Guide: Epifani-tiden skal åbenbare Jesus som Guds søn

Da Jesus blev 12 år gammel, afslørede han sin lysende indsigt i Guds ord i samtale med skriftkloge i Jerusalem. Som voksen viste Jesus gennem sine undere, at han besidder Guds magt. Maleriet er af Paolo Caliari (1528-1588) og forestiller Jesus som 12-årig i templet.

Kirkeårs-kalenderen siger "epifani-tid", men hvad betyder det? Generalsekretær og forfatter til bøger om kirkeåret Robert Bladt forklarer

Tiden fra helligtrekongersdag d. 6. januar og indtil 70 dage før påske kaldes epifanitiden. Epifani betyder at oplyse eller gøre kendt. Det, epifanitiden vil gøre kendt for os, er, at Jesus af Nazaret, Marias søn, også er Kristus, den levende Guds søn.

LÆS OGSÅ:Epifani-tiden markerer Jesu dåb

At Jesus var sandt menneske er åbenbart, men at han er sand Gud må åbenbares for os. Der er dem, som benægter, at Jesus er en historisk person. Det er ganske enkelt utroværdigt. Hans fødsel, liv og død er så velbevidnet, at det ville være mere troværdigt, hvis man benægtede, at H. C. Andersen er en historisk person.

Det menneske, vi fejrer julenat, er Gud
Men at Jesus er Guds Søn og lige med Gud, det må gives os ved en åbenbaring. Det er, hvad epifanitiden vil give os. En åbenbaring af, at Gud er blevet menneske, og at det menneske, vi fejrer julenat, er Gud.

Man kan se epifanitidens evangelielæsninger som en række lys, der åbenbarer Jesu guddommelighed for os. Det første lys er stjernen over Betlehem. Den fik stjernetydere til at rejse til Judæa for at bøje knæ for Jesus.

Da Jesus blev 12 år gammel, afslørede han sin lysende indsigt i Guds ord i samtale med skriftkloge i Jerusalem. Som voksen viste Jesus gennem sine undere, at han besidder Guds magt. Hans første under var at gøre vand til vin ved en bryllupsfest. Han helbredte syge og befalede over elementerne. Og som det største glimt af Jesu herlighed læser vi på sidste søndag i epifanitiden om, hvordan tre af Jesu disciple så ham i hans himmelske herlighed på toppen af et bjerg.

SE OGSÅ:Tema: Kirkeåret

Det gør en enorm forskel for vores liv og tro, om vi blot regner Jesus som et menneske, eller vi regner ham som Guds Søn. Grundtvig beskriver dette i salmen: Vor Herre! til dig må jeg ty:

Er spæd du kun hos os endnu,
som håbet, der fattes end vinger,
Guds Søn er dog sandelig du,
og Himmelens hær dig omringer;
at løse vort bånd
så godt som Guds hånd
formår den Almægtiges finger.
(Den Danske Salmebog 652, vers 4)

Guds magt er skjult i svaghed
Den kristne tro knytter sig til Jesus. Det kan sandelig synes spædt og svagt og skrøbeligt som barnet i krybben. Men skjult i denne svaghed tror vi, at Guds Søn er til stede med både Guds herlighed og Guds magt. Derfor tror vi, at han kan løse vort bånd, det, der binder os. Det er de store bånd: Syndens og døden og Djævelens bånd. Og det er de små bånd: Mismod, dårlige vaner, afhængighed.

Den store befrielse og forløsning hører den kommende verden til, men vi får lov at begynde i det små i denne verden. Og vi er ikke på egen hånd, men vi har den Almægtige ved vores side: Jesus, Guds Søn.

Epifanitiden er en god tid til at sætte sig et mål for at tage et lille skridt imod at blive et mere helstøbt, ægte, ædelt og godt menneske. I den svære proces kan Jesus, den Almægtiges finger, give os vilje, evne og styrke.

Som Grundtvig også skriver i den nævnte salme, så er Jesus i det hellige ord. Ved at lytte til det ord inviterer vi Jesus ind i vores hjerter og, munde og tanker.

Epifani-tidens bibeltekster
Den er mange dejlige bibeltekster knyttet til epifanitiden. Lad mig blot anbefale nogle få:

Joh 8,12-20: Jesus kalder sig selv for verdens lys og udfordrer os til at overveje de vidnesbyrd, Gud, Faderen, har aflagt om Jesus som Guds Søn. På den måde kan denne tekst være en prolog til epifanitiden.

Kol 1,15-19: En oldgammel hymne, som uden indpakning lovpriser Jesus som den, der er lige med Gud og alles Herre.

Joh 2,1-11: Vinunderet, som ifølge Johannes er begyndelsen på Jesu tegn og en bevidst handling fra Jesu side i bestræbelserne på at åbenbare sin herlighed.

1 Mos 15,1-6: Gud lader Abraham tælle stjerner og får derigennem et løfte om, at han skal blive en stor slægt trods det, at han ikke har fået børn. Et godt billede på, at Gud beder os om at tro på Jesus og hans guddommelighed. (Se eventuelt udlægningen i Rom 4,18-25)

Matt 14,22-33: Jesus går på Genesaret Sø. Meget morsom fortælling om, hvor vanskeligt det kan være at forholde sig til Jesu guddommelighed.

Matt 17,1-9: Beretningen, der kaldes forklarelsen på bjerget. Jesu eksklusive afsløring af sig selv som Guds Søn. En afsløring, de dog skulle holde for sig selv indtil Jesu opstandelse fra de døde.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og forfatter til bøgerne Anno Domini og Anno Gratiae om kirkeårets tekster

Andre læser lige nu