Jeg forstår godt, Indre Mission har fået nok

Det er for mig trist og tidstypisk, at Indre Mission nu går med til at danne frimenigheder, skriver lektor, dr. phil. Hans Hauge. Foto: PETER ELMHOLT

Min far var præst og tilknyttet Indre Mission. Han lagde altid stærkt vægt på at sige Kirkelig Forening for Indre Mission. I Hirtshals var der dengang i 1960erne også dem der mente, at bedemøder i misssionshuset var bedre end gudstjenesten eller nok (nu har min PC sat en rød streg under bedemøder og missionshus. Det er ukendte ord for den).

Det er i høj grad missionsfolk, der har holdt folkekirken oppe ved trofast at møde op til søndagens gudstjenester.

Det er for mig trist og tidstypisk, at Indre Mission nu går med til at danne frimenigheder. Man kan ganske vist sige, at det har grundtvigianere altid gjort. Men de gør det ikke mere. Det behøver de ikke, fordi de har fået så megen magt i folkekirken.

Indre Mission er med i en rød bølge
Det er trist, fordi jeg gerne ser folkekirken bevaret i den form, som den har nu, hvor Folketinget er dens synode. Det er den bedste måde at forhindre præster i - uden at være folkevalgte - at føre politik.

På den anden side er Indre Mission tidstypiske og minder forbavsende om flertallet af de danske folkekirkepræster, hvoraf mange også ønsker folkekirken ophævet eller stat og kirke adskilt. Flertallet stemmer på venstrefløjspartier, der alle vil adskille stat og kirke, for eksempel SF og De Radikale. Indre Mission er altså med i en rød bølge.

Hvor har folkekirkens præster eller bisperne været henne, nu hvor Aarhus Universet har nedlagt Det Teologiske Fakultet og gjort teologi til en del af Tværkulturelle Studier? Dyb tavshed. Hvem gavner denne nedlæggelse? Hvem nyder godt af kirkefolkets tavshed? Menighedsfakultetet.

Missionsfolkene er blevet trætte af hån
Når dette er sagt, kan jeg jo på en måde godt forstå, at de unge missionsfolk er blevet trætte af folkekirken. De bliver vi andre altså også ret tit. Ikke af ordningen, men af præsternes meninger om dette og hint.

Missionsfolk har man altid kunnet tale forhånende om, og det gør mange præster endnu. Det kan være, at missionsfolket har fået nok. Det er det, jeg godt kan forstå.

Jeg kan så her berette, at på universitetet i Århus vil man allerhelst af med alle teologer. Mine humanistiske kollegaer betragter teologer dem alle som langt værre end fiskerne hos Hans Kirk. De ønsker dem så langt bort som muligt. Det som statsteologerne altid har sagt om dem fra Menighedsfakultetet, siger de andre nu om teologerne. Med andre ord er teologerne universitetets missionsfolk.

Jeg forstår altså godt, hvis Indre Mission er trætte af at blive gjort grin med på grund af deres teologi eller over at blive kaldt fundamentalister.

Alliér jer med Tidehverv!
Jeg forstår ikke, at Indre Mission ikke allierer sig med Tidehverv og forsvarer folkekirken med næb og klør mod kulturradikale og kulturradikale præstemedløbere, der læser Politiken og lader menighedsrådet betale for Kristeligt Dagblad. Den gamle fjende, grundtvigianerne, er faktisk forsvundet og er blevet til et Forum.

Indre Missions samfund kæmpede om sjælene mod Kirkeligt Samfund. Nu har Kirkeligt Samfund smidt det kirkelige ud, og sandelig om ikke Indre Mission er dumme nok til at efterabe dem. Det er synd og skam.

Hans Hauge er lektor, dr.phil og panelist ved religion.dk.