"Jeg tænker med taknemmelighed på de afdøde"

Ved allehelgen tænker jeg med taknemmelighed på alle dem, der har været med til at skabe den verden, som blev min, kendte som ukendte, skriver Kirsten Nielsen. Foto: Lene Ebbensgaard

I min barndoms landsbykirke blev alle navnene på de døde læst op ved allehelgen, fortæller teologiprofessor Kirsten Nielsen

Kristendom.dk har spurgt panelisterne: Er der en person, du særligt mindes, når det bliver allehelgen - og hvorfor?

Teologiprofessor Kirsten Nielsen svarer:

I landsbyen, hvor jeg voksede op, læste præsten navnene på årets døde ved Alle Helgens-gudstjenesten. Her var der ingen forskel på folk. Og her kom familierne til årets døde, uanset om de var hyppige kirkegængere eller ej.

Derfor tænker jeg heller ikke på ét bestemt menneske ved Alle Helgen, men tænker med taknemmelighed på alle dem, der har været med til at skabe den verden, som blev min, kendte som ukendte.