Synspunkt

Juleprædiken: Derfor er det så væsentligt, at der "ikke var plads til dem i herberget"

I Juleevangeliet hører vi om Josef og Marias rejse, der fører dem til Betlehem, hvor Josef skal indskrives som så mange andre, skriver sognepræst Martin Herbst. Billedet er fra en teaterforestilling i Nazaret i Israel, hvor Jesu fødsel bliver dramatiseret. Foto: Ariel Schalit/AP

Hvorfor står i Juleevangeliet, at der ikke var plads til Josef og Maria i herberget? Var de ildeset på grund af lav social status, er det blot en objektiv konstatering, eller er der en anden evangelisk pointe? Sognepræst Martin Herbst giver her sit bud

Ifølge kristendommen er livet er en rejse. På denne rejse bliver man ofte ført af kræfter, man ikke selv er herre over. Man kan så let komme på afveje, miste orienteringen og måske blive helt lost.

I Juleevangeliet hører vi om Josef og Marias rejse, der fører dem til Betlehem, hvor Josef skal indskrives som så mange andre. Mens de er der, begynder Marias veer. Det er et spørgsmål om liv og død. Og så står der: ”Der var ikke plads til dem i herberget.” Det er tydeligt, at evangelisten tillægger udsagnet en særlig betydning. Men hvordan skal det forstås?

Her er der forskellige muligheder. For det første kan man udlægge udsagnet om den manglende plads som en objektiv kendsgerning. Det kunne meget vel harmonere med de historiske omstændigheder under datidens folketælling. Der har været et rend af den anden verden i Betlehem i de dage. For alle, der kom fra byen, skulle indskrives. Det var kejserens befaling, og den kunne ingen sidde overhørig. Man kan levende forestille sig, at hver en kro, bolig og herberg var optaget. Måske har Josef og Maria til og med overladt deres egen plads i et herberg til et ægtepar, der var mere trængende, fordi de var handicappede eller syge. Hvem ved?

Der foreligger dog også en anden mulighed, der er mere tankevækkende. Når der står, at der ikke var plads til dem i herberget, kan det udlægges som en tilkendegivelse af verdens umenneskelighed. Med andre ord, at der var plads i herberget, men ikke til Josef og Maria. De andre kunne sagtens have rykket sig tættere sammen, men valgte ikke at gøre det. Hvorfor? Måske skyldtes det økonomiske årsager. Hvis Josef og Maria havde haft penge nok, skulle man nok kunne finde plads til dem. Sådan er det altid. Men de var fattige.

Måske skyldtes afvisningen moralske overvejelser, fordi rygtet om Josefs tvivlsomme faderskab til barnet i Marias mave var nået til Betlehem før dem. I så fald var der vægtige grunde til at sige: "Desværre, alt optaget, bedre held lidt længere nede ad vejen."

Der findes dog en tredje mulighed. Meningen er, at det der sker den nat, Jesus bliver født, er så stort, at det slet ikke kan rummes i en menneskeskabt bygning. Altså skriver Lukas, at der ikke var plads i herberget. Om så hele herberget havde stået tomt, havde der ikke været plads til Jesusbarnets fødsel. Om man så havde ryddet alle herberger i miles omkreds, havde der ikke været plads nok. Om så kejser Augustus havde tømt sit mægtige palads for mennesker og møblement ville det stadig være for lille til det, der skete julenat.

For det, der sker julenat, overskrider alle grænser, nedlægger alle mure og destruerer enhver barriere. Julenat kommer Gud ind i verden. Hvilket herberg, hvilket Hilton hotel, hvilket palads kan rumme det? Det er det, Lukas prøver at fortælle os. Hvad der sker, er så stort, at intet skabt af menneskehånd kan rumme det, og dog er det virkelighed. Gud er i vores liv. Gud er i verden. Gud er her.

Spørgsmålet er, om vi vil gøre plads til det i vore hjerter. Det opfordrer Juleevangeliet os til. Også selvom vore hjerter ikke er de reneste. Men også dette hører med til denne klassikers budskab: Gud er så stor, at han ikke kan rummes i noget palads, men hans storhed bevirker, at han finder plads i et menneskes hjerte.

Det budskab kan hverken rummes i en objektiv, videnskabelig forklaringsmodel, eller i en negativ, smålig tankegang. Men det menneskelige hjerte kan godt rumme det. Når det sker, får vi øjnene op for det største af alt. Så kan vi næsten høre englene synge. Så forstår vi, hvad der er rejsens mål, og at vi er kommet i mål med Josef og Maria og alle de andre.

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Martin Herbst
Sognepræst, ekstern lektor og forfatter