"I adventstiden venter vi på dommedag!"

Kristendom.dk har spurgt præster fra forskellige kirkelige traditioner: Hvad er dine forventninger i adventstiden? Hvad betyder forestillingen om Jesu genkomst for dig? Mener du, dette aspekt ved adventstiden bliver underbelyst i forkyndelsen?Daniel Nørgaard, der er katolsk præst, svarer:

Jeg skal ikke kunne sige, om jeg ikke har lyttet godt nok efter præsterne, da jeg selv sad nede i kirkebænkene under messerne, men det var først, da jeg selv begyndte at læse til præst, at jeg opdagede det: Adventstiden er en periode, hvor man ser frem til dommedag!

Denne opdagelse var for mig på ingen måde uhyggelig, men gav anledning til stor glæde.

Katolikkerne deler advent op i to
Den katolske Kirkes liturgi lægger op til, at man deler adventstiden i to perioder. Første periode går fra 1. søndag i advent til og med d. 16. december, mens den anden periode går over de sidste otte dage op til jul.

I den første periode fokuserer man på Kristi genkomst, mens man i oktaven op til jul fokuserer på Jesu første komme. Dette afspejles af bønnerne under de forskellige dages messer, og er særligt tydeligt i de læsninger fra Kirkefædrene, som præster og andre interesserede læser under den daglige tidebøn.

Velsignet være han, som kommer
Således kan man 1. søndag i advent under læsningernes tidebøn læse en katekese af Kyril af Jerusalem (biskop fra det 4. århundrede), som på en gribende måde forklarer de to dimensioner af adventstiden:

Man kan sige, at i vor Herre Jesus Kristus er næsten alle begivenheder dobbelte. Dobbelt er hans fødsel: én af Gud Fader, forud for alle tider, den anden, den menneskelige fødsel af en jomfru, i tidens fylde.

To er også hans neddykninger i historien. Den første gang kom han på en stille og skjult måde, som dug på græsset. En anden gang vil han komme i fremtiden i herlighed og klarhed foran alles øjne. Under sit første komme blev han svøbt i klæder og lagt i en stald; under sit andet komme vil han klæde sig i lyset som i en kappe. Under sit første komme accepterede han korset uden at afvise vanæren; under sit andet komme vil han træde frem ekskorteret af engleskarer og han vil være opfyldt af herlighed.

Lad os derfor ikke begrænse os selv ved at meditere over hans første komme, men lad os leve i forventningen om det andet. Og fordi vi under hans første komme har udbrudt: Velsignet være han, som kommer i Herrens navn (Matt 21,9), så lad den samme lovprisning lyde under hans andet komme. Således vil vi sammen med englene drage Herren i møde og i tilbedelse synge: Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.

Vi skal leve i håbet
Det er jo sådan med de forskellige tider og fester i kirkeåret, at de skal få os til at fokusere bedre på de vigtige aspekter af Jesu liv og kristenlivet. Kristenlivet er at bekende troen på Guds søn, der blev menneske og som døde og opstod for os, men det er også at se fremad mod den tid, der venter.

Vi kristne skal, samtidig med at vi forsøger at forbedre livet her på jorden, leve i håbet om Kristus, der kommer tilbage for at sammenfatte alt i sig.

Derfor nyder jeg i adventstiden at se fremad mod Herrens andet komme, og forsøger at brede noget af den indstilling til at vare hele året.

Daniel Nørgaard er katolsk præst og panelist ved kristendom.dk.