"Ikoner kan være en stor hjælp i bønnen"

Ikoner er billeder, der forestiller Bibelens personer. Billedet er malet med en række særlige teknikker og under bøn. Her ses et maleri af treenigheden fra den russiske maler Andrei Rublevs hånd. Foto: Wikimedia Commons

Ikoner er bønsbilleder. De bliver til under bøn, og de betragtes under bøn; ikoner og bøn hører altså uløseligt sammen, skriver sognepræst Mette Ladefoged

Hvad er der med de dér ikoner? Hvorfor virker de så dragende på os? Det er bemærkelsesværdigt, hvordan ikonerne, der jo ellers traditionelt hører hjemme ovre østpå i de ortodokse kirker, har gået deres sejrsgang i den vestlige verden især inden for de sidste 20-30 år.

I Danmark er vi som så ofte lidt forbeholdne; men i landene hele vejen rundt om os, i Norge, Sverige, Tyskland, England, er det snart mere reglen end undtagelsen, at lutherske, anglikanske og romersk-katolske kirker har anskaffet sig en eller flere ikoner.

LÆS OGSÅ: Forskellene mellem Øst- og Vestkirken

Hvorfor denne interesse i Vestkirkerne for Østkirkens ikoner? Kan det have noget at gøre med, at ikonerne tiltaler os? Det tror jeg og vel at mærke i begge betydninger af ordet! Ikonerne tiltaler os, behager os med deres gennemført harmoniske opbygning og farvesætning; men de taler også til os: De fortæller den kristne kirkes historie, de beretter om liv levet i tro, de hænger dér på væggen og minder os om, at også vi skal bede.

Hvis bønnen mangler, er det ikke et ikon
Ikoner er billeder, der forestiller personer eller begivenheder fra Bibel- og kirkehistorien.

LÆS OGSÅ: Kopter skriver ikoner

De klassiske ikoner er udført på træplader med en række særlige teknikker og under bøn; men et hvilket som helst billede med et passende motiv kan for så vidt regnes for en fuldgyldig ikon, forudsat at det indgår i en kristen bønspraksis. Og omvendt kan et billede nok så meget ligne en ikon, være fremstillet med brug af alle de klassiske teknikker og alle de rigtige materialer; men det er ikke en ikon i egentlig forstand, hvis bønnen mangler.

Ikoner er bønsbilleder. De bliver til under bøn, og de betragtes under bøn; ikoner og bøn hører altså uløseligt sammen. Ikke sådan at forstå, at ikoner er en nødvendighed for at kunne bede; men jeg vil vove den påstand, at de kan være en stor hjælp.

En ikon er som et anker
At bede er at henvende sig til Gud, og det kan vi selvfølgelig sagtens gøre hver for sig; men der er en stærk tradition i kristendommen for, at vi (også) gør det sammen. Og med ikonerne er man ikke alene med sin bøn; for man beder vel at mærke ikke til  ikonerne eller til de mennesker, som de forestiller; man beder sammen  med dem! I og med ikonerne bliver al bøn altså på en måde til fællesbøn.

Og så giver de os et anker i tid og rum. Når man inddrager ikoner i sit bønsliv, inddrager man samtidig hele den kristne kirkes historie og tradition. På samme måde, som vi gerne omgiver os med billeder af vore nære og kære - måske står de på skænken eller hænger på væggen, måske ligger der et fotografi af ungerne i ens pung - sådan omgiver vi os i og med ikonerne med vores kirkelige familie, med de mennesker, som har levet i troen før os og som derfor kan være forbilleder for vores bestræbelser på at leve i den her og nu.

Prøv alt, hold fast ved det gode!
Selv om ikonerne som nævnt er blevet mere almindelige i den vestlige verden, så omgås vi dem endnu ikke med den samme naturlige selvfølgelighed som folk i den ortodokse verden gør, men det kan vi jo komme til! Og det kunne måske løsne lidt op for et og andet.

LÆS OGSÅ: Kristendom.dk's tema om ikoner

Noget firkantet kan man sige, at vi her i den vestlige verden og dermed også i de vestlige kirker, helst vil have en fornuftig forklaring på alting, og at vi er meget individualistiske. Det kan være rigtig godt i mange sammenhænge, men på det spirituelle område kunne vi med fordel lære en anden tilgang til livet af de ortodokse og deres ikoner, for her er det snarere værdier som skønhed, sandhed og samhørighed, der er i fokus.

Paulus giver et sted i et af sine breve et rigtigt godt råd, som lyder: Prøv alt, hold fast ved det gode! (1. Thes. 5,21) så hvad med at lade det her med ikonerne komme an på en prøve?

Mette Ladefoged er sognepræst. Hun holder, sammen med maleren Knud Larn, en workshop om forholdet mellem ikoner og bøn i forbindelse med Danske Kirkedage i Aalborg. Det sker fredag 10. maj i Ansgar Kirkes krypt klokken 13.30-15.00.