aabenraa