"Indre Mission bidrager til den kirkelige mangfoldighed"

Godt, at I er i folkekirken. Men lad være med at fokusere så meget på forskellen mellem de bibeltro på den ene side og de fleste på den anden, lyder sognepræst Jens Kvists fødselsdagshilsen til Indre Mission

Hvad mener du, Indre Mission bidrager med i kirkelivet i Danmark?

Indre Missions holdning er ikke min, men bare det, at bevægelsen har en holdning, gør den til en væsentlig del af folkekirken, som ville være fattigere uden Indre Mission. Dens bidrag til kirkelivet i Danmark er ikke sådan til at pege på. Men man kunne i hvert fald nævne, at bevægelsen i høj grad bidrager til den kirkelige mangfoldighed.

Mener du, den aldrende fødselar lider af alderdomstegn, eller har bevægelsen formået at holde sig ung og aktiv?

Når man bliver gammel, vil der uvægerligt vise sig nogle alderdomstegn, og det gælder også Indre Mission. Således er det ikke nemt at forstå, at bevægelsen stadigvæk fastholder sin modstand mod kvindelige præster, til trods for, at kvinder i over 60 år har haft adgang til at søge præsteembede.

Der er stadigvæk også præster med tilknytning til Indre Mission, der nægter at være med ved ordination af kvinder, fordi de i givet fald vil være nødt til at trykke dem i hånden. Men det er nu nok mere de præster, der også har tilknytning til Luthersk Missionsforening.

Uanset hvad: En sådan modstand virker både antikveret og museal, et tomt slag i luften. Dog har man rykket sig lidt, idet man nu fra hovedbestyrelsens side har givet tilladelse til, at medlemmerne lokalt gerne må invitere kvindelige præster som talere i deres missionshuse, som der bliver færre og færre af.

Derimod har man vist ikke rykket sig en tøddel, hvad angår vielse af fraskilte. Det har vi ikke mandat til, lyder det typiske argument, senest fra en af præsterne ved en for tiden meget omtalt kirke i Kolding.

En københavnsk modepræst (ikke med rødder i Indre Mission, så vidt jeg ved) har udtalt, at løftet til døden os skiller er så tungt, at vi slet ikke kan håndtere det. Dermed siger han, ifølge præsten fra Kolding, det samme som farisæerne: Når ikke vi kan følge Guds bud, må Gud følge vores. Må vi lige være her? Har vi som præster overhovedet mandat til at vie folk, fraskilte eller ej?

Har du et godt råd til Indre Mission vedrørende de udfordringer, de står i i dag?

Skal jeg give et godt råd til Indre Mission (som de garanteret ikke retter sig efter), må det være noget i retning af:

Lad være med at fokusere så meget på forskellen mellem de bibeltro på den ene side og de fleste på den anden!

Vi læser alle Biblen med de øjne, vi nu engang har fået, og vi tolker alle det, vi læser. Og der er også noget, vi finder mere væsentligt end andet.

Det gælder også evangelisterne selv. Hverken Markus eller Johannes siger et ord om jomfrufødslen, hvorimod det ville være utænkeligt, om de tav om påskemorgen. Og hvilken såkaldt bibeltro præst retter sig efter påbudet i Moseloven om, at homoseksuelle skal stenes til døde?

A propos det sidste: Indre Mission går alt for meget op i spørgsmålet om en eventuel kirkelig velsignelse af homoseksuelle. Da det i givet fald vil stå enhver præst frit for, om han vil sige ja eller nej til en sådan handling (sådan som det jo er tilfældet med vielse af fraskilte i dag), har jeg meget svært ved at se det store problem!

Med dette ønskes Indre Mission hjerteligt tillykke med dagen. Godt, at I er i folkekirken. Som jeg ofte har sagt: En kirke bestående af lutter grundtvigianere ville være præcis lige så kedelig som en kirke kun med missionsfolk!