- Julen handler om mennesket

Det er mennesket, det kommer an på, uanset race, køn, religion og politisk anskuelse. Vor Herre indså dette for to tusind år siden, og det har han haft meget besvær af siden da; men han er som bekendt ret så tålmodig, mener biskop Kjeld Holm. - Foto: Foto: Peter Kristensen

Det er ikke kun Jesus, der har fødselsdag i december, det har FNs menneskerettigheds-erklæring også. Begge begivenheder minder os om menneskets værdi, reflekterer biskop Kjeld Holm

Når vi i tænder julelysene på træet i stuen på selve juleaften, tænker jeg også lidt på en anden fødselsdag, men det er jeg nok stort set ene om. Den aften er der jo så meget andet at tænke på og fornøje sig over.

Ikke desto mindre kunne vi godt sige til hinanden, at det i aften er fjorten dage siden, vi kunne fejre noget andet end vor hygge, vore gaver og sikkert også vor selvtilstrækkelighed. Nemlig FNs deklaration om menneskerettighederne, der den 10. december fyldte 61 år.

Jo, men hvorfor tænke på det - igen? Det har da i hvert fald ikke noget med julen at gøre! Men det er netop, hvad det har! Det vil sige, julens budskab begribeligvis.

Den i virkeligheden underlige beretning om et barns fødsel i en stald udenfor Betlehem. En totalt ligegyldig deltalje i det, der også dengang var det storpolitiske magtspil. Et underligt indbrud i en verden, der faktisk på dette tidspunkt havde opnået en helt uhørt stabilitet.

Jesus blev født i en velfærdsstat
Kejser Augustus herskede, og det gjorde han godt. Det var lykkedes ham at få samlet den splidagtige og enorme kolos, som Romerriget var, under et effektivt lederskab. Selv om han i realiteten var enehersker, var han nemlig også god til at foregive, at dem, der traditionelt havde haft noget at sige, stadig havde det.

Og hans rige blomstrede i de år. Der kom retssikkerhed i en anden grad, end man havde kendt det førhen. Augustus fik ud fra den tids forudsætninger faktisk skabt lidt af en velfærdsstat.

Menneskelivet fik ny status, da Gud blev menneske
Men fordi man har det godt, kan man godt være glemt, som det enkelte menneske. Eller de var kun til som borgere i et verdensrige, ikke mindre og ikke mere. Det er ind i den sammenhæng, julens beretning også skal forstås. For her fortælles der ikke om en borger, men om et menneske.

Eller om den Gud, der var hævet over dagligdagen og dermed også Romerrigets problemer, men som pludselig fik den mærkelige ide, at han ville være menneske. At han ville give menneskelivet en status, som det aldrig havde haft forud. Give det en betydning og en mening, givet med selve det menneskelige, og ikke i kraft af noget andet. Lade det stikke nok så meget i afmagten, men dog er den mere værd end al verdens magt.

Julen er menneskets fødsel; ikke et eller andet menneskes fødsel, men netop menneskets fødsel, siger Johannes Sløk i en af sine bøger.

Menneskerettighedserklæringen i lyset af julen
Det er en tankegang, der ofte er gået i glemmebogen, også i kirken. Men uden at kunne udforske til bunds den historie, der førte frem til, at man nedskrev for 61 år siden, at et menneske var af enestående betydning blot i kraft af sin menneskelighed, og uden at skulle psykologisere de personer, der skrev erklæringerne ned, så var det altså, som om de skrev på baggrund af julens fortælling og dens erfaring.

Det er nok fra min side en uhyre naiv tankegang. Men jeg bliver ved mit. Menneskerettighederne var den sene, altfor sene, virkning af julens budskab. Et stykke praktisk virkningshistorie.

Det er mennesket, det kommer an på
Når jeg finder det så vigtigt at fastholde menneskerettighederne og lidt fejre deklarationens fødselsdag, er det, fordi jeg mener, at de udtrykker den kendsgerning, at mennesket her omsider har opdaget sig selv og har accepteret, at det er mennesket, det kommer an på, uanset race, køn, religion og politisk anskuelse.

Vor Herre indså dette for to tusind år siden, og det har han haft meget besvær af siden da; men han er som bekendt ret så tålmodig.

Under alle omstændigheder bør vi kunne indse, hvad julen rettelig handler om. Måske vi også kunne blive lidt tankefulde tillige, og for en kort stund glemme alt om julemænd, nisser og flæskesteg.

Kjeld Holm er biskop i Århus Stift.