Kend din kirkehistorie: Da en stille munk kristnede de vilde vikinger

Den franske munk Ansgar kom til Danmark i år 826. Da Ansgar døde efter 40 års flittigt og stilfærdigt virke, var der grundlagt små menigheder i Slesvig og Ribe, skriver Kurt E. Larsen, der er lektor kirke- og missionshistorie på menighedsfakultetet i Aarhus. Foto: Iris

I 965 erklærede Harald Blåtand, at Danmark var kristent, men det startede med en stilfærdig fransk munk, der ikke lod sig afskrække af vikingerne, skriver kirkehistoriker Kurt E. Larsen

I 826 blev Ansgar gjort til missionær i Danmark. Det var ingen let opgave blandt de vilde vikinger, der netop i de år hærgede London og Paris.

En stille munks vigtige virke
Ansgar fik først ikke lov til at komme ind i landet. Siden vandt han ved sin stilfærdige færd den danske konges tillid og fik lov til at prædike, bygge en kirke, holde gudstjeneste og døbe dem, der selv ønskede det. Og så blev de første danskere døbt.

Da Ansgar døde efter 40 års flittigt og stilfærdigt virke, var der grundlagt små menigheder i Slesvig og Ribe. Siden kom flere nye kristne til, og i 965 erklærede Harald Blåtand, at alle danerne nu var blevet gjort kristne. Harald Blåtand tog æren, men det startede med en stilfærdig fransk munk, der ikke lod sig afskrække af vikingerne.

LÆS OGSÅ: Ansgar - Nordens apostel

I 1700-tallet var Danmark for længst et kristent land, men de fleste havde vist glemt betydningen af den kristne tro. Da opstod i Tyskland en vækkelse, der ville gøre troen levende igen.

Fra denne Brødremenighed sendte man to udsendinge til Danmark. De gik hele vejen fra Sydtyskland og havde slidt deres sko op, inden de kom til Danmark. Men de vidnede for blandt andet kongefamilien, og det bar frugt, så mennesker kom til levende kristen tro.

Brødremenigheden fik siden Christiansfeld som et center for deres missionsarbejde. Her ud fra fornyede de troslivet og menighedslivet mange steder i landet. I Skjern i Vestjylland fik Brødremenigheden et andet holdepunkt. Her byggede de i 1785 det, der nok var Danmarks første missionshus, og det stod til 1846.

LÆS OGSÅ: Brødremenigheden

På grund af Brødremenighedens forarbejde blev denne vestjyske by præget meget af Luthersk Missionsforening og Indre Mission fra 1860erne og til i dag. Det er ingen tilfældighed, at man i TV-serien Matador kalder en missionsmand for: Mads Skjern.

Missionen bredte sig
Men det stærke kirkeliv i Skjern i dag går dybest set tilbage til de brødremenighedsmissionærer, der for snart 300 år siden kom traskende ind i Danmark.

I Afrikas indre havde kun få hørt det kristne budskab. I 1912 fik et par mænd fra Aalborg et kald til at gå i gang med et missionsarbejde, og familien Brønnum rejste til Nigeria som missionærer i januar 1913. Fru Margaret Brønnum døde derude i juni samme år af malaria og dysenteri, to dage efter at have født sin førstefødte.

Trods denne tragedie og sorg fortsatte Brønnum, der rejste ind i et ukendt område som pionermissionær. Og det bar rig frugt: I den nigerianske lutherske kirke, som Brønnum var med til at lægge grunden for, var der i 2010 ikke færre end 3000 menigheder med 3,3 millioner tilknyttede. Men det hele begyndte med en familie, der rejste ud fra Aalborg.

Kurt E. Larsen er lektor i kirke- og missionshistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus. Dette er fjerde del af en serie på fem afsnit.