"Katolikker beder først og fremmest til Gud"

Men hvis vi tror, at de afdøde allerede er forenede med Gud, så kan man have lyst til at bede dem frembære ens ønsker til ham, skriver katolsk præst Daniel Nørgaard

Hvad betyder bønnen for en katolik? Det kan være svært for protestanter at forstå den katolske tradition med at bede til helgener, jomfru Maria og bede dem gå i forbøn. Læs katolsk præst Daniel Nørgaards svar:

Bøn er at være i kontakt med Gud, dvs. at henvende sig til ham og at åbne sig for ham. Det er misforstået, hvis man tror, at katolikker først og fremmest beder til helgener og Jomfru Maria. Når jeg beder, er det næsten altid direkte til Gud. Det er ham, der er centrum for al tilbedelse og taksigelse, og det er ham, jeg henvender mig til for at få hjælp.

Når vi også involverer helgener i vores bøn, er det som udtryk for, at Kirken også består af dem, der er gået forud for os. Mange katolikker har nogle helgener, som vi virkelig beundrer, fordi vi måske kan identificere os med noget af det, de har gennemlevet, eller som vi forsøger at efterligne. Dem kan man henvende sig til med bøn om forbøn for os.

Mange taler jo også med afdøde
Det er min erfaring at mange mennesker (deriblandt også protestanter) taler med nogle afdøde, som de har særligt kær. Det kan være bedstemoderen, der lærte én at bede, eller den afdøde ægtefælle, som man stadig har brug for at dele tanker og følelser med.

Hvis vi tror, at de allerede er forenede med Gud, så kan man have lyst til at bede dem henvende sig til ham og frembære ens ønsker. Det er faktisk det, der er hele tanken med at bede til en helgen. Vi beder dem bede for os, ligesom vi også kan bede medlemmerne i vores menighed om at bede for os.

Blandt helgenerne har Jomfru Maria en særlig plads, fordi hun i alt har gjort Guds vilje og aldrig har adskilt sig fra ham. Hende beder mange til ved hjælp af bønnen Hil dig, Maria, som er den væsentlige del af rosenkransen.

Jeg var omgivet af en familie af åndelige giganter
Jeg prøver at konkludere: Når vi katolikker beder, er det aller oftest som en direkte henvendelse til Gud. For mig er bønnen et redskab til at blive stadigt mere forenet med Gud, en vej til at lade ham mig omdanne til at ligne hans Søn.

Når jeg beder, kan det være takkebønner, bønner om hjælp og styrke eller meditation. Det er også ofte gennem de liturgiske bønner, som Kirken har givet os, som f.eks. messen og tidebønnerne.

Det tidspunkt, hvor jeg har erfaret involveringen af helgener i bønnen aller stærkest, var under gudstjenesten for min præstevielse. Der ligger præstekandidaten udstrakt på gulvet, mens hele menigheden beder om helgenernes forbønner. Jeg havde selv sammensat det litani af helgener, som blev brugt. Der var i alt 101 helgener, som blev sunget højt, og når deres navn blev nævnt af kantoren svarede menigheden syngende med ordene Bed for os.

Det var som at være omgivet af en familie af åndelige giganter. Profeter fra Det Gamle Testamente, apostle, vigtige kirkefædre, martyrer og ivrige sjælesørgere blev påkaldt for at være med til at bede for mig. Jeg græd, så rørt var jeg, og jeg følte mig styrket ved bevidstheden om at være medlem af de helliges samfund.

Daniel Nørgaard er katolsk præst og panelist ved kristendom.dk.