Mor: Det giver glæde og tryghed, at vores datter er døbt

Tænk, at der kan komme et sprællevende menneske ud af mig, som er vokset ud af to små celler! Vi oplever på flere måder, at vores datters liv og udvikling ligger uden for vores påvirkning, skriver cand.scient.pol. Katrine Schøler Holmgaard

Min datter blev døbt, da hun var tre måneder gammel. Det var min mands og mit valg, at det skulle ske.
 
Da vores datter blev født, talte vi om, hvor tydeligt hendes eksistens for os vidner om, at hendes tilblivelse ikke er tilfældig. Tænk, at der kan komme et sprællevende menneske ud af mig, som er vokset ud af to små celler! Både dengang og nu oplever vi, at vores datters liv og udvikling på mange områder er uden for vores påvirkning og evner. Den følelse oplever mange forældre, tror jeg.

At blive overvældet af livets under, både på en sprudlende glad måde, men til tider også med følelse af afmagt og bekymring. Det er en vigtig ting for mig som menneske, at vi ikke er overladt til os selv, heller ikke i rollen som forældre.

Læs også:Dåben er Guds udstrakte hånd som os syndige mennesker

Med dåben siger vi til Gud: "Vi har fået et barn betroet af dig. Vi vil gøre vores til at være forældre, men vi ved, at vi ikke kan give vores barn alt, hvad hun har behov for. Du er den evige far, hos dig er der ingen begrænsninger, og vi ønsker, at du tager dig af vores barn og giver hende alt det, vi ikke kan give hende, som de mennesker vi er."

Derfor ønskede vi til dåbsgudstjenesten at synge 'Almagts Gud, velsignet vær', for dåben mindede os om, at vi er mennesker, og Gud er Gud.
 
Det giver mig en stor glæde og tryghed, at min datter er døbt og ikke kun er vores barn, men Guds barn. Hendes opvækst er ikke alene i min mands og mine hænder, men den almægtige Gud er med. På sin vis ser jeg dåben som en handling, hvor vi giver det barn tilbage, som vi har fået. Det er én dimension ved dåben, som betyder meget for mig. 
 
Selve dåbens handling i kirken med vandet ser ikke ud af noget og virker lidt 'hokus-pokus', hvis man altså ikke kender den betydning, der ligger bag.
Dåben er et bad, der vasker vores datter ren. Det beskidte i hendes liv, synden, vaskes væk.

Læs også: 9 spørgsmål om dåb

Men dåben er i sin kerne mere radikal end det. Jeg synes, Paulus forklarer det så godt i Romerbrevet kapitel 6, hvor han skriver, at dåben handler om at dø og opstå som et rent menneske sammen med Jesus. Jesus døde på korset for det beskidte i os, brød ud af døden og opstod. Ved at blive døbt, får vores datter del i Jesu opstandelse til det evige liv. På den måde er dåben egentlig en ret dramatisk handling.
 
Det er meget abstrakt at tænke på og svært håndterbart, og det minder mig om, hvad dåben i sagens natur er; en troshandling. Uden tro på dåbens betydning, vil dåben være lidt ubetydelig vandpjask og højtidelige ord tilsat pænt tøj og familietraditioner. Med tro på dåbens betydning handler det om død, redning og evigt liv.

Se også:BILLEDSERIE: Sådan foregår en barnedåb

Det understregede vores præst i samtalen forud for dåben ved at fortælle, at teksten 'Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde' (Første Petersbrev kapitel 1 vers 3) læses både ved dåb og begravelse i kirken. De to begivenheder har stærk sammenhæng.

Som forælder håber jeg på, at vores datter må få troen på den betydning, dåben har, og at hun må lære Gud at kende som sin far, der altid vil være hos hende, og Jesus som sin frelser, der giver evigt liv.

Katrine Schøler Holmgaard er cand.scient.pol.