Synspunkt

"Menneskelivet er fra først til sidst at være på vej"

Menneskelivet er fra først til sidst at være på vej, skriver teolog og forfatter Johannes Værge. Foto: Leif Tuxen

I Guds lys heles vi. Det lys, der skjult virker nu, hvor der er menneskelighed, tilgivelse, heling, det lys, vil på en særlig måde møde os i vores død og i opstandelsen, skriver forfatter og teolog Johannes Værge

At blive frelst er at blive sandt menneske. Mennesket er skabt i Guds billede, skabt med den høje bestemmelse, at gudsbilledet skal træde frem, befries for dets tildækninger.

Kristus er Guds levende billede. Mennesket er skabt til Kristus. Menneskets høje mål er ligedannelse med Kristus. Menneskets dybe natur er Kristus. Men der er så meget, der formørker, forvrider, tildækker. Derfor er der dom, mødet med det Kristus-lys, der afslører det usande, kalder det sande frem, helbreder barmhjertigt.

I mødet med dommen: Meget at angre, smertefuldt at skulle igennem. Og dog er dommen det, vi må ønske. Det, som forvrider, skal dømmes bort. Dommen skal udrense det, der har skabt afstand til Gud og mellem os indbyrdes. Da genoprettes vi, forløses til at være det, vi er skabt til, hver især og i fællesskab.

Menneskelivet er fra først til sidst at være på vej. I glimt, i små ryk, skjult eller synligt, sker der forløsninger, vækst - vi lærer af vore erfaringer - men der er også tilbagefald. Fuldendelsen venter i Guds rige, i opstandelsen.

En dag, fortælles det, blev Jesus lysende, mens nogle disciple var sammen med ham på et bjerg. Det var ikke et jordisk lys, i Jesus var der et lys af en anden verden. Det var det lys, der helbredte syge, blinde, døve, satte lamme i bevægelse, løftede foragtede ind i fællesskabet, barmhjertigt oprejste fortabte og overvandt døden.

Det er det lys, der skjult virker nu, hvor der er menneskelighed, tilgivelse, heling. Det er det lys, som på særlig måde vil møde os i vores død og i opstandelsen.

Jesus brugte billeder på Guds rige, den forløste virkelighed: Stort bryllup, en fest, hvor alle trygles om at være med, retfærdige og uretfærdige, gode og onde, de små er størst, de sidste først. Det er ikke vores regler, der gælder, men Guds. Her i Guds lys heles vi, her heles vores fællesskab. Dét er frelse.

Johannes Værge
Forfatter og pensioneret sognepræst 
Se Johannes Værges hjemmeside:
www.johannesvaerge.dk