Hverdagsspiritualitet er en livsform

Kristen hverdagsspiritualitet er først og fremmest en livsform - en måde at leve på, mener dr.theol. Anne Marie Aagaard. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Fromhed midt i hverdagen drejer sig om at lære at se sin omverden som skabt af Gud og sig selv som Guds ven, skriver dr.theol. Anne Marie Aagaard

Kristen hverdagsspiritualitet er først og fremmest en livsform - en måde at leve på.

En sådan livsstil vindes kun ved et sejt træk. Allerede tidligt i kristen historie omtales det som "Fly, vær stille, bed altid". Man kalder det også kristen disciplin.

"Fly". Fast fra janteloven; selvbebrejdelserne; de kun halve sandheder; det utroværdige spin; tilsvining af andre og en afbleget moral.

Hvordan lærer man sådan noget? Ved at turde lade biblens fortællinger om opstandelsens Gud være fortællinger om netop min verden og mit liv. Det kan blive anderledes end det er. Jeg kan gøre en forskel, så naturens og andres liv heles.

Læs biblen. Brug forskellige oversættelser - også den nye på hverdagssprog. Læs. Ikke småbidder, men store afsnit og hele skrifter. Hvad med at sætte en eftermiddag om måneden af til at få bibellæsningens "Jesus-briller" på, så du kan se, hvad verden, de andre og du selv virkelig er?

"Vær stille". Mennesker hører ikke op med at gå i kirke, fordi vi holder op med at tro på Gud, men vi holder op med at tro på opstandelsens Gud, når vi holder op med gudstjeneste. Så lærer vi nemlig ikke Gud at kende og kommer til at forveksle guddom med al slags åndelighed. Uden gudstjeneste lærer vi ikke at sige Jesus, Gud og Far tak for lykken. Lær at sige Gud tak, hver dag, for mindst tre ting. Uden gudstjeneste holder vi op med at lægge døden og al den brutalitet, vi ikke kan gøre noget ved, over på Gud. Gudstjeneste er befrielse fra både tomt overmod (jeg er - hele ugen - min egen lykkes smed) og den lammende fortvivlelse (mennesker er selv i stand til at lade verden gå under og lægge kærligheden øde).

Gudstjeneste og dåb og nadver er nødvendige Guds-gaver for at lære at takke Gud og leve ret som kristen. Tidspunktet søndag kl 10 er der derimod ikke nødvendighed over. "Vær stille for Herren; vent på Ham" (Ps 37,7) - det kan lade sig gøre i hverdagsgudstjenester; på week-end retræter; i natkirke; på spejderlejr og pilgrimsvandringer.

"Bed altid". Det giver kun mening som tilskyndelse til at gøre hele livet til bøn. Hvad det så indebærer, siger Efeserbrevet sådan: "I skal ligne Gud og leve helt og fuldt i kærlighed ligesom Kristus". Vi/jeg skal ligne Gud. Og det er vores/mit ansvar at blive Kristus-lige. Modsætningen dertil er en tilværelse koncentreret om det krævende "selv", der konstant skal bakkes op af ting, beundring og anerkendelse og fyldes af sin egen helt særlige form for åndelighed.

Flygt - fra det, der gør dig mindre end den Guds ikon, du er

Vær stille - lær Gud at kende. Hold ud i tak og lovprisning

Bed altid - kun én ting er nødvendigt: at blive Kristus-lige i kærlighedens syn på verden, de andre og sig selv.

Kilde: www.spiritualitet-kristentro.dk