"Grundtvig overrasker gang på gang"

Birgitte Stoklund Larsen pointerer, at man ikke skal tro, man kan vide, hvad Grundtvig ville sige om nutidens problemstillinger - dertil var Grundtvig for uforudsigelig. Foto: Foto: Leif Tuxen.

Grundtvig skal ikke tages på ordet, men hans ord skal gribes i ånden, mener Birgitte Stoklund Larsen, der er leder af Grundtvig-Akademiet

Hvilken rolle spiller Grundtvig i dag - og hvad vil det sige at være grundtvigsk i dag? Kristendom.dk har stillet "Tre skarpe" til Birgitte Stoklund Larsen, der er leder af Grundtvig-Akademiet:

1. Grundtvig bliver ofte nævnt som ophavsmand til udtrykket 'det levende ord'. Men hvad betyder det?

Det levende ord? Det er det ord, der gør levende. Grundtvig har næsten ubegrænset tillid til, hvad ord kan netop fordi ord og ånd og erfaring hører så tæt sammen hos ham.

Ordet skaber, hvad det nævner det er det, der sker, når sproget skaber ny virkelighed, udvider verden og sætter mennesket på plads i verden. Det er en skabelse, en poiesis, man skal øve sig på.

2. Hvad ville Grundtvig have sagt ind i den nutidige kirkedebat, f.eks. om Thorkild Grosbøll, kvindelige præster og et kirkeligt vielsesritual for homoseksuelle?

En hel masse. Grundtvig var et menneske, der engagerede sig uforbeholdent i sin samtid, men man kan ikke repetere Grundtvig og tro, man ved, hvad han ville mene i dag til aktuelle spørgsmål han overrasker gang på gang med sit spændstige gemyt.

Grundtvig ville sikkert have opfordret Grosbøll til at tænke over triniteten, at Gud er både far, søn og helligånd og at det netop er det fantastiske ved kristendommen.

Han ville uden tvivl have glædet sig over, at folkekirken nu har lige så mange kvindelige som mandlige præster måske han endda ville beklage sig over, at vi kun har to kvindelige biskopper?

Hans tillid til kvinders sans for kristendom var stor. Da han i midten af 1850erne skrev sit store visionære digt Christenhedens Syvstjerne ser han ligefrem frem til, at der kommer kvindelige biskopper altså vel at mærke cirka 100 år før den første kvindelige teolog blev ordineret i Danmark.

Han skriver: Først, når atter fromme Kvinder, / som i ordets heltetid, / Herren tjene som Bispinder / bruge tungerne med flid, / så får hjertet mund og mæle / at sig glæde barnesjæle / I Guds Himmerig på jord. (Højskolesangbogen nr. 66).

Og homoseksuelle vielser? Grundtvig gik ind for borgerlige vielser, hvor ægteparret efterfølgende kunne blive velsignet i kirken. Det blev ikke vedtaget i 1800-tallet, men måske han ville have gjort fælles front med biskop Kresten Drejergaard, der har foreslået den model gennemført nu?

For Grundtvig er ægteskabets formål, at vi skal lære noget vokse i ånden. Og han taler for, at man skal gifte sig med én, som man deler gudstjenestefællesskab med, det er det afgørende.

Han har, så vidt jeg ved, ikke skrevet noget om homoseksuelle forhold hvis nogen havde spurgt ham dengang, ville han sikkert være imod.

Men eftersom den vigtigste bestemmelse for Grundtvig var ånd og ikke natur, så kunne man jo godt tænke sig, at han i det 21. århundrede efter et par piber tobak var kommet til den konklusion, at hvis det homoseksuelle ægteskab fremmede denne åndelige vækst, ja, så var det også godt med det.

3. Hvem er de sande arvtagere til Grundtvig i dagens kirkelige landskab?

Arven fra Grundtvig er stor, og det giver ikke mening at slås om, hvem der er de sande arvinger til den grundtvigske flødekande. Grundtvig har ganske enkelt sagt og skrevet så meget over et langt liv, så man kan tage ham til indtægt for ikke så lidt, også synspunkter der stritter i hver sin retning.

Det er heller ikke entydigt, hvad der gemmer sig under betegnelsen grundtvigianer, en betegnelse Grundtvig i øvrigt selv lagde afstand til.

Når vi taler om arv, så er der med andre ord flere flødekander i omløb. Og de sande arvtagere er jo ikke nødvendigvis dem, der pudser sølvtøjet flødekanderne skal i omløb, indgå nye forbindelser.

Det skylder man vel en mand, der gik så højt op i netop det levende ord at man ikke tager ham på ordet, men griber det i ånden.

Birgitte Stoklund Larsen er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende.