Min religiøse rejseoplevelse

"Jeg tog visheden om Guds kærlighed med hjem fra Sevilla"

Mange af byens gader er spærret af for biltrafik, så de lange processioner kan passere igennem. De fleste optog varer mange timer, ofte omkring et halvt døgn, og går en nøje fastlagt rute fra ’hjemkirken’ til katedralen og tilbage igen, skriver Malene Fenger-Grøndahl Foto: Malene Fenger-Grøndahl

Guds tilgivelse er større end mine fejl og mangler. Det står klart for mig den nat i Sevilla, skriver journalist Malene Fenger-Grøndahl om påskefejringen i Sevilla

”Shhh…” en kvinde, der står lige bag min datter og mig, tysser på et ungt par, hvis hviskende samtale ofte går over i fnisen. Hun har tårer i øjnene, kan jeg se i lyset fra den mobiltelefon, som en yngre mand holder op i strakt arm for at filme processionen.

Vi står midt i en menneskeflok, der er så tæt, at det får mig til at tænke på de stramt rullede cigarer, som Sevilla var berømt for i gamle dage. Det var på den tid, hvor der blev fragtet både tobaksblade og slaver til Sevillas havn, og hvor sigøjnerkvinderne sad i den store fabrik, som i dag er omdannet til universitet, og rullede cigarer dag ud og dag ind.

Figurerne er kostbare skatte for de troende
Vi er taget til hertil for at opleve påskeprocessionerne, som er kendt som nogle af den katolske verdens største og mest spektakulære.

Når jeg har Sevilla som mål for vores påskerejse, er det en kombination af billige flybilletter, mulighed for at få noget forårssol og så et ønske om at se de processioner, jeg har læst om for mange år siden. Der findes dusinvis af dem i Sevilla. Hver af dem udgår fra en sognekirke og vender tilbage dertil efter at have været rundt i byen og en tur inde i katedralen.

LÆS OGSÅ: Fejrer alle kristne påske samtidig?

Optogenes centrum er de store skulpturer af Jesus på korset og Jomfru Maria, som kirkerne ejer. Figurer, som i nogle tilfælde er mange hundrede år gamle og mange penge værd. Desuden knytter der sig beretninger om mirakler til mange af dem.

De er kostbare skatte for de troende, og sigøjnermusikere og kirkesangere har komponeret hymner til dem, som synges, når de bæres gennem gaderne både nat og dag.

I mørket lyder små udbrud af glæde
Vi har lejet os ind på et værelse ganske tæt på en af de kirker, hvis Kristusfigur er blandt byens ældste og mest berømte.

Processionen, som følger den gennem byens gader og tilbage igen, består af hundredvis af mænd, kvinder og børn, som bærer karakteristiske ordensdragter i sort og hvidt. De fleste bærer også på lange kerter, som lyser op i mørket, da processionen vender tilbage til kirken påskenat.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er påsken den vigtigste højtid?

Jeg har på forhånd været spændt på, om jeg kommer til at opleve processionerne som et kulørt karneval uden alvor og dybde. Og nu står jeg der så. Påskenat. Min datter og jeg står i mængden sammen med tusindvis af andre. De fleste er lokale, men der er også ”religiøse turister” som os selv, både fra andre dele af byen, fra andre dele af Spanien og enkelte fra andre lande.

Nogle står i andægtig stilhed; andre småsnakker, tysser på deres børn eller tager selfies med mobilen. Men de fleste bliver stille, da processionen når sit højdepunkt, og Kristus- og Mariafigurerne dukker frem i mørket, båret frem på smukt dekorerede platforme, som der må mange mænd til at bære.

Alt lys bliver slukket i vinduerne i kvarteret, og fra balkoner og fra folk på gaden lyder små udbrud af glæde og rørelse.

Vished om Guds kærlighed kom til mig i glimt
Lysene i mørket er tegn på opstandelsen – den største begivenhed i Guds historie med os – og et tegn på hans utrolige kærlighed til os. Det slår mig, mens vi står der i mørket, som oplyses i glimt af de levende lys, at Guds kærlighed omfavner os, præcis som vi er, hver og en af os. Han kender og elsker os med vores svaghed og fejl. Med vores selvoptagethed og glemsomhed og manglende ærbødighed over for livets mirakel.

Det er det glimt af vished om Guds kærlighed, der gør størst indtryk på mig under hele påskeugen i Sevilla. Mangfoldigheden af mennesker, som stod samlet der, alle som én omsluttet af Guds kærlighed.

Hver gang jeg ikke formår at møde andre mennesker med den respekt, de fortjener, korsfæster jeg Jesus igen. Men Guds tilgivelse er større end mine fejl og mangler. Det står klart for mig den nat i Sevilla. Det er der påskeglæde i. Og den glæde tog jeg med hjem.

Malene Fenger-Grøndahl er journalist, forfatter og foredragsholder.

I påskeugen, også kaldet den hellige uge, Semana Santa på spansk, er der fest, folkelighed, religiøs alvor og lange traditioner i spil i det sydlige Spanien, ikke mindst i Sevilla. I løbet af ugen mindes påskens begivenheder med processioner og optog, der går gennem gaderne. Centrum for hvert optog er Kristus- og Maria-statuer, som ofte er adskillige hundrede år gamle, forklarer Malene Fenger-Grøndahl. Foto: Malene Fenger-Grøndahl
I processionerne deltager medlemmer af de særlige broderskaber, som er knyttet til mange af byens kirker. Traditionelt har medlemskab af sammenslutningerne og deltagelse i processionerne været forbeholdt mænd, men i dag deltager børn og kvinder også i de fleste af processionerne, forklarer Malene Fenger-Grøndahl. Foto: Malene Fenger-Grøndahl