"Kristne indvandrere kan blive folkekirkens redning"

I 500 år er kristne taget på pilgrimsrejser for at se Jesu ligklæde i den tyske by Trier. Klædet, der på tysk er kendt under betegnelsen ”Heiliger Rock” (hellig kjole), vakte i sin tid stor vrede hos Luther. Nu har den katolske biskop Stephan Ackermann indbudt Tysklands protestanter til at deltage i valfarter til byens domkirke, hvor klædet udstilles fra den 13. april til den 13. maj. – Arkivfoto. Foto: Sonny Munk Carlsen/ Denmark

Kirken skal vise, at dåben har betydning og samtidigt åbne sig mod kristne indvandrere, hvis medlemstallet ikke skal blive ved med at falde, skriver indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh

Den kristne dåb har en meget dybere betydning, end vi fejlagtigt har fået en tendens til at gøre det til. Dåb i kristendom har både en teologisk og samfundsmæssig betydning, som kræver en grundig og saglig undervisning i kirken og fra præsternes side. Dåb må aldrig være blot en kulturelt tømt demonstrationsceremoni.

Dåb er Guds gave og pagt med os mennesker og menneskets svar på den dobbelte pagt, både med sin Herre og sine medmennesker i kirkens fællesskab. Jeg tror, at kirken kan opleve flere dåb, hvis man gør den til en rummelig kirke med et stærkt og troværdigt fundament. Rummelighed uden et fundament og substans er lig med tomhed, og tomhed vil altid ende med meningsløshed og ligegyldighed.

LÆS OGSÅ: Folkekirken er presset på dåbstallet

Folkekirken skal bryde sin monoetnicitet
Desuden bør folkekirken bryde nogle af sine gamle mønstre og åbne døren op for de nye venner, der er kommet hertil og ønsker at være en del af kirken. Over 40 procent af de indvandrere, der får lov til at komme ind i Danmark, er indvandrere med kristen baggrund. Derudover er der mange ikke-kristne nydanskere med muslimsk baggrund, der er åbne for at lytte til evangeliet, og som ønsker at konvertere til kristendommen.

Alene i missionsbevægelsen Church of Love har vi til dags dato haft over 600 muslimer, der er konverteret og i dag lever et godt og aktivt kristent liv. Folkekirken må bryde sin monoetnicitet og lægge op til en rummelighed, der handler om multietnicitet i stedet for en rummelighed, der handler om, at alle inklusive imamerne er velkomne til at deltage i nadveren uden at tro på, at Jesus er Kristus!

LÆS OGSÅ: Sognepræst: Vi skal arbejde for at få udmeldte tilbage i folkekirken

Kirkens rummelighed må handle om, at Guds hus er for alle folkeslag, men ikke alle mulig forskellige antikristne ideologier. I dette missionsarbejde har vi brug for det omvendte Ali Baba. Muslimer er ikke længere skikkelser i eventyrhistorierne som den om Ali Baba med sine fyrretyve røvere i byen Bagdad. Nu findes Ali Baba i døgneren nede på hjørnet af gaden, eller din lokale grønthandler med de solmodne appelsiner.

Nye islamiske krav såsom bederum i skolerne og på arbejdspladser, indførelsen af sharialoven i vores retssystem, store og iøjnefaldende moskebyggerier finansieret af Iran og Saudi-Arabien er blot nogle af de mange eksempler, der viser, at vort samfund er under pres og forandring. Med andre ord - alt dette indikerer en ny æra med nye udfordringer, ikke blot for samfundet alene, men også, hvis ikke endnu mere, for kristne og kirken.

De nye kristne i Danmark er en ressource, kirken skal udnytte
Danmark har igennem en lang årrække specialiseret sig i at outsource forkyndelse af evangeliet til primært muslimske lande i form af mission. Til dette formål har kirken investeret og unægteligt brugt mange penge på udrustning af sine missionærer i lande, som af forskellige årsager ikke er åbne for mission.

Det vil sige, at barrieren ofte har været større end frugten, idet det fremmede sprog, kultur og almen dannelse på missionsmarken har været forskellig fra missionærens. En overvindelse eller en bedre forståelse af missionsmarkens normer kræver normalt en masse tid og ressourcer. Alt sammen noget, der kan spares, hvis missionæren selv stammer fra missionsmarken!

Her har vi brug for den omvendte Ali Baba og flere af hans slags, som er blevet omvendt ved Guds kærlige ord. Han kan nå dem, fordi han forstår dem. Han kan være iblandt dem, fordi han er dem! Og omvendt, lytter de til ham, fordi de har tillid til ham. For dem er han ikke engang den mørke fremmed med det grove skæg, men blot Ali Baba med et nyt budskab.

Her bliver frugten større og barriererne mindre, og dog ikke desto mindre stadig udfordrende, idet Ali Baba godt nok besidder den nødvendige knowhow, men ej de nødvendige midler i modsætning til den gamle missionær, der nærmest havde uendeligt med midler, men alt for lidt knowhow.

LÆS OGSÅ: Marie Krarup: Afkristning medfører ensomhed og splittelse

Konklusionen må være, at den tidligere fremmede Ali Baba med det grove skæg og det nye hjerte skal have opbakning og hjælp, således at han i samarbejde med kirken og de gamle missionærer i samfundets integrationsarbejde kan nå de resterende fyrretyve røvere.

Derfor har kirken brug for at insource missionen, da missionsmarken ikke længere kun hører hjemme i Langbortistan, men lige uden for vores dør. Må Gud bevare Danmark.

Massoud Fouroozandeh er indvandrerpræst i Odense

Foto: Privatfoto