"Grundtvig har mere end nogen formet dansk identitet"

Grundtvigs syn på kristedommen som noget levende har haft vid betydning i det danske samfund, skriver Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift Foto: Peter Kristensen

Biskop Karsten Nissen mener, at Grundtvig har haft stor betydning for Danmark kulturelt, pædagogisk, teologisk og kirkeligt - og på den måde har bidraget til at forme den danske identitet.

Biskop Karsten Nissen besvarer spørgsmålet: Hvad mener du, Grundtvig har betydet for Danmark? Er hans tanker og teologi noget, der inspirerer dig i det daglige? Er der nogle af hans tanker, vi ikke kan bruge i dag - nogle, du er direkte uenig i?

Det er svært at samle Grundtvig på én formel, fordi han har haft umådelig stor betydning kulturelt, pædagogisk, teologisk og kirkeligt. Han har mere end nogen anden formet det, man kunne kalde dansk identitet.

Opfattelsen af Danmark som et kristent land, og den særlige kirkeordning vi har i Danmark, skyldes i vid udstrækning Grundtvig og hans opfattelse af forholdet mellem folk og kirke.

Den levende kristendom findes i menigheden

For Grundtvig er kristendommen noget levende, som ikke i første række findes i gamle bøger eller i overleverede dogmer, men i den levende menighed, som samles omring ordet og sakramenterne.

Grundtvigs mageløse opdagelse var netop, at Kirken var til før Bibelen, og at denne menighed fra sin første dag har bekendt troen på Gud Fader, Søn og Helligånd, og forvaltet både dåbens og nadverens sakramente.

Dette kristendomssyn er som et ocean, man frit kan svømme i, med frihed til selv at forstå og tolke kristentroen ind i sit liv.

Grundtvigianisme og Indre Mission er ikke kun modpoler

I Danmark har vi to store vækkelsesbevægelser: Grundtvigianismen og Indre Mission, og disse to bevægelser betragtes ofte som modpoler. Det er da også sandt, at i mange sogne stod den åndelige kamp imellem grundtvigske og missionske kredse.

Flere grundtvigske valgmenigheder blev dannet i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene som en følge af denne åndelige kamp.

Men i virkeligheden er de to bevægelser ganske tæt på hinanden. Begge peger på det enkelte menneske som omdrejningspunktet. De grundtvigske talte om oplivelse og oplysning, medens de indremissionske talte om omvendelse og helliggørelse.

Vækkelsesbevægelserne tog ansvar

Hver for sig har det arbejde, som udførtes af de grundtvigske og indremissionske bevægelser, haft tydelige sociale og kulturelle følgevirkninger i en lang række danske sogne, fordi mennesker tog et ansvar for deres eget liv og for de fælles anliggender rundt omkring i sognene.

Begge bevægelser er også lavkirkelige i deres kirkelige arbejde, fordi de ikke vil overlade kirken til præsterne, men begge peger på menighedens og lægfolkets betydning.

Grundtvigs pædagogiske tanker har haft umådelig betydning i Danmark, fordi han gjorde op med den sorte skoles terperi, og i stedet pegede på fortællingen og engagementet som afgørende pædagogiske virkemidler.

Grundtvigs nationalisme skal ses i sin sammenhæng

Skulle jeg pege på et element i Grundtvigs tankeverden, som er fremmed for mig, skulle det være hans stærkt nationalistiske tanker, som når han i sangen Fædreneland (nr. 353 i Højskolesangbogen), skriver: dine fjender til lands, er og fjenderne hans.

Dog må vi huske på, at digtet er skrevet i den nationale begejstring i forbindelse med treårskrigen i 1848.

Karsten Nissen er biskop i Viborg Stift.