Fastebloggen 2016

"Den kristne martyr sejrer, når han taber"

Situationen i Mellemøsten i dag synes nærmest håbløs, og det er let at tabe modet. Men i håbløsheden er der håb, symboliseret ved disse fire martyrer og deres mange lidelsesfæller, der alle viser et alternativ til den bekvemmelighedens kult, som dominerer den vestlige verden, mener katolik Steffen Laursen. Foto: © Sahlfoto.dk

Martyrerne blev fejret allerede i den tidligste kirke, og deres fuldstændige hengivelse til Gud i lidelsen bliver set som den ultimative sejr over de tre store fjender: kødet, djævelen og verden, skriver katolik Steffen Laursen

I de seneste måneder har vi bevidnet at flygtninge og migranter i stadig større tal rejser fra Mellemøsten og Nordafrika for at søge en bedre fremtid i Europa. Uden at vi her skal komme nærmere ind på de etiske og praktiske udfordringer, det har medført, så kan vi nok alle forstå de motiver, der driver migranter og flygtninge. Det er menneskeligt at ville forbedre sin tilværelse.

Så meget mere uforståeligt er det, når nogen gør det modsatte. At nogen frivilligt skulle rejse til Mellemøsten og bosætte sig i et land præget af borgerkrig og religiøs vold. Det synes næsten uforståeligt.

Det er imidlertid, hvad søster Anselm, søster Margherite, søster Reginette og søster Judith har gjort. De fire ordenssøstre af moder Theresas orden, Kærlighedens Missionærer, arbejdede blandt de fattigste i Yemen, indtil de den fjerde marts blev dræbt af islamiske radikale sammen med tolv andre frivillige medarbejdere på ordenens plejehjem.

Situationen i Mellemøsten i dag synes nærmest håbløs, og det er let at tabe modet. Men i håbløsheden er der håb, symboliseret ved disse fire martyrer og deres mange lidelsesfæller, der alle viser et alternativ til den bekvemmelighedens kult, som dominerer den vestlige verden.

Kristus har sagt til sine disciple ”frygt ikke”, og dermed mener han ikke, at vi naivt skal lukke øjnene for, eller bagatellisere, reelle trusler mod fred. Det betyder ikke, at vi skal ignorere, hvad der potentielt er farligt eller skadeligt. Materielt og politisk kan det gå både frem og tilbage. Men ”frygt ikke” betyder, at Gud i sidste ende vil sejre over verden, ikke omvendt.

De fire martyrer symboliserer netop dette ved deres martyrium. Det som menneskeligt set er det største tab, man kan påføre et andet menneske, nemlig døden, bliver i den kristne teologi forvandlet til den største sejr. Martyrerne blev fejret allerede i den tidligste kirke, og deres fuldstændige hengivelse til Gud i lidelsen bliver set som den ultimative sejr over de tre store fjender: kødet, djævelen og verden.

Det er martyriets store paradoks, at den kristne sejrer, når han taber. Derfor ser man også i ikonografien, at når en martyr afbildes i dødsøjeblikket, så er der engle på vej med palmegrene – et tegn på sejr.

Dette paradoks finder sit udspring i påskens mysterium, som vi nu langsomt nærmer os. Martyren bliver en ikon af Kristus og afspejler hans offerdød, der har samme karakter som martyrens: den er en sejr vundet ved et nederlag.

Når dette igen og igen bliver gjort nærværende i fejringen af de martyrer, som kirken til enhver tid har haft i større eller mindre antal, så er det måske også for, at vi ikke skal komme til at tænke på påskemysteriets begivenheder som blot en fortælling med en opbyggelig morale. Det er kød og blod, og det er virkeligt sket.

Kristendommen tilbyder et håb, men det er ikke en banal optimisme, eller en naiv tro på materiel eller politisk fremgang. Det er derimod en tro på, at når vi er ”vokset sammen med ham ved en død der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans” (Romerbrevet kapitel 5 vers 6).

Det er en påmindelse om, at det kristne liv er et liv med afkald. I forskellig grad har det omkostninger, og i sidste ende kan det koste livet. I sammenligning med de fire søstre, der har forladt hjemland og tryghed for at tjene de fattige, og som nu har givet deres liv i troskab mod deres kald, blegner vores egne (selvvalgte) og meget overkommelige fasteprojekter en del.

Jeg vil opfordre læseren til at bede for søstrenes og de andre frivilliges familier, samt menighedens præst, som ikke er set siden, men formodes tilfangetaget af Islamisk Stat eller Al-Qaeda.

Steffen Laursen er katolik, cand.mag. i filosofi og har en bachelor i teologi.