Synspunkt

Jeg er ikke Charlie, men jeg tror på frygtløshedens sejr

Da terroristerne truede sig vej ind på Charlie Hebdo-redaktionen, gjorde de det stik modsatte af, hvad Jesus sagde til sine disciple, de skulle gøre. De ønskede ikke fred over det hus, de gik ind i. Tværtimod spredte de død, ufred, frygt, rædsel, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl. Foto: Soren Kjeldgaard

Jeg kan ikke sige, jeg er Charlie. For jeg er ikke enig med satiretegnerne, og jeg sætter ikke livet på spil, som de gør. Men jeg tror på deres kamp mod frygten. Jesus beder os jo gøre netop det, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl

”Salam Aleikum”. Sådan lød hilsenen ofte, når jeg for 15-20 år siden rejste rundt i Mellemøsten og blev budt indenfor i hjem efter hjem. Muslimske som kristne.

”Fred være med dig”, var den almindelige hilsen, ofte efterfulgt af en forsikring om at vi som mennesker – som muslimer og kristne – var brødre og søstre og havde samme Gud, samme ophav og samme kilde til kærlighed og fred. Jeg syntes, det lød smukt, og jeg lærte mig det almindelige svar ”Wa aleikum Salam”, ”Og fred være med dig”.

Siden har freden forladt mange af de hjem, jeg besøgte. Krig og terror har hjemsøgt Syrien, Israel-Palæstina og andre lande i regionen.
Også i Europa har terror, frygt og had sprængt sig ind i vores hverdag, senest med terrorangrebet i Paris.

Læs også: "Muslimer bør ignorere Charlie Hebdos tegning" 

”Det er godt, at du ikke skriver sådan noget, mor”, lød reaktionen fra min otteårige datter, da jeg dagen efter terrordrabene på Charlie Hebdo-medarbejderne forsøgte at forklare hende, hvad der var sket, og hvad der kunne være baggrunden for det. ”Ja, du behøver ikke at være bange for, at der er nogen, der vil skyde mig på den måde,” sagde jeg.

Og det er sådan set sandt, tror jeg. Risikoen er lille. Det vil jeg gerne have, min datter er klar over. Men jeg følte mig kaldet til at tilføje noget: ”Det skal ikke være sådan, at man frygter for sit liv, fordi man skriver eller tegner. Jeg håber, jeg er modig nok til at skrive det, jeg oplever som vigtigt og sandt, selv om det en dag kan blive farligt for mig. Eller selv om det ikke er populært,” tilføjede jeg. Det talte vi lidt videre om, og så sendte jeg hende af sted i skole.

Bagefter slog jeg op i Bibelen og læste udsendelsestalen i Matthæusevangeliets kapitel 10. Jesus giver sine disciple magt over urene ånder og sender dem så ud for at prædike om Himmerigets komme og for at helbrede syge, opvække døde, drive dæmoner ud. Han siger også: ”I har fået det for intet, giv det for intet”. Og han siger:” Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det”.

Læs også: Katolikker splittet over Charlie Hebdo

Det kan lyde enkelt og banalt. Men Jesus vidste, det ikke var let. Han kendte til disciplenes frygt, og han advarede dem om, de ville møde modstand og forfølgelse. At de skulle være parate til at lide, som han havde lidt.

Men samtidig indgød han dem mod. Han bad dem se det, de ville komme til at opleve, i lyset af det godes kamp mod det onde.

Om forfølgerne sagde han til sine disciple: ”Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene.”

Da terroristerne truede sig vej ind på Charlie Hebdo-redaktionen, gjorde de det stik modsatte af, hvad Jesus sagde til sine disciple, de skulle gøre. De ønskede ikke fred over det hus, de gik ind i. Tværtimod spredte de død, ufred, frygt, rædsel.

Det er ikke svært at forstå, hvis de efterladte har lyst til at svare igen med samme midler. Hvis de ønsker hævn. Hvis de lader sig styre af frygt og vrede og had. Derfor har det også gjort stort indtryk på mig at se nogle af de overlevende journalister og tegnere fra Charlie Hebdo blive interviewet efterfølgende. De har virket fattede, stålsatte, men ikke hadefulde.

Læs også: Ytringsfriheden efter Charlie Hebdo

Jeg forstår ikke altid den måde, de vælger at udtrykke sig på i ord og tegninger. Jeg tror ikke, at den måde, de bruger satiren på, nødvendigvis er med til at holde dialogen, debatten og (selv)kritikken åben. Men jeg har dyb respekt for deres mod og deres vilje til at holde fast i det, de oplever som vigtigt og sandt.

Jeg håber, jeg selv vil være i stand til at gøre det samme. Jeg håber, jeg kan holde fast i det mod, Jesus indgød sine disciple, og i de ord, han gentager mange gange: ’Frygt ikke!’

Det kan lyde umuligt. At møde ufred med fred, at møde forfølgelse og trusler uden frygt. At tale i lyset og prædike på tagene. Charlie Hebdo-folkene gør det. Lad os andre slutte op om dem.

Og lad os også gøre det ved at blive ved at gøre det, Jesus befaler os: at elske vores fjender. At ønske fred over de huse, vi træder ind i.

Malene Fenger-Grøndahl er forfatter og journalist