"Julen bør fejres i fællesskab"

Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at ligge under for ensomheden og forladtheden, så den suger os ned i smerte og opgivelse, skriver studenterpræst Jens Munk Foto: Privatfoto

Lad os skabe fællesskaber, hvor vi er sammen om at ville livet, lyset og glæden, så ensomheden, forladtheden og døden ikke får det sidste ord, skriver studenterpræst Jens Munk

Som panelist på kristendom.dk er jeg blevet bedt om at skrive noget om den ensomhed, som nogle mennesker oplever her i juletiden.
Det vil jeg også gerne.

Jeg arbejder som studenterpræst ved Aarhus Universitet, og min primære opgave her er at have samtaler med studerende om eksistentielle temaer og konflikter. Samtalerne kommer af og til ind på ensomhed - nogle gange også i forbindelse med juletiden.

Unge mennesker er modige
Noget af det, der slår mig, når et ungt menneske kommer ind og vil tale om sin ensomhed, er, hvor modigt og modent det er. I stedet for at ligge under for ensomhed og forladthed, så at opsøge for eksempel en præst for at tale om, hvad ensomheden går ud på; hvad der kan gøres ved den, og hvordan det kan lade sig gøre at komme ud af den. Det er en kæmpe styrke.

Og her er vi fremme ved noget centralt ved det syn, jeg har fået på ensomhed.

Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at ligge under for ensomheden og forladtheden, så den suger os ned i smerte og opgivelse. Lad ikke ensomheden trække os ind i tomheden, men lad os handle os ud af den.

Ensomhed er et grundvilkår
For jeg tror, at alle mennesker er oppe imod ensomheden. Ensomhed er, ligesom død og sygdom, et grundvilkår i tilværelsen. Ensomheden er noget, vi alle kommer til at stifte bekendtskab med i vort liv, for den er en følgesvend, som altid vil være der.

Om ikke andet så frygten for ensomhed, frygten for at blive ladt tilbage, at blive forladt. Ja, og det er også muligt at være ensom midt iblandt en masse andre.

At forstå til bunds, at ensomhed er et grundvilkår, det er centralt, for det gør, at vi kan slutte os sammen i grupper, i menigheder, i samfund og være solidariske med hinanden om ikke at lade ensomheden få overtaget og tage livslysten fra os.

Lad glæden få magten
Vi står altså mellem det, der på den ene side ødelægger og nedbryder livet, for eksempel ensomhed og forladthed, og så på den anden side alt det, der opretholder livet, som Gud har villet det, nemlig troen, håbet, glæden og fællesskabet.

Det er vigtigt, at vi som menighed går ind i den opgave og bekæmper ensomheden i vort sogn, og i stedet lader håbet og glæden få magt - så godt vi nu kan, og så langt kræfterne rækker.

I Studentermenigheden i Aarhus arrangerer vi en jul for de studerende, der af den ene eller anden årsag ikke har noget sted at fejre den, og for dem, der bare gerne vil være med til at fejre julen på en anden måde.

Vi er i år i Møllevangskirken og starter med at gå til julegudstjeneste, derefter trækker vi ned i sognegården, og her er der oplæsning af Dickens, pakkeleg, god mad fra Lisager, masser af musik og sang samt glad samvær på tværs af kulturer og sprog.

Da jeg sidst var med til det, var der 40 studerende fra 10 forskellige lande; der var masser af sang, musik og spændende samtaler på tværs af verdens grænser og skel. Der var mennesker fra Peru, Kina, USA, Aalborg, Bulgarien og mange andre steder. Vi samles og prøver at udleve en lille del af julens budskab denne aften.

Julen handler om fællesskab
For hvad er det, der er julens kerne? Julens kerne er Jesus. Med hans fødsel er et afgørende oprør kommet ind i verden. Et oprør mod alt det, der nedbryder livet og tager glæden og livsglæden ud af livet.

Lad os slutte os sammen med Jesus i det oprør. Lad os bekæmpe alt det, der dræber livet. Lad os skabe fællesskaber, hvor vi er sammen om at ville livet, lyset og glæden, så ensomheden, forladtheden og døden ikke får det sidste ord.

Studenterpræst og psykoterapeut

Hvis du mangler et sted at holde jul, kan du holde jul i Studentermenigheden. Du kan tilmelde dig på studenterpraest@au.dk eller høre nærmere på tlf 60202640.