Julen er hjerternes tid - eller hvad?

Som præst kan man godt have en grundangst for at pine livet ud af julebudskabet i december. Men det holder, også i de knuste hjerters tid, skriver sognepræst Julie Bjørklund Rebel

Julen er hjerternes fest og lige så fortærsket en kliché det er, lige så sandt er det. Men Julen er også de knuste hjerters tid. Tiden, hvor alle dem, der ikke er plads til i vores samfund, træder ud af skyggerne og beder om at få en skilling eller tag over hovedet i nattekulden.

Det er forventningens tid, forberedelsernes tid, familieopgørenes tid. Det er tiden, hvor alle vore ønsker og håb om, at denne Jul må blive noget særligt, kommer op til overfladen. I år vil projekt lykkelig Jul lykkes.

Og måske søger vi tilbage efter en Jul som var engang, barndommens Jul, den første Jul som forældre, den sidste Jul med ens elskede. Fortiden, nutiden og fremtidens Jul.

Julen kræver mentalt tilløb
Alt dette er Julen, og mere til, og som præst tager man en ekstra dyb indånding og et stort mentalt tilløb, når december nærmer sig. Julen er planlagt måneder i forvejen, og december er årets travleste måned i kirken. Julens budskab og tjenester fylder fra november til første januar. Vi byder ind til et overflødighedshorn af forskelligartede gudstjenester, musikalske andagter og koncerter.

Alle generationer er repræsenteret, og i Vallensbæk også mere end 14 nationaliteter, når dagplejebørn, vuggestuer og børnehaver, skoler, minikonfirmander, børnefamilier, de unge, de midaldrende og ældre, bydes indenfor for at få forkyndt budskabet om det lille Jesus barn i krybben.

Og præsten leverer også ud af huset og besøger med kirken på ryggen, plejehjem, idrætscentre og forsamlingshuse, musikskolekoncerter, bankospil og juletræsfester, - alt det som også hører Julen til.
Det er en tid, som bærer meget glæde i sig selv og afføder guldkorn fra børnene, som i kirkens rum bliver små filosoffer og vismænd, når de hører eller ser juleevangeliet udfoldet.

Det går sjældent, som præsten prædiker
Men det er også en tid, som tærer på præsten og det overskud, man selv skal skabe Jul med for de mennesker, der er én allernærmest. Familien derhjemme står ofte i anden række, hvad enten man vil det eller ej. Og jeg må indrømme, at jeg efter nogle år som præst syntes, at mit overskud til Jul i privaten, og min indre nisse, havde det skidt.

Derfor havde jeg i år besluttet, at jeg skulle prioritere min egen juleglæde, for man har mere at dele ud af, hvis man også husker at få sig selv med. Så fra midten af november klippede og klistrede børnene og jeg engle til den helt store guldmedalje, og første søndag i advent var præstegården pyntet op efter alle kunstens regler.

Jeg var determineret, i år skulle decembers julestress ikke sætte dagsordenen i hjemmet. Men nok så mange engle og den rette kulisse, så var det alligevel igennem mit arbejde - til en af de mange gudstjenester, som vi allerede er igennem - at det for alvor gik op for mig, hvad Jul er. Det gik op for mig, hvad Julens budskab og kirkens rum kan gøre ved os mennesker.

Julen er hjerternes fest!
Efter en dejlig børnegudstjeneste, hvor vi havde haft luciapiger, barnedåb og juleevangeliet, var der juleklip, gløgg og æbleskiver.

Da vi skal til at pakke sammen, kommer en kvinde hen til mig med et smukt julekort, hun har lavet. Det skal du have, siger hun. Tak for i dag. Jeg takkede for det smukke kort, men det var først, da hun var gået, at jeg så, at der var skrevet på bagsiden; Det, jeg ønskede mest til Jul, var fred og omsorg. Det fik jeg i dag. Tak for en dejlig dag.

Jeg blev stille og rørt, og det lille kort gav fylde til Julens budskab, som man som præst godt kan have en grundangst for at pine livet ud af. Det trak vand i øjnene og varmede helt ind i sjælen og fyldte mit bæger med juleglæde, mange år ud i fremtiden.

Uden barnet i Bethlehem bliver julen en tom kulisse
Med det kort i tankerne, kan jeg roligt svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at forkynde Jul i 2010. Julen, som kom ind i verden i det lille barn fra Bethlehem for over 2000 år siden. Det giver mening, for det er meningen med Julen, - uden det budskab er Julen en tom kulisse, hvor der ikke er plads til knuste hjerter, bristede forventninger, brudte familier og sorg.

Jeg tror, at vi til en hver tid har brug for at høre om, hvordan håbet og freden fødes ind i vores verden, dengang, nu og hver gang ordene lyder. Det bliver aldrig uaktuelt, for Julen er hjerternes fest - alle hjerters fest.

Julie Bjørklund Rebel er sognepræst i Vallensbæk Pastorat.