Kirken har et særligt ansvar for flygtninge
Vi har som kristne og kirke ansvar for at tage os af flygtningene fra Mellemøsten, som kommer til Danmark, for ellers svigter vi vores grundlæggende kristne kald, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen
“Du skal elske din næste som dig selv” er centrum i den kristne etik. Det er stort set alle kristne enige om. Men ligesom farisæeren spurgte Jesus “Hvem er så min næste?”i Lukasevangeliet kapitel 10,29 , sådan har man diskuteret op og ned ad stolper, hvem der er min næste, og hvem der ikke er min næste. Hvor langt rækker vort ansvar?
Ud fra Jesu beretning om den barmhjertige samaritaner er der blevet argumenteret for, at min næste eksempelvis ikke er flygtninge i andre dele af verden, men kun det menneske, som jeg møder på min vej.
Nu er der så det specielle ved den situation, som vi har været i siden søndag den 6. september, at vi har kunnet møde tusindvis af flygtninge på vores vej, for eksempel på vores motorveje! Så her burde alle være enige om, at flygtningen er vores næste, som vi er kaldet til at elske.
At flygtningeproblemet er kommet så tæt på, har da også haft den glædelige konsekvens, at mange mennesker i mødet med medmennesker i åbenbar nød har reageret på samme måde som den barmhjertige samaritaner. Gallup-undersøgelser viser, at holdningen til at hjælpe flygtninge bliver mere og mere positiv.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en af de mest kendte og elskede af Jesu lignelser, og den seneste udvikling viser, at den heldigvis har sat sig et stærkt aftryk i befolkningen.
En rød tråd, der går gennem hele Bibelen, er omsorgen for den fremmede og dermed også for flygtningen. Profeterne minder igen og igen Guds folk om deres særlige ansvar for enken, den faderløse og den fremmede. De har alle det til fælles, at de ikke har nogen til at beskytte dem.
I beretningen om verdensdommen i Mattæusevangeliet kapitel 25 identificerer Jesus sig med den fremmede og siger: ”Jeg var fremmed og I tog jer af mig”. Hvis ikke vi som kristne og som kirke tager os af flygtningene, svigter vi derfor vort grundlæggende kald som kristne og som kirke.
Der er, så vidt jeg ved, endnu ingen af de seneste dages flygtninge, der er kommet til det sogn, som jeg bor i, nemlig Tyrstrup sogn (Christiansfeld). Men da flygtninge fra Afghanistan og Bosnien, som havde fået asyl, blev placeret i Christiansfeld, var der heldigvis mennesker fra kirken og andre, som tog sig af dem og hjalp dem med at blive integreret.
På et menighedsrådsmøde før sommerferien besluttede vi at opfordrede folk i kirken til at melde sig som kontaktfamilier i forhold til flygtninge i vores område, og der arbejdes nu med at matche flygtninge med borgere i byen.
I Kolding Provsti er der et godt tværkulturelt arbejde med lektiehjælp, middage på tværs, tværkulturelle gudstjenester mv. Og på stiftsplan arbejder vor biskop Marianne Christiansen på at oprette en særlig stilling som asylpræst i stiftet. Heldigvis kunne man fortælle tilsvarende historier fra de andre stifter, provstier og sogne.
På nationalt plan, i Folkekirkens Mellemkirkelig Råd, arbejder vi også intenst med de udfordringer, som flygtningetilstrømningen giver, men især med et langsigtet perspektiv. Vi har netop etableret ”Folkekirkens Asylsamarbejde” som en afdeling under rådet, og her søger vi at inspirere menighederne til at engagere sig i mødet med flygtninge. Der fokuseres her især på fire områder, hvor menighederne har muligheder for at bidrage.
For det første har flygtningene brug for et dansk netværk. De har brug for hjælp til at lære det danske sprog. De har brug for nogen, som vil leje bolig ud til dem. Og så har de brug for muligheden for at komme i praktik. Det kunne være på kirkegårde eller i genbrugsbutikker.
Vi opfordrer til at samarbejde på tværs af sognene og med kirkelige organisationer og kirkesamfund – og derigennem måske fra fælles platforme at samarbejde med kommunerne. Der gøres heldigvis en hel del i kirken for flygtninge, men meget mere kan og skal gøres.
Langt vigtigere end en akademisk diskussion, om hvem der er vor næste, er imidlertid – som Jesus siger i lignelsen om den barmhjertige samaritaner – hvem der vil være næste for den, der lider nød.
Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent.