"Julen i Danmark er en parodi"

Før jul og påske er der i den ortodokse kirke tradition for at faste i 40 dage. Fasten består først og fremmest i, at de troende lever lidt mere beskedent end ellers. Fastereglen er, at man som udgangspunkt undgår kød og andre animalske produkter, alkohol og olivenolie. På særlige festdage under fasten er olie og alkohol tilladt, og undertiden også fisk.

Fasten handler ikke kun om mad, men om at man i det hele taget lever mere stille og indadvendt for til gengæld at give mere af sig selv til bøn og andagt.

At fasten også har været en tradition i Danmark vidner fastelavn og Mortensaften om. Begge fester ligger umiddelbart før 40-dages fasten indledes, og er folkelige optakter til fasten. I den romerske kirke blev fasten på et tidspunkt indskrænket til en 28-dages faste de fire adventsuger.

Fasten er som en rejse
Fasten har til formål at forberede os på det store under, hvor Kristus fødes i kødet og Gud viser sig for os. De 40 dage opfattes som en rejse til den store begivenhed, og når man rejser, tager man som bekendt ikke mere med end højst nødvendigt.

Under rejsen slipper vi vores verdslige behov og lidenskaber. Afsavnet minder os om rejsens mål, men det minder os også om, at Kristus blev født i den største armod, at Jomfru Maria var en fattig pige i udkants-Galilæa, at det var fårehyrder, der midt om natten kom og tilbad Kristus - og at det er sværere for en rig at komme ind i Guds rige end for en kamel at komme igennem et nåleøje.

Derfor er almisse også et led i fasten. Ikke at man skal være nærig udenfor fasten, men det man sparer på kosten ved at leve beskedent, kan man give til dem, der mangler. Også til dem på gaden der tigger, for også Josef og Maria tryglede om hjælp, men blev afvist.

Vi søger at lette os for de verdslige byrder, og rejser os for at tage imod Gud, der kommer os i møde. Vi gør det stille og uset, ikke fordi vi er flove, men for ikke at friste vores lyst til selvhøjtidelighed. Bliver fromheden ydre, er den til større skade end gavn.

Jul i Danmark er en parodi
Men hvordan kan det så være, at julen for de fleste mennesker nærmest har karakter af det modsatte? Traditionen er blevet, at man starter med and mortensaften og slutter med and juleaften, og indimellem kommer ingen faste - men et overdådigt forbrugs- og ædeorgie, overtrumfet af julefrokoster, hvor man drikker om kap og har sex med kollegerne. Og bagefter lader man op til et sidste brag nytårsaften.

Den verdslige jul stopper, når kirkens jul begynder! Julemorgen bryder de troende fasten og først da fester de, og festen varer 12 dage frem til Helligtrekongersdag. Hvad skete der lige i Danmark, siden traditionen degenerede til at blive en parodi?

Juleevangeliet er et jordskælv
Ja, svaret kan vel ikke være andet, end at der er en voldsom kraft, der ønsker at overdøve julens budskab: at Gud sendte sin Søn for at frelse verden. Budskabet skal med vold og magt druknes i sød musik, god mad, glimmer og færdiglavet hygge, og efterhånden har danskerne fået så store maver, at det bliver sværere og sværere for dem at passere det berømte nåleøje.

Men Gud elsker os og kalder os, uanset om vi faster eller ej, og det er aldrig for sent at lyde Hans kald. Juleevangeliet er ikke bare en sød historie, men et jordskælv, der skal ryste os.

Kristian Larsen er cand.scient.pol, ortodoks kristen og panelist ved kristendom.dk.