Jesu lidelse er kærlighedens vilkår i verden

Lidelsen viser den virkeligt grimme side af vores menneskelige natur - den viser, hvordan vi behandlede kærligheden, skriver valgmenighedspræst Nana Hauge i første del af kristendom.dk's serie om Jesu lidelse som optakt til opstandelsen

At Jesus led fysisk anskueliggør at Gud i Ham viste sig som et sandt menneske med alt hvad det indebærer. At Jesus led betyder også, at Gud viser sig for os under sin modsætning.

Hvis vi ikke vil kende ham som sådan, kender vi ham slet ikke. Den almægtige Gud er altså den samme som det fattige barn i krybben og den slagne mand - det er det særlige ved kristendommen.

Det kan man ikke deducere eller filosofere sig frem til, for det er en tåbelighed og en forargelse for verden. Derfor skal vi høre det igen og igen. (1 kor 1,18ff)

LÆS OGSÅ
: Den ydmygende henrettelse

Kristendom handler ikke om, hvad "vi kan få ud af det"
Jeg bryder mig ikke om tale om Jesu menneskevordelse på en instrumental måde, hvor vi fokuserer på, hvad Jesu lidelse kan give os i dag. Kristendom handler ikke om, hvad vi kan få ud af det. Det handler ikke om, at vi kan sove roligt eller blive mere harmoniske eller mærke en særlig stemning.

Kristendom handler om, at vi skal frygte, elske og forlade os på Gud og vide, at vi er under ansvar. Kristendommen viser i den forstand mennesket væk fra sig selv.

Desuden er troen ikke vores egen, men Jesu Kristi tro. Vi har den kun fordi Kristus beder for os: ....jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. (Luk ).

Jesu lidelse viser, hvordan vi mennesker kan behandle kærligheden
Lidelsen ophøjes ikke til noget smukt i historien om Jesus tværtimod viser Jesu lidelse den virkeligt grimme side af vores menneskelige natur. Den viser, hvordan vi behandlede kærligheden. Han kom til sine egne, som vi læser i Johannesevangeliet - men hans egne tog ikke i mod ham.

Jesu lidelse fortæller os, at sådan er godheden og kærlighedens vilkår i verden. Han kunne have slået igen. Han kunne have steget ned fra korset. Men det gjorde han ikke. For han elskede verden og kærlighedens sprog er altid afmagtens sprog, for kærligheden kan og vil ikke tvinge.

LÆS OGSÅ
: Blodet og livet forlod langsomt den korsfæstede

Til gengæld er der heller ikke noget der kan tvinge kærligheden. Lige meget, hvor meget vi afviser Gud kan vi ikke tvinge ham til ikke at elske os ligesom ingen magt i verden kan tvinge os til ikke at elske det menneske vi elsker - og derfor er kærligheden den stærkeste magt i verden.

Jeg ved ikke om det er smukt i hvert fald viser det os, at kærlighed kan være stærkere end døden. Jesus elskede støvet så meget, at han ville gøre alt for at holde det i live. På den måde kan man selvfølgelig godt sige, at lidelsen har et formål eller en mening.

Nana Hauge er valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg og panelist ved kristendom.dk