Kierkegaard var egentlig ikke tilhænger af statskirken

Hvad angår vielser af alle slags, er jeg overbevist om, at Kierkegaard ville understrege, at kærligheden er i grunden. Den for-kærlighed, som elskende og forelskede har for hinanden, skal bæres af Guds kærlighed, den kærlighed, som netop er i grunden, skriver formand for Søren Kierkegaard Selskabet Birgitte Kvist Poulsen. Foto: Privat

Kierkegaards kritik gik blandt andet på, at idet præsterne med en statskirke var sikret en løn, ville det få konsekvenser for forkyndelsen, skriver formand for Søren Kierkegaard Selskabet Birgitte Kvist Poulsen

Hvad betyder Kierkegaard for dig? Hvordan har hans tekster og tanker påvirket dig?

Kierkegaard er en stadig dialogpartner. Han minder mig om, at vi ikke kan tage hinanden eller noget for givet. Og ikke mindst er hans tanker om, hvad det vil sige at være et selv, blive sig selv, betydningsfulde både personligt og også i mit arbejde som studenter- og sognepræst.

Hans dialektiske tankegang og metode, at vi ikke kan tale om for eksempel det gode uden også at inddrage det onde, at et menneske ikke kun er sig selv, men også skal blive sig selv, i blandt andet samspillet med andre mennesker, bringer nuancer ind i hverdagen, som er med til at vi undgår at opfatte os selv, den anden og verden som faste og statiske størrelser.

Kierkegaards bestemmelse af mennesket som en syntese, at vi er sammensat af sjæl og legeme/krop og bevidsthed, der bæres af ånd, spejler en almenmenneskelig erfaring og bekræfter, at vi lever i sammensætninger eller ambivalenser, for eksempel mellem mulighed og nødvendighed, og at disse sammensætninger på én og samme tid udgør en helhed, men samme helhed er differentieret eller netop sammensat, og derfor også det, der volder os problemer indimellem.

At være menneske, at blive sig selv, er derfor både en gave og en opgave. At syntesen eller den menneskelige eksistens med Kierkegaards ord er båret af Aand peger på, at vi netop ikke kun er med nødvendighed eller udfolder os efter en per automatik bestemt orden. Vi er mere end nødvendighed, støv og skal, og det er vi ikke mindst, fordi vi er skabt i Guds billede. Mennesket, der bæres af ånd, understreger relationen og fællesskabet med det andet menneske og med Gud.

Kierkegaard taler om Gud som Mellem-Bestemmelse, at vi skal have en anden målestok med i vores vurdering og bedømmelse af hinanden og verden og lade et andet lys falde over tilværelsen end en blot logisk og umiddelbar bedømmelse.

Dermed betoner han, at også et andet syn gør gældende på den menneskelige eksistens, nemlig Guds syn. Og dette syn fastsætter den sande lighed blandt mennesker, Menneske-Ligheden, at for Gud er ethvert menneske lige vigtigt, ubetinget lige vigtigt, hvad vi så end måtte være i andres eller egne øjne.

Hvor ser man tydeligst Kierkegaards indflydelse på teologi, kirke- og trosliv?

Kierkegaards bestemmelse af den enkelte som den enkelte har haft stor betydning for en eksistentialistisk tilgang til kristendommen, og dermed også for en fænomenologisk og erfaringsbaseret tydning. At være bevidst om, at det at vælge har afgørende betydning for mennesket, og at ethvert valg og handling har konsekvenser, fremhæver individets ansvar og en etisk dimension i kristendommen, som gør op med forestillingen om eller hævdelsen af, at der skulle findes en særlig moralsk og kristen livsførelse.

Denne pointe knytter især Tidehverv an til, og betoner med Kierkegaard den absolutte forskel imellem Gud og menneske, hvilket både har påvirket dele af forkyndelsen og de kirkepolitiske debatter.

Hvad ville Kierkegaard mene om folkekirken anno 2013 og de aktuelle kirkelige debatter såsom adskillelse af kirke og stat, vielse af homoseksuelle (og flere eksempler)?

Kierkegaard var egentlig ikke tilhænger af statskirken og forholdt sig absolut kritisk i forhold til demokratiet. Hans stærkeste kritik gik på, at med demokratiet forsvandt den enkeltes stillingtagen, det reflekterede og bevidste valg, og blev erstattet af mængdens vilje eller massens mere eller mindre ureflekterede meninger og holdninger. Hvis alle kunne og skulle have lige meget at bestemme, ville den enkelte få svært ved at orientere sig.

Ifølge Kierkegaard var det lettere at orientere sig, hvis der var et udgangspunkt, en enkelt skydeskive: den enevældige konge, for eksempel, ham ville man da kunne gå op imod, hvorimod det er sværere at være kritisk og i opposition til en flok, et parti. Kierkegaards kritik gik ydermere på, at idet præsterne med en statskirke var sikret en løn, ville det få konsekvenser for forkyndelsen. Så ja, måske ville han også i dag være tilhænger af en adskillelse.

Hvad angår vielser af alle slags, er jeg overbevist om, at Kierkegaard ville understrege, at kærligheden er i grunden. Den for-kærlighed, som elskende og forelskede har for hinanden, skal bæres af Guds kærlighed, den kærlighed, som netop er i grunden. Ingen mennesker kan dømme om, hvilken kærlighed der bor eller ikke bor i et andet menneske.

Hmm, jeg vil dog mene, at det er en smule ironisk at spørge til netop Kierkegaards såkaldte aktualitet i vores standende debatter. Han ville med al sandsynlighed frabede sig et sådant tanke-eksperiment.

Han var ikke meget for at udnævne nogle til Sandheds-Vidner, protesterede over og karikerede snarere sine samtidige (herunder biskop Mynster, for eksempel) med samme betegnelse. Og jeg er overbevist om, at han netop ville frabede sig på denne måde at blive gjort til en form for sandheds-vidne.

Hvad er din yndlingstekst eller -citat af Kierkegaard?

Jeg har ikke egentlige yndlingscitater. Egentlig er jeg ikke så meget for at reducere eller koge Kierkegaard ned til en form for slagord, hvilket det hurtigt kan opfattes som. Men skulle jeg give dig et citat, bliver det fra Kierkegaards brev til hans kronisk syge svigerinde Henriette.

Citeret frit efter hukommelsen: Da beder jeg dig om at huske vel på, at for Gud er ethvert menneske lige vigtigt, ubetinget lige vigtigt. Ja, var der forskel, måtte vel den mest fortabte være nærmeste genstand for hans omsorg. Frit citeret har jeg desværre heller ingen kildehenvisning.

Birgitte Kvist Poulsen er formand for Søren Kierkegaard Selskabet og sogne- og studenterpræst.