Hvad var Jesu hemmelighed?

Christian actors play the parts of Joseph and Mary during a re-enactment of a Nativity scene of the birth of ...

Med sit værk om Kristushemmeligheden ville Pave Benedikt den 16 gøre Jesusskikkelsen håndgribelig for moderne mennesker. I forordet til 1. bind skriver paven, at værket er for alle, hvad enten de er troende eller ikke troende, katolikker eller ikke-katolikker. Foto: Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved.

Hvorfor var Jesus noget helt særligt? Valgmenighedspræst og tidligere højskoleforstander Sven Thorgaard ser på Kristi hemmelighed i lyset af tidligere pave Benedikts bog "Jesus af Nazareth"

Moses var en stor profet, mens Jesus var Guds enbårne søn. Moses bragte os Loven, mens Jesus fortolkede den for os. Men hvori består Jesu særlighed? Det har den tidligere pave, Benedikt den 16. skrevet et trebindsværk om. Heri søger han at nærme sig Kristushemmeligheden.

Pave Benedikt den 16. eller Joseph Ratzinger ( f.1927 i Bayern) abdicerede som pave i 2013. Hans trebindsværk om Kristushemmeligheden hedder på dansk ”Jesus af Nazareth” og gennemgår de vigtigste begivenheder på Jesu livsvej, en meditation over de centrale dogmer i den kristne tro og deres betydning for mennesket i dag. 
 
Med dette værk ville han gøre Jesusskikkelsen håndgribelig for moderne mennesker. I forordet til 1. bind skriver paven, at værket er for alle, hvad enten de er troende eller ikke troende, katolikker eller ikke-katolikker. Og han understreger, at bogen ikke er et officielt læredokument.
 
I forordet til 1. bind skriver han: ”Jeg beder kun læseren om den forhåndsvelvilje, uden hvilken der ikke gives nogen forståelse.

Med værket viser Ratzinger os, at troen altid er personlig, og i et sprog, der tager højde for en afkristnet omverden, fastholder han, at den aldrig kan være privat.

Værket er struktureret som Joseph Ratzingers personlige søgen efter ”Herrens ansigt” eller efter den Jesus, som selv skuer Guds ansigt, og som åbenbarer Gud for menneskene. Den lærde pave vil genskabe Jesu sande identitet efter evangelierne, og han understreger samtidigt, at vi ikke skal være bange for at betragte den ”historiske” Jesus gennem troens optik.
 
I bind et kalder Ratzinger sit første kapitel ”Et første blik på Jesu hemmelighed”. Men hvad mener den tidligere pave om denne hemmelighed?

Den starter faktisk med Moses, som vi kender fra historien om udvandringen fra Egypten. Ifølge Anden Mosebog 33.11 talte Moses med Herren ansigt til ansigt. Det hedder: ”Og Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet”.

Fra den samtale får Moses Loven og giver den videre til os, skriver Ratzinger. Han henviser samtidigt til Anden Mosebog 33,18, hvor Moses siger til Gud:” Vis mig dog din herlighed, Herren svarede: Du får ikke lov at se mit ansigt. Du kan se min ryg”. Det vil sige,at der trods alt er en grænse for Moses adgang til Gud.
 
Men i slutningen af Femte Mosebog, 34.10, ser Ratzinger en forjættelse, det vil sige en forudsigelse, af en ny pagtslutning mellem Gud og folket, der er forskellig fra andre bøger i Det Gamle Testamente. Der bliver ikke forjættet om en ny David, men om en ny Moses. Der bliver sagt: ”Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt”.

Ratzinger fortolker den udsigelse som forkyndelse af en ny Moses. ”At der hidtil ikke er kommet en profet som Moses”.

For Ratzinger betegner forudsigelsen fra Femte Mosebog et eskatologisk vendepunkt. Eskatologi betyder læren om de sidste tider, verdens undergang og den yderste dom. Han skriver: ”Israel kan håbe på en ny Moses, hvis kendetegn er, at han taler med Gud ansigt til ansigt som en ven taler med en ven. Hans kendetegn er umiddelbarheden til Gud, så at han kan meddele Guds vilje uforfalsket.” 
 
Hos den nye profet bliver altså det virkeliggjort, som kun gjaldt halvt for Moses. Han lever for Guds åsyn ikke kun som ven, men som søn. Han lever i den inderligste enhed med Faderen.

Den forjættelse kæder Ratzinger sammen medl Johannesevangeliets prolog, Joh. 1,17 f: ”For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud. Den enbårne, som selv er Gud, og som er i faderens favn, han er blevet hans tolk.”
 
Gennem de to tekster mener Ratzinger, at vi kan forstå Jesus, som han møder os i Det Nye Testamente:

”Alt, hvad der bliver berettet om Jesu ord, gerninger, lidelser og herlighed er forankret her,” skriver Ratzinger og gør sluttelig opmærksom på de mange notitser i Det Nye Testamente om, at Jesus trak sig tilbage til bjerget og der bad til faderen, det vil sige talte med faderen og for ham. Ratzinger henviser også til Johs. 5.19ff, hvor det hedder :”Jesus sagde til dem:” Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre. For hvad faderen gør, det samme gør også Sønnen. For faderen elsker sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør”.

For Ratzinger er Sønnens, det vil sige Jesu hemmelighed, at han er åbenbarer af Faderens hemmelighed og at alt, hvad Jesus siger og gør, er Faderens værk.