IKON-formand: Den sårbare dialogkultur er stadig nødvendig

I weekenden fejrer dialogforeningen IKON 20-års jubilæum. I den forbindelse reflekterer nuværende formand, Louise Buch Viftrup, over religionsdialogens og IKONs udvikling

Kirkens ekspansion på den sydlige halvkugle, krigen mod terror, karikaturkrisen og Anders Breivik har ændret vores verdensanskuelse.

Kirkens monopol-agtige status er blevet rokket, og i samme åndedrag er synet på og mødet med alle de mennesker, der tror på noget andet end Jesus Kristus gået ind i en ny epoke.

Der er med andre ord løbet meget vand i åen, siden omkring 100 dybt engagerede mennesker stiftede den kirkelige dialogforening IKON i 1992 for nu 20 år siden.

Det startede med en cigarkasseøkonomi, men ud over økonomien mindede det meget lidt om en cigarkasse. En broget, ungdommelig, sprudlende og dedikeret gruppe af mennesker i et stærkt fællesskab, der havde en fælles mission, var grundlaget for det, der har ført IKON frem til i dag.

LÆS OGSÅ:Vi bliver nødt til at søge religionsdialogen

Ligeværdig dialog med andre troende var nyt
Som andengenerations ikonit (frivillig i IKON) har jeg gennem årene hørt mange vilde, skæve og skønne historier om IKONs første pioner år. Om det stærke sammenhold efter det svære brud med Dialogcentret, om de udfordrende ekskursioner til Guds Børn, om Vestens Unges storhedstid med mange volontører i Asien og frivillige i Danmark og meget meget mere.

Det hele har altid i mine ører lydt meget imponerende og samtidig meget skævt og skønt. Tilgangen til mødet med dem, der er anderledes, tror jeg, var meget unik i sin tid. Det at gå ind i en ligeværdig dialog med anderledes troende var altså ikke særlig normalt, snarere lidt mærkeligt. Der var i hvert fald ikke mange andre kirkelige kræfter, der gik ind på denne bane. Men det kom senere.

Islam sætter nye betingelser for dialogen
Dialog kommer på alles læber i årene efter IKONs 10 års jubilæum. Islams indtog i danskernes og verdenssamfundets bevidsthed åbner manges øjne for nødvendigheden af dialog. Og det sætter nye betingelser for dialogen.

Vi flytter til Det Økumenisk Center i Aarhus Nord, laver projektpile og arbejder med den anerkendende tilgang og får mange nye samarbejdspartnere i kirkelige såvelsom muslimske og andre ikke-kristne miljøer.

Store samarbejdsprojekter lanceres: DialogDag, hvor flere kirkelige foreninger indbyder til en dag med læring af dialogiske redskaber; Dialogue in Diversity, som er et ambitiøst kristent-muslimsk samarbejde mellem danske og libanesiske unge partnere i kølvandet på tegningekrisen; Bydialog, som også involverer kommune og boligforening, har success med at skabe dialoger mellem almindelige mennesker i en provinsby; Dialogpiloterne, som er en ny uddannelse i dialog og Talk the Talk, som samler unge muslimer og kristne i et fælles seminar.

LÆS OGSÅ:Migrantpræst: Læs bøger om Vestens forhold til islam

IKON bliver ved med at udbyde studierejser, også rejser, der er skabt i fællesskab mellem kristne og ikke-kristne, som f.eks. en studierejse til Leicester med den muslimske ungdomsorganisation, Muslimer i Dialog, og Interreligiøs pilgrimsrejse i samarbejde med Center for Levende Visdom og Danmission.

Venskaber er opstået på tværs af tro og mange bånd er knyttet til alle mulige miljøer. IKON er stadig skæv og nogen ser os stadig som lidt mærkelige, men noget har ændret sig.

IKON gør mærkelige ting
Når IKON ind i mellem er blevet anset for at være mærkelige, så er det fordi foreningens medlemmer har gjort og gør mærkelige ting i forhold til det, der er normen indenfor kirkens traditionelle arbejde. IKON eksponerer sine medlemmer for de andre religioner i sammenhænge, hvor de ofte er på udebane:

IKON sender volontører på månedlange ophold i Asien, besøger helsemesser, deltager i holistiske sommerfestivaler, skaber langvarige venskaber mellem unge kristne og muslimer og meget mere. Det kan være lidt skræmmende eller provokerende og føre til både anfægtelser og dybe livtag med ens egen tro. Men det gør også, at man bliver rørt som mennesker og alle de fine akademiske og teoretiske diskussioner om 'de andre' får en gang for alle et andet grundlag, nemlig de personlige erfaringer.

LÆS OGSÅ: Reinkarnation er håbløst!

Mens IKON aldrig har været en stor forening, men meget stabilt har ligget på omkring 3-400 medlemmer, så er mange tidligere og nuværende ikonitter nu ansat rundt omkring i dansk kirkeliv og stærkt repræsenteret i instanser, der arbejder med dialog.

Og det peger måske på IKONs allerstørste betydning gennem sin 20 års eksistens: At det har været et sted, hvor unge, voksne mennesker har gjort sig dybe erfaringer med religionsdialog.

Her er kirkeligt engagerede mennesker blevet uddannet i, hvordan kirken kan være kirke i en globaliseret og multi-religiøs virkelighed.

IKON har aldrig været en organisation med én eller flere eksperter, der kan udtale sig autoritativt om det hele, men af frivillige, der hjulpet af ansatte har ønsket at lære andre religioner at kende.

IKONs eksperimenterende kultur er nødvendig
IKONs rolle er i dag en helt anden end dengang, vejen for dialogarbejdet skulle banes i dansk kirkeliv. IKON er langt fra en 'lonely rider' længere, hvilket i høj grad var tilfældet i begyndelsen. Der er flere andre kompetente parter på dialogbanen, og det er vi rigtig glade for i IKON. Det betyder også, at vi ikke længere er så mærkelige i IKON.

Skal vi lukke og sige 'mission completed'? Eller har vi stadig en rolle at spille? I de sidste år er spørgsmålene blevet stillet. Men der er noget i IKON, som ikke vil dø. Der er en enorm stærk frivilligkultur. Der er en enestående dialogkultur, hvor forståelsen for den andens tvivl, sårbarhed, skævhed og værdi vægtes højt - også internt.

LÆS OGSÅ:Kirken skelner stadig mellem tro og overtro

Der er en eksperimenterende kultur, hvor vi anerkender, at vi som mennesker hele tiden er i bevægelse, og at vi derfor må prøve nye grænser af. Der er en forståelse af, at vi i dette grænseland kan finde mening og værdi.

Og jeg er overbevist om, at der også i fremtiden vil være brug for en eksperimenterende, erfaringsorienteret og åben tilgang til mødet med de andre religioner for et dansk kirkeliv, der endnu kun står i begyndelsen af en historisk omvæltende periode, hvor forholdet til de andre religioner og livstydninger hele tiden udfordres.

Louise Buch Viftrup er formand for IKON, cand. theol. og projektleder.