"I praksis er store bededag gået af brug som helligdag"

Regeringen kan afskaffe fridage, ikke hellige dage. Hvilke dage den kristne menighed i Danmark vil holde hellige, bestemmer den selv, skriver tidligere sognepræst Peter Grarup

Det forlyder, at man vil afskaffe store bededag og endnu en helligdag.
Jeg har blandt andet set 2. pinsedag nævnt. At afskaffe helligdage for at gavne samfundets økonomi er ikke noget nyt påhit. Det gjorde Struense med helligdagsreformen i 1770. Der røg en del andre bededage samt blandt andre Helligtrekongersdag, 3. juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Nu skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til "arbejde og nyttig gerning."

Hvad skal man mene om det? Ja før man mener noget om afskaffelsen, må man vel mene noget om dagene selv som helligdage.

Store bededag og 2. Pinsedag er uaktuelle

Om store bededag kan man på Dansk Historisk Fællesråds hjemmeside læse, at Store Bededag blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686 –. (Den) blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags 'verdslig forfængelighed.'"

Store bededag er altså indført ved lov for 326 år siden og kan derfor også afskaffes ved lov. Og når man ser på ovenstående beskrivelse og på, hvad der rent faktisk foregår i kirkerne på denne dag, eller ikke foregår - må man sige, at Store bededag i virkeligheden stort set er afskaffet som helligdag. Men den lever videre som fridag.

På Bibelselskabets hjemmeside står:

"2. pinsedag har ikke som sådan noget selvstændigt indhold. For alle de tre store højtider, jul, påske og pinse gælder det, at de er for store til én dag."

Det lyder udmærket, men det er der i virkeligheden ikke ret mange, der mener. Hvis de gjorde det, ville der ikke blive aflyst så mange gudstjenester på disse dage. Sandheden er, at også 2. Pinsedag stort set er gået af brug som helligdag. Men den er da en dejlig fridag.

Der er forskel på helligdage og fridage

Vi kan lige så godt være åbne og ærlige omkring dette her. Det drejer sig stort set ikke om helligdage, men om fridage. Og antallet af fridage har ikke noget som helst at gøre med danskernes forhold til kirke og kristendom. Det forhold afgøres suverænt og i stilhed af hver enkelt dansker.

Regeringen kan afskaffe fridage, ikke hellige dage. Hvilke dage den kristne menighed i Danmark vil holde hellige, blandt andet ved at samles i kirkerne - er ikke noget regeringen bestemmer. Det bestemmer menighederne. Men det kan jo være, at de (få), der synes, at det er vigtigt at komme i kirke på store bededag og 2. Pinsedag, må vænne sig til at holde gudstjeneste efter arbejdstids ophør. Og det gør såmænd ikke så meget.

Har vi så overhovedet brug for helligdage? Ja, det har vi.

Søndage er livsvigtige

Vi har brug for den vigtigste helligdag af dem alle: Søndagen. Den tilbagevendende fejring af Jesu opstandelse og nærvær i verden, som søndagens gudstjeneste er, er livsvigtig for troen. Og naturligvis har vi brug for de store festdage, der minder os om Jesu liv og frelsens historie.

Vi har også brug for fridage, men det er noget andet, og diskussionen bliver forloren og forløjet, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at være præcise med ordene: Er det faktisk hellige dage, eller er det fridage, der foreslås afskaffet?

Peter Grarup
Tidligere sognepræst, pilgrimsleder og panelist på kristendom.dk